CT-scanning

CT-scanning af intuberet barn eller barn i cpap, kræver at følgende er klargjort afhængig af, om barnet ligger i kuvøse eller på airshield/seng/vugge:

(bemærk ved CT-scanning er der ikke restriktioner i forhold til metal, som ved MR-scanning)

 

Generelt vedrørende transporter:

- Under transporten skal barnet observeres med samme monitoreringsudstyr, som på stamafdelingen

- En intuberet patient skal altid ledsages af læge + sygeplejerske

 

Ligger barnet i kuvøse klargøres transportkuvøsen, ellers TOGET:

Check, at der forefindes

- Skop

- Saturationsmåler

- Transkutanmåler

- Transportabelt sug og sugekatheter

- Ventilationsudstyr

- Min. 100 bar på såvel Oxygen som flasker med atmosfærisk luft

- At kuvøsen er varm

 

Derudover skal medbringes

- Ekstra dyner og tæpper og eventuel hue

- Plaster til slangefiksering

- Medicin til eventuel yderligere sedering

- Evt. sut og sukkervand

- Akutkasse

- Ligger barnet i CPAP, medbring da trykmåler

 

Specielt om slangelængde

Der skal beregnes ca. 2 meter respirator/CPAP slanger.

Ved CPAP forlæng barnets eget slangesystem (silikoneslange) og brug det sammen med fugteren. Til respirator bruges gummislanger med selvfugter system. Kontroller respiratorsystemet inden afgang.

 

I øvrigt:

Barnet skal ligge helt stille under undersøgelsen. Det skal derfor være mæt, have ren ble på og eventuelt have fået sederende medicin inden afgang fra afdelingen.

 

Ved ankomst i CT-scannerrummet:

Transportkuvøsen/toget placeres skråt mod lejet, med respiratordelen så tæt på hovedenden som muligt.

Når kuvøsen er placeret, kobles trykslangerne til vægudtaget. Check, at der er luft igennem til barnet.

Kommer man med toget, bruger man de løse trykslanger, der hænger bagpå.

- Trykslangerne kobles hhv. til O2 og atmosfærisk luft i væggen

- Togets hvide O2 trykslange kobles fra oxymixeren og i trykslangen fra væggen

- Den sorte atmosfærisk luft slange kobles fra flasken og i trykslangen fra væggen

- Herefter lukkes begge flasker - ellers er der ikke luft til tilbageturen

 

Ligger barnet i CPAP - check da CPAP-trykket efter omstilling!

CHECK ALTID BARNET FØR, UNDER og EFTER SCANNINGEN.

GN læge og sygeplejerske har ansvaret for barnet. Hvis der i forbindelse med undersøgelsen skal indgives kontraststof, er dette radiologisk klinik´s ansvar.