Børn født af HIV-positive mødre
Før Fødslen
Hiv kan overføres fra en gravid kvinde til hendes barn gennem graviditeten, under fødslen og ved amning. Smitterisikoen under graviditet og fødsel er uden behandling op til 25%, afhængig af sygdomsstadiet hos Moderen. Med antiretroviral behandling og særlige forholdsregler kan smitterisikoen reduceres til under 1%.
Indførelse af generel screening af gravide for Hiv har betydet, at der fremover vil fødes meget få børn i Danmark med perinatalt erhvervet Hiv smitte. Mor til barn transmission vil hyppigst forekomme hos børn, hvor Moderens smittestatus ikke er erkendt, eller hvis kvinden fortsat har målbar Hiv virus i blodet umiddelbar før fødslen.
Rutinemæssig undersøgelse for Hiv foretages ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge, dvs. i ca. 8. uge, hvor der ved samme blodprøve tillige screenes for syfilis og hepatitis B.
For forholdsregler under graviditet: se instruks gynækologisk/ obstetrisk afdeling (http://www.gyncph.dk).
Post-exposure-Profylakse (PEP):
PEP behandling skal altid opstartes inden 4 timer efter fødslen
Den læge, som af fødegangen eller barselsgangen bliver orienteret om at der er, eller forventes født, et barn af en Hiv positiv Mor, skal inden for 2 timer efter fødslen orientere sig i Moderens journal med henblik på om barnet:
1) skal have monoterapi med Retrovir (velbehandlet Mor med HIV-RNA< 50 cp/ml) eller
2) skal indlægges til kombinationsbehandling (ikke- velbehandlet Mor med HIV-RNA >500 cp/ml).
1. Børn hvis mødre er velbehandlede (Hiv RNA < 50 cp/ml), hvor der er en meget lille risiko eller lille risiko for vertikal smitte med HIV:
Monoterapi med Retrovir (zidovudin).
Behandling:
Der gives Retrovir 4 mg/kg 2 gange dagligt i 4 uger, startende senest 8 timer efter fødslen. Retrovir mikstur (koncentration 10 mg/ml). Husk dosisjustering efterhånden som barnet tager på i vægt. Skema til dosering af Retrovir, inkl. dosering til præmature og til i.v. brug, se bilag.
Intrapartum Retrovir til Moderen er ikke nødvendig. Der er ikke indikation for afvaskning af barnet efter fødslen. Barnet kan observeres på barselsgangen.
2. Børn hvis mødre ikke er velbehandlede(HIV-RNA > 50 kopier/ml umiddelbart før fødslen):
Behandling med kombinationsbehandling er indiceret, hvis moderen: 1. Forventes at have VL> 50 kopier/ml når hun føder, eller 2. Har ukendt adherence, eller 3. Hvis VL ukendt
Antiretroviral kombinations post-exposure behanlding til nyfødte:
Mixtur Retrovir (Zidovudin) 10 mg/ml: 4 mg/kg x 2 i 4 uger
Mixtur Epivir(Lamivudin)10 mg/ml: 4 mg/kg x 2 i 4 uger
Mixtur Viramune (Nevirapin) 10 mg/ml: 2 mg/kg x 1 dagligt i 1 uge, herefter 4 mg /kg x 1 dagligt i 1 uge
Hvis moderen har modtaget behandling med Nevirapin(Viramune) mere end 3 dage under graviditeten opstartes den høje dosis fra første uge
Barnet indlægges på neonatalafdeligen, og speciallæge i infektionspædiatri på Hvidovre børneafdeling informeres.
Post-exposure profylakse til nyfødte bør påbegyndes hurtigst muligt og senest 4 timer efter fødslen.
Børn født af Hiv positive mødre tilses af vagthavende inden for 2 timer efter fødslen.
Skema til dosering af Retrovir, inkl. dosering til præmature, se nedenfor.
Dosis af Viramune og Epivir er ens for præmature og mature børn
Husk dosisjustering, når barnet tager på i vægt.
Blodprøver:
Profil: Ahhpædinfnyfødteksponeret
Tages indenfor de første 48 timer
Andre forholdsregler:
Gælder for alle børn af Hiv smittede mødre:
Hepatitis B: Hvis Moderen er HepBs-antigen positiv skal der ved fødslen gives hepatitis B immunglobulin til barnet og startes hepatitis B vaccination efter sædvanlige retningslinier.
Barnet må som udgangspunkt ikke ammes, men ernæres med modermælkserstatning efter almindelige retningslinier. I enkelte tilfælde kan der være lavet særlig aftale med moderen ved infektionspædiater og infektionsmediciner om at barnet kan ammes, dette SKAL i så fald fremgå af fødeplanen
Barnet henvises til Hvidovre børneambulatoriet, afsnit 531 snarest (skriftligt eller mundtligt). Kontakten skal ske til en af de faste sygeplejersker i Hiv-teamet. Endvidere skal en af Hvidovre børneafdelings speciallæger i infektionspædiatri (###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###)informeres, evt. skriftligt.
Behandlingsvarighed og ambulant opfølgnnig: Vurderes og varetages udfra risikogruppe af infektionspæd. HvH, se evt. HvH instruks
###TABEL_1###