Koagulationsforstyrrelser

Baggrund:

FII+VII+X er et mål for den eksterne koagulationsmekanisme og måler den samlede aktivitet af faktor-2, 7 og 10 (K-vitamin afhængige). Disse faktorer dannes i leveren og er derfor ofte nedsat hos præmature, hos væksthæmmede og hos børn med påvirket leverfunktion. Den normale halveringstid for faktor-7 er 3-7 timer, og for faktor-2, og -10 er den 32-72 timer. Aktivering af koagulationssystemet øger forbruget og nedsætter halveringstiden.

FII + VII + X kaldes også PP (partiel protrombintid). Aktiviteten kan også udtrykkes ved INR (International normalized ratio), men talværdien er en anden (jo højere tal, jo lavere aktivitet af koagulationsfaktorerne).

 

Referenceværdien for PP for nyfødte børn i første levemåned er 0.3-1.30 arb enh/L.

 

Ved klinisk blødningstendens men normal FII+VII+X og trombocyttal bruges APTT til screening for mangel af faktorer i den interne koagulation, herunder faktor VIII og IX (hæmofili A og B). Mistanke om hæmofili udredes i samarbejde med børneafdelingen. Vær opmærksom på at alle faktorer kan være nedsatte som led i akut koagulopati.

 

FII+VII+X under 0,30; ikke klinisk blødningstendens:

Check at der ikke er abnorm blødning fra navle, ved hælblodprøver, fra katetre eller ved sugning. Kontroller at barnet har fået K-vitamin. Giv evt. yderligere 1 mg im.

 

FII+VII+X under 0,30; med diffus mikrovaskulær blødning:

Giv frisk frossent plasma 15 ml/kg. Dette forventes at øge alle faktor koncentrationer med ca. 0.15 arb. enh/L. Effekten på FII+VII+X er mere uforudsigelig. Ny FII+VII+X efter 3-6 timer.

 

FII+VII+X under 0,30 før operation:

Giv frisk frossent plasma 15 ml/kg.

 

Akut behandling med NovoSeven:

NovoSeven® kan bruges ved livstruende, ukontrollabel blødning efter konsultation med blødningsvagten og udleveres derfra.

ECMO er ikke absolut kontraindikation mod NovoSeven men behandlingen er kompliceret.

 

Normalværdier

 

###TABEL_1###

JJ Corrigan. Fetal and neonatal physiology, Phil, 1992, pp 1368 - 1371