Vejledningen beskriver baggrund for og håndtering af børn, der har pådraget sig et subgalealt hæmatom i forbindelse med fødslen
Alt klinisk personale i Neonatalklinikken
Subgalealt hæmatom: en blødning i det subaponeurotiske rum mellem periost og skalp.
Skelnes fra Kefal-hæmatomer ved, at disse respekterer suturkanterne, hvad det subgaleale hæmatom ikke gør.
Kopforløste børn vil i timer/dage efter fødslen have et hævelse sv. til kop-stedet (mest udtalt ved hård kop). Denne hævelse har normalt ikke noget med blødning at gøre, den holder sig til stedet for kopanlæggelsen, og aftager i størrelse over de efterfølgende timer/døgn. OBS: Hævelser efter kopforløsning kan have samme lokalisation som blødningerne.
Blødningen skyldes en traumatisk overrivning af vv. emissariae (brovener, der forbinder sinus saggitalis med venerne på kraniets yderside). Rummet er kun nedbundet ved orbitakanten, temporalfascien og nakkefolden og kan derfor rumme hele barnets blodvolumen. Det er en potentiel dødelig tilstand (mortalitet 3-25%).
Forekomsten er rapporteret til 0,6/1000 fødsler og 4,6/1000 fødsler ved vacuum ekstraktion.
Kendte risikofaktorer ud over vacuum ekstraktion (60-89% af tilfældene) er bl.a koagulopati.
Blødningen præsenterer sig oftest indenfor 1-6 timer efter fødslen som en diffus skvulpende masse i skalpen, der ikke lader sig afgrænse af suturerne.
Symptomatiske tilfælde præsenterer sig derudover med klassiske symptomer på hypovolæmisk chok i form af bleghed, takykardi, forlænget kapillærrespons, let respiratorisk distres samt nedsat spontan aktivitet.
Ved mistanke om subgalealt hæmatom indlægges barnet til observation på GN i min. 1-2 døgn med kontinuerlig overvågning (sat og scop) samt gentagne målinger af BT og HO (som en tommelfingerregel svarer 1 cm øgning af HO til et blodtab på 38 ml). Der anlægges en sikker iv-adgang.
Anlæggelse af cirkulær komprimerende trykbandage anbefales ikke længere, idet der er risiko for masse-effekt af hæmatomet med øgning af ICP og dermed kompromitteret cerebral gennemblødning. Derudover er der tidligere på GN observeret hudnekroser pga. kompromitteret hudgennemblødning.
Følgende blodprøver foreslås ved indlæggelsen: type, BAS, status (initialt med tætte intervaller mhp. laktat-stigning og Hb fald), trombocytter og INR.
Ved tegn på begyndende hypovolæmisk chok behandles efter vanlige guidelines. Vigtigt er blodtransfusion (15 ml/kg) og evt. FFP.
Der er øget risiko for behandlingskrævende hyperbilirubinæmi. Der er tillige risiko for infektion af hæmatomet.
Barnet bør have foretaget ultralydsundersøgelse af cerebrum inden udskrivelsen for diagnosticere eventuelle ledsagende intrakranielle blødninger.
Klinikledelsen har ansvaret for, at retningslinierne implementeres og følges.
Chang HY, Neonatal subgaleal hemorrrhage: Clinical presentation, treatment and predictors of poor prognosis, Pediatrics International, 2007, 49, 903-907