Hudpleje - neonatal

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Normal hud:

Præmature børns hud er ved fødslen højrød, gennemsigtig og gelatineagtig, ofte ødematøs og læderes let. Desuden har huden stor gennemtrængelighed for lægemidler og andre kemikalier. Da hudens hornlag endnu ikke er dannet, sker der stor fordampning fra barnet.

Når hornlaget er dannet (efter 6 - 10 dage) er hudens udseende hos både præmature og mature børn tør, må gerne være lidt skællende, men uden antydninger af revner eller fissurer.

 

Hudens funktion:

 

 

Hudens Ph:

Ved fødslen er nyfødtes hud dækket af en syrefrakke som skal beskytte huden mod mikroorganismer, dvs huden Ph er omkring 6,34 – faldende til 4,95 efter 4 dage. Denne syrefrakke er regulerende for hudens bakteriemængde. En ændring mod neutral Ph øger bakteriemængden. Efter et bad/vask med sæbe tager det > 1 time for huden at genvinde normal Ph – for præmature kan det tage endnu længere tid. For at undgå Ph stigning, bør man undgå at vaske børnene med sæbe i 1-2 uger efter fødslen. (kilde 1, s 8).

 

Generelt om hudpleje:

Al pleje af børn bør være individuelt tilpasset det enkelte barn, og dette gælder også hudpleje. Det er derfor vigtigt hele tiden at være opmærksom på børnenes signaler, og tilpasse samt prioritere alt pleje derefter.

 

Formål med hudpleje:

Bevare huden intakt dvs

 

Hvis huden er beskadiget kan det være en indgangsport for bakterier og desuden skal barnet bruge megen energi på opheling af skaden.

 

Alm. hudpleje til præmature:

De første dage efter at barnet er født skal der være fugt på kuvøsen for at minimere persperatio. (se særskilt instruks).

Dernæst skal man forebygge skader på huden fra bl.a saturationsmåler, transcutane ringe og plastre.

Dette gøres ved

 

 

Daglig pleje: Som udgangspunkt skal der gøres så lidt som muligt ved huden.

Dog bør der dagligt vaskes bag ørene, da de lægger sig tæt ind til hovedet og dette kan forårsage svamp. Hovedbunden kan kæmmes for at forebygge arpdannelse, men børn født før uge 30 bør ikke kæmmes rutinemæssigt. Ligeledes vaskes barnets øjne mindst 1 gang dagligt. Se speciel instruks.

Ved behov vaskes barnet med vand fra hanen, dog ikke i ansigtet, hvor der bruges sterilt vand (NaCl til øjne). Ligeledes ved pusling vaskes med vand og tørres efter, så huden ikke er fugtig når den pakkes ind igen.

 

Alm. hudpleje til mature og”ældre” præmature:

Ca. 10 dage efter fødslen vil huden være som på et maturt barn.

Her gælder det også at barnet ved behov vaskes med vand. (Vedr. badning se instruks.)

Der vaskes dagligt omkring øjne og mund og bag ørerne.

Er huden tør med tendens til revner, skal den blødgøres. Der skal bruges en uparfumeret creme med stort vandindhold. Den blødgør men samtidig hæmmes fordampning af fugtighed fra huden ikke. Olieholdig creme undgås. Den forhindrer fri afgivelse af fugt, holder vand og varme fast under cremen. Rutinemæssig brug af cremer anbefales ikke, da dette giver en ændring af hudens naturlige beskyttelse (syrefrakken).

 

Bleskift og rød numse:

Bleskift er en del af puslingen. Puslingen tilpasses barnets vågenhedsperioder og foregår derfor i høj udstrækning i forbindelse med barnets spisetider men bør altid foregå ud fra en vurdering af barnets behov.

Det skal tilstræbes, at forebygge at børnene får rød numse. Dette gøres bla ved kun at bruge vand til vask ved bleskift, da sæbe nemt udtørrer huden. Ved skift af urinble er det ikke nødvendigt at vaske barnet.

Huden skal tørres godt, også i eventuelle folder, inden bleen bliver lagt på igen.

Meconium kan være svært at få af. Her kan det være en hjælp at bruge vaseline, som evt. kan sidde til næste bleskift.

Hvis barnet har fået rød numse, skift da bleen hyppigt (hver 3-4 time + ved afføring), lad barnet ligge uden ble på for at lufttørre. Brug ikke engangsvaskeklude, da de føles meget ru mod en irriteret hud.

 

Til afhjælpning og opheling af rød numse kan desuden bruges en af tre følgende cremer eller kogtvands-klude:

1. Zinksalve

2. Ichtyol

3. E - vitamin salve

4. Kogtvands-klude.

1. Zinksalven stimulerer sårhelingen, den virker sammentrækkende, udtørrende og absorberes ikke ind i kroppen.

Salven er vandafvisende og beskytter derfor også.

Bruges mod rød numse generelt. Påføres efter behov. Kan fjernes med vaseline.

2. Ichtyol er en salve der indeholder bl.a zink og tjære. Det virker desinficerende, helende og beskyttende på irriteret hud. Påføres efter behov. Dog ikke på væskende eller akut eksem. Salven er meget ”sej” derfor kan det være en fordel for barnet, hvis man smører salven på en klud og lægger kluden mod barnets numse indeni bleen. Obs! salven kan smitte af på tøjet.

3. E-vitaminsalve kan også bruges forebyggende og helende men kun til de større børn idet den trænger ind i huden.

4. Kogtvandsklude bruges når der er hul på huden.

Bomuldsklude (fx en stofble) klippes til, koges i vand og køler af (holdbar 24 timer i stuetemp, når følgende overholdes): Med rene, desinficerede hænder eller handsker vrides kludene op udenfor beholderen og lægges direkte på såret og den ødelagte hud. Kludene skiftes ved hvert bleskift og kasseres efter brug. Behandles indtil sårene er helet op.

 

 

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Kilde 1: Rapport om ”Huden hos det præmature barn”.

af Karin Storm, Sygeplejerske, stud. cur. &

Tinne Lund jensen, Sygeplejerske.

Kilde 2: www.netdoktor.dk under søgeord:”Zink”.

Kilde 3: Div. materiale om ichtyol, rek. af Fatmaceut Kirstine Denaro.

Kilde 4: www.sundhed.dk under søgeord: ”rød babynumse”.

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top