Ductus Arteriosus Persistens (DAP)

 

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 



Målgrupper og anvendelses område

Neonatolog uddannet til at lave en funktionel EKKO.

Børnekardiolog

Anvendes til præmature med mistanke om symptomgivende DAP

Tilbage til top

Definitioner

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund

Ductus arteriosus persistens (DAP) hos præmature er associeret med øget risiko for IVH, lungeødem, BPD og NEC

De fleste lukker spontant

Luknings sandsynlighed er direkte proportionalt med GA

Et studie har vist at sandsynlighed for spontan lukning over tid (median dage) var:

GA< 26 uger: 71 dage, GA 26 til 27 +6: 13 dage, GA 28 til 29+6: 8 dage og GA > 30 uger: 6 dage, således størst problem hos de mindste. (1)

Normal lukning forsinkes af samtidig lungesygdom og/eller respiratorbehandling.

Risikofaktorer for symptomgivende DAP hos for tidligt fødte (2)

Ekstremt tidligt født

Maternel chorioamnionit

Ikke celestondækket

Respiratorisk distress syndrom

Andre lungesygdomme

Respiratorbehandling

Surfactantbehandling

IUGR

Sepsis

Hæmodynamik

Oftest venstre-højre shunt gennem ductus afhængig af lungemodstand, systemblodtryk og hjertets evne til at klare øget minutvolumen.

Symptomer

(symptomerne kan være vanskelige at identificere hos meget tidligt fødte med samtidig RDS)

Mislyd med vekslende intensitet. Ikke altid tilstede ved DAP

Hjertets slag ses tydeligt og føles kraftigt (hyperaktivt præcordium)

Perifere pulse føles tydeligt som korte, hårde slag (celer puls)

Høj pulsamplitude med stor forskel på systolisk BT og diastolisk BT

Dyspnø, takypnø, apnø, cyanose, respirationsinsufficiens

Hjerteinsufficiens: takykardi, stor lever, stort hjerte, tydelige lungekar på rtg. af thorax

Hypotension

RDS-lignende rtg. af thorax

Laktatophobning/ neg base excess

Anuri

Symptomer på tarm-iskæmi

Undersøgelse

EKKO

Indikation for EKKO:  se tabel 1

Diagnose

1. Se Tabel 2 : Ekkokardiografiske indikatorer for at hhv shuntvolumen, pulmonal hyperperfusion og systemisk hypoperfusion er lille, moderat eller stor. (3)

   Se tabel 3 mht flow-mønstre

2. biomarkører: PBNP: kan bruges som indikator for forværring af ductus hæmodynamiske virkning (4)

Behandling:

Profylaktisk behandling har ikke dokumenteret effekt på BPD og eller overlevelse

Behandling af symptomatisk DAP kan være:

1. ekspekterende

2. medicinsk

3. kirurgisk (5)

Ad 1.

Der findes så vidt vides ikke prospektive randomiserede studier hvor udelukkende ekspekterende behandling sammenlignes med medikamentel og eller kirurgisk behandling,

Ad 2 og 3.

Der findes så vidt vides ingen randomiserede kontrollerede studier der sammenligner senfølger hos præmature behandlet i en af de 3 grupper. Det er derfor uklart hvilken tilgang, der er mest hensigtsmæssig eller hvilke kliniske parametre, der taler for den ene eller den anden behandling.

Denne vip er derfor kun vejledende og de kriterier, der er opstillet for behandling skal vurderes i større sammenhæng

Ductus behandles i øvrigt kun hvis den vurderes at være hæmodynamisk betydende, og hvor andre årsager til symptomer kan udelukkes. Der skal forlægge både kliniske og ekkokardiografisk kriterier.

Kliniske kriterier som kan bidrage til beslutning om behandling se også tabel 1

GA under 26 uger

og

Respirationsinsufficiens.

Den respiratoriske støtte må intensiveres i form af øget trykstøtte og eller øget iltkrav

RDS-lignende rtg. af thorax.

Svært at aftrappe/ udtrappe respiratorbehandling eller aggressiv NIV behandling

Hjerteinsufficiens: takykardi, stor lever, stort hjerte, tydelige lungekar på rtg. af thorax

Hypotension på trods af pressorstoffer

Laktatophobning

Anuri

Symptomer på tarm-iskæmi, så som problemer med at rumme maden, nedsat tarmmotilitet,

GA over 26 uger:

I særlige tilfælde hvor man vurderer at en stor hæmodynamisk betydenede ductus er afgørende for barnets instabilitet, kan man vælge at tilbyde behandling

Tabel 1:

HÅNDTERING AF DUCTUS ARTERIOSUS PERSISTENSIS

 

EKKO kriterier som kan bidrage til beslutning om behandling se tabel 2

 

 

 

Tabel 2

EKKOKARDIOGRAFISKE INDIKATORER FOR STØRRELSE AF DAP SHUNTEN

 

 

###TABEL_1###

 

* Descending aorta, middle cerebral artery, pericallosal artery, internal carotid artery, coeliac trunk, superior mesenteric artery, renal artery

Table 3

Eksempler på EKKO flow-mønstre

 Inden behandlingsstart

Der tages følgende prøver: trombocytter, PP, INR, hvis disse ikke er normale korrigeres inden opstart af behandling.

Trombocytter skal være over 50

PP over 0,20 og eller INR under 2,45

 

Medicin:

Pedea (Ibuprofen) (IV ogPO)

Baseret på farmakokinetisk og- dynamisk studie er føglende regime anbefalet (6)

###TABEL_2###

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis ductus ikke lukker på en medicinsk behandling, kan en fornyet kur forsøges 24- 48 timer efter  første behandling. 3. kur er ikke dokumenteret til at være effektiv.(7).

Såfremt ductus fortsat er hæmodynamisk betydende efter to kure ibuprofen, kan kirurgisk lukning overvejes.

Paracetamol er stadig ikke anbefalet (8)

Kirurgisk lukning af ductus:

Foretages i få udvalgte tilfælde, enten hvor ductus fortsat er hæmodynamisk betydende trods flere medicinske behandlinger, eller hvor tilstanden fra start er så påvirket, at barnet ikke kan tåle at vente på effekt af den medicinske behandling.

kriterier for kirurgisk lukning

medicinsk lukning forsøgt eller kontraindiceret

respirator afhængig hvor DAP menes at være en betydelig årsag til afhængigheden

hæmodynamisk så betydende at der er symptomer på steal fænomen eller brug for pressorstoffer

Kirurgisk lukning af ductus på præmature børn foretages på stuen på GN, ved børne-thoraxkirurg. Kirurgisk lukning hos de lidt større børn aftales individuelt, men foregår oftest på thorax-kirurgisk operationsgang.

Anæstesi ved ductus lukning: Fentanyl og Esmeron

Yderligere behandling

1 Væskerestriktion:

Ikke indiceret ved Ibuprofen. Ved tegn på væskeretention (vægtstigning og fald i pNA) kan væske reduceres

Væskerestriktion som eneste behandling har ikke dokumenteret effekt. (9)

2 Øgning af PEEP

I nCPAP kan øgning af tryk overvejes

Respiratorbehandling: Øget PEEP op til 8 har vist dokumenteret effekt (10)

3. diuretika

Der er ikke effekt af diuretika på lukning af ductus

Furosemid har modsat effekt da det fremmer nyrens produktion af prostaglandin, og er i et dyrestudie vist at kunne forsinke lukning af duktus. (9)

Hvis barnet er inkompenseret og man vil anvende diuretika anbefales et thiacidpræperat (11)

Kontrol efter behandling

Effekten af behandlingen vurderes ud fra stabiliseringen af den kliniske tilstand evt ved EKKO. Duktus kan være åbentstående selv om der ikke kan høres en mislyd.

Ductus kan genåbnes ved svær infektion, eller respiratorisk forværring.

Kontraindikationer for Ibuprofenbehandling:

Blødningstendens, aktiv IVH dvs nykonstateret blødning grad II-IV med fare for progression , PP under 0,20, INR over 2,45,  trombocyttal under 50 mia/l, NEC, Svært nedsat nyrefunktion, hyperbilirubinæmi på udskiftningsgrænse, duktusafhængigt kredsløb.

Bivirkninger til Ibuprofen:

ifgl promedicin:

Meget almindelige > 10%: Bronkopulmonal dysplasi, neutropeni,  trombocytopeni.
Hyponatriæmi. Forhøjet plasma-kreatinin.

Almindelige 1-10%: gastorintestinal blødning, NEC, IVH, pulmonal blødning,PVL, hæmaturi, oliguri, urinretention

Opfølgning.

Hvis stadig mislyd men ikke indikation for behandling følges barnet med stetoskopi til mislyden er væk.

Hvis der stadig er mislyd ved udskrivelsen, skal der tages stilling til evt yderligere kontroller i samråd med børnekardiolog  


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top

Referencer:

1.Semberova J, Sirc J, Miletin J, Kucera J, Berka I, Sebkova S, O'Sullivan S, Franklin O, Stranak Z.Spontaneous Closure of Patent Ductus Arteriosus in Infants ≤ 1500g. Pediatrics. 2017 Aug;140(2): pii: e20164258.

2.Kluckow M and Lemmers P. Hemodynamic assessment of the patent ductus arteriousus: Beyond ultrasound. Semin Fetal Neonatal med. 2018 Aug;23(4):239-244.

3.De Bode WP, Kluckow M, McNamara, Gupta S. Role of neonatologist-performed echocardiography in the assessment and management of patent ductus arteriosus physiology in the newborn. Semin Fetal Neonatal Med 2018 23:292-297.

4.Farombi-Oghuvbu I, Matthews T, Mayne PD, Buerin H, Corcoran JD. N-terminal pro-B-type natriuretic peptide: a measure of significant patent ductus arteriosus. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2008 Jul; 93(4): F257-60

5.Benitz WE and Committee on fetus and Newborn. Patent Ductus Arteriosus in Preterm Infants. Pediatrics. 2016;137(1):e20153730

6.Hirt D1, Van Overmeire B, Treluyer JM, Langhendries JP, Marguglio A, Eisinger MJ, Schepens P, Urien S. An optimized ibuprofen dosing scheme for preterm neonates with patent ductus arteriosus, based on a population pharmacokinetic and pharmacodynamic study. Br J Clin Pharmacol. 2008 May; 65(5): 629–636

7.van der Lugt NM, Lopriore E, Bökenkamp R, Smits-Wintjens VE, Steggerda SJ, Walther FJ Repeated courses of ibuprofen are effective in closure of a patent ductus arteriosus.Eur J Pediatr. 2012;171(11):1673. Epub 2012 Aug 5.

8.Ohlsen A, Shah PS. Paracetamol (acetaminophen) for patent ductus arteriosus in preterm or low birth weight infants. Cochrane Database Syst Rev. 2018 Apr 6;4:CD010061.

9.Smith A , McNamara PJ, El-Khuffash AF. Non-Pharmacological  mangement of a hemodynamically significant patent ductus arteriosus.Semin Fetal Neonatal Med. 2018 Aug;23(4):245-249. doi: 10.1016/j.siny.2018.03.008. Epub 2018 Mar 16. Review.

10.Fajardo MF, Claure N, Swaminathan S, et al. Effect of positive end-expiratory pressure on ductal shunting and systemic blood flow in preterm infants with patent ductus arteriosus. Neonatology 2014;105:9–13.

11.Green TP, Thompson TR, Johnson DE, Lock JE. Furosemide promotes patent ductus arteriosus in premature infants with the respiratory-distress syndrome. N Engl J Med. 1983;308(13):743.

Øvrig litteratur:.

McNamara PJ, and Sehgal A. Towards rational management of the patent ductus arteriosus: the need for disease staging. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2007 Nov; 92(6): F424–F427.