COVID-19 patienter og forældre i Neonatalklinikken

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive arbejdsgangen for isloation af patienter og forældre ved COVID-19 pandemi 2020. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder for alle ansatte i Neonatalafdelingen.

Tilbage til top

Definitioner

IHE: Infektions hygiejnisk enhed

Tilbage til top

Fremgangsmåde

På hvilken stue lægges patienten?

Den første patient der indlægges i Neonatalafdelingen med mistænkt eller verificeret COVID-19 indlægges på stue 7. Er der flere patienter mistænkt eller med verificeret COVID-19 indlægges de på stuerne 1-2-3 i det nybyggede isolatonsafsnit. Dette isolationsafsnit lukkes med tydelig markering af HØJRISIKO SMITTE isolationsskilte.

Isolationsskiltene findes i team Matur skuffe 9 og i team Præmatur skuffe 6.

Øvrige børn med behov for isolation for andet end COVID-19 indlægges på stuerne 4,5 og 6.

Isolation

Klinkchef ###NAVN### kontaktes ved indikation for podning og dermed isolation for COVID-19.

Ved isolation for COVID-19 henvises til VIP: Isolation ved dråbesmitte med ukendt mulig høj-risiko mikroorganisme f.eks. ny coronavirus eller lignende Denne vejledning opdateres dagligt.

Isolationsskilt: HØJRISIKO SMITTE påsættes på døren til stuen.

 

Påtagning og aftagning af værnemidler

Det nye isolationsafsnit omfatter stuerne 1,2 og 3. Der er bygget en gang uden om disse stuer som vi betegner som slusen. Forrummet til stue 7 kaldes også sluse.

Værnemidler opbevares i door caddy på døren til patientstuen. Værnemidler tages på i slusen i RENT område ved døren.

PÅTAGNING:

  • Håndhygiejne
  • Kirurgisk maske/FFP3 maske /FFP2 maske
  • Visir
  • Overtrækskittel 
  • Engangshandsker. Lange der trækkes ud over hvid manchet på kittlen

Der vil desuden være hårnet samt blå beskyttelses poser til sko. Dette er ikke en nødvendighed jvf IHE, men kan tages på hvis man selv ønsker det.

Ved door caddy hænger der en oversigt på væggen over hvilken rækkefølge værnemidlerne tages på.

Værnemidlerne tages af i slusen i URENT område ved opsat væg. Her er der opsat en oversigt over rækkefølgen af aftagelse af værnemidler samt affaldsstativ og håndsprit.

AFTAGNING:

  • Engangshandsker.
  • Engangsovertrækskittel. (Engangshandsker og engangsovertrækskittel kan også tages af i én arbejdsgang, vær opmærksom på ikke at berøre arbejdsdragt og hals med handskerne)
  • Håndhygiejne
  • Visir (Full-face Splash Shield) eller beskyttelsesbrille
  • Håndhygiejne
  • Maske
  • Håndhygiejne

Undgå at berøre forsiden af masken og overtrækskitlen.

Se: Billedserie for på- og aftagning af værnemidler

Se: Film på- og aftagning af værnemidler

 

Affaldshåndtering

Affald emballeres i sort plastpose som lukkes på stuen og kasseres som dagrenovation.

 

Linned

Patienttøj og sengelinned inklusiv dyner og puder skiftes dagligt både hos barnet og den medindlagte forældre.

Dyner og puder ilægges gelatinepose og plastpose som lukkes på stuen og derefter lægges i affaldsrummet.

Linned lægges i gelatinepose og stofpose som lukkes på stuen og derefter lægges i affaldsrummet.

 

Værnemidlerne

Engangskitler, lange hansker, kirurgiske mundbind, briller og overtræk til sko findes i rent depot, sektion 3, skab 19.

Visir og FFP3 masker findes i øverste venstre skab i kuvøserummet.

 

Forældre

En forældre, som udgangspunkt moderen er i isolation sammen med deres barn og må ikke forlade stuen. Der opsættes køleskab på stuen til den udmalkede mælk.

Forældre får serveret mad på stuen med engangsservice der kasseres på stuen efterfølgende. Maden hentes af en sygeplejerske eller sekretær fra køleskabet i personalekøkkenet på 5023.

 

Det nyfødte barn med COVID-19 positiv forældre

Et nyfødt barn af en COVID-positiv mor betragtes som smittebærer, uansat om barnet har symptomer eller ej og skal derfor isoleres i Neonatalafdelingen som COVID-19 positiv.

Det raske nyfødte barn testes IKKE efter fødslen.

Det syge nyfødte barne testes for COVID-19 hvis det har symptomer.

Mor og barn forsøges at isoleres sammen selvom mor er COVID-19 positiv. Raske nyfødte kan indlægges sammen med deres mor på barselsgangen eller udskrives til hjemmet. Syge nyfødte kan isoleres sammen med mor i Neonatalafdelingen hvis mor er selvhjulpen og indstillet på at være i isolation. Mor kan tilses af jordemoder i Neonatalafdelingen. Har mor behov for indlæggelse og isolation i anden afdeling kan et andet familiemedlem uden mistanke om smitte med COVID-19 tage rollen som omsorgsperson for barnet.

Partner med symptomer på/-eller bekræftet COVID-19 skal undgå tæt kontakt med barnet indtil 48 timer efter ophør af symptomerne på COVID-19.

Anbefalingen er, at moderen ammer sit barn selvom hun er COID-19 positiv og at moderen følger Sundhedsstyrelsens genrelle hygiejneråd i forhold til amning. Derudover anbefales det at moderen bærer mundbind ved tæt kontakt til barnet samt afvaskning af brystet før amning med vand og sæbe.

Syge nyfødte og for tidligt fødte børn kan ernæres med udmalket modermælk fra brystpumpe.

 

Se:

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Haandtering-af-COVID-19-Gravide-og-foedende-kvinder-samt-partner-og-det-nyfoedte-barn

 

Hvilke værnemidler skal rengøring, røntgen og bioanalytikere have på når de træder ind på stuen?

De skal have de samme værnemidler på som alle andre. 

Ved HØJRISIKO dråbesmitte: Overtrækskittel, handsker, mundbind og visir

Se skema: "Brug af værnemidler - hos patienter til observation for eller med erkendt COVID-19 infektion" (link) for valg af værnemidler udarbejdet af RegionH. 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag