Børn med hjertesygdom

Tværfaglig vejledning for personale på neonatalklinikken på Righospitalet. 

Tilbage til top

Vejledningen er gældende for børn med kongenit og erhvervet hjertesygdom og gældende for både præ- og post operative forløb samt for de forløb som er af udelukkende kardiologiske karakter.

For børn med kongenit hjertesygdom er hovedparten (ca. 80%) erkendt prænatalt. Diagnosen skal altid postnatalt verifices ekkokardiografisk.  

Der er som regel lagt en detaljeret plan ved kardiolog forud for fødslen. Denne beskriver forslag til umiddelbare tiltag postnatalt og findes i maters journal oftest gemt som et ”fosternotat”.

Tilbage til top

Ved de prænatalt erkendte diagnoser orienterer modtagende læge og sygeplejerske sig i det prænatale notat via maters journal.

For børn, som skal overflyttes fra anden afdeling på Rigshospitalet til GN, stiles altid mod et tværfagligt tilsyn før forflytningen for at sikre, at al relevant information om barnets aktuelle tilstand viderebringes. For børn, der modtages fra andre afdelinger i landet, og hvor pågældende afdeling står for transporten, gives der før transport overlevering fra bagvagt til bagvagt.

Samlet for alle forløb gælder det, at der før modtagelse af børn med hjertefejl sikres at al relevant monitorering og medicin er tilgængeligt på den modtagende stue. 
Ved ankomst gøres følgende:

• Modtagende læge opretterer behandlingsplannotat i samråd med vagthavende kardiolog, herunder specificeres, se også flowchart

I monitoreringsplan defineres:

###TABEL_1###

For børn hvor operation er planlagt udfyldes i SP vurderingsskema tjeklisten ”Børn med hjertesygdom”

Observation og monitoring: 

For alle børn med hjertesygdom rettes fokus mod tæt kontinuerlig klinisk og paraklinisk observation af respiratorisk og cirkulatorisk tilstand. Den plejeansvarlige sygeplejerske (PAL) og den behandlingsansvarlige læge (BAL) er forpligtiget på aktivt at tage stilling til, at der konstant foreligger en opdateret monitorerings- og behandlingsplan, der er dækkende for barnets aktuelle tilstand.

Børn med simpel TGA skal ved NVK have anlagt kateter med enkeltlumen for at optimere forhold for evt. Rashkind procedure.

Ernæring og væsketerapi:

For børn med risiko for systemisk hypoperfusion skal man være restriktiv med den enterale ernæring pga. øget risiko for udvikling af NEC. 

Børn med venstresidig hjertesygdom skal som udgangspunkt have 80% DM. Ved manglende trivsel øges kalorieindholdet som 1. prioritet.

Børn med hjertesygdom vejes minimum en gang dagligt, i det fleste tilfælde vil vægt x 2 dagligt være indiceret. Endvidere anbefales tidlig opstart af TPN, hvis barnet ikke rummer ernæring enteralt.

I planen skal ordinationsvægt defineres, og om døgnmængden er inklusive eller eksklusive medicin.

Alle administrerede væsker noteres i SP under indgift/udgift. Væskeregnskab skal opgøres min. hver 8. time. For børn i et postoperativt forløb beregnes ind- og udbalance hver 4. time, medmindre andet er ordineret.

Vi tilstræber en naturlig vægtudvikling med vægttab på maksimalt 7-10% indenfor de første 7 levedøgn, og barnet skal være tilbage på fødselsvægten på dag 7-10. Derefter tilstræber vi almindelig vægtøgning, på 150-200 g per uge. Specifik ernæringsvejledning for hjertebørn er under udarbejdelse.

 

Medicin:

Medicinvejledning - Prostaglandin E1 -neonatal

Medicinvejledning - Noradrenalin -neonatal

Cirkulatorisk påvirkning og hypotension hos nyfødte

 

IV adgange og centrale kathetre – HUSK LUFTFILTRE:

Alle børn med kongenitte hjertesygdomme eller erhvervede hjertesygdomme, skal som udgangspunkt have anlagt 2 iv-adgange. Som udgangspunkt ikke behov for PVK, hvis der er minimum 2-lumen CVK. Dog gælder almindelige forholdsregler ved anbrud af centrale kateter. Hvis blodprøvemonitorering foretages via CVK, skal der benyttes et lukket system tilsvarende det tryksæt, som bruges ved NAK og PAK.

Prostaglandin skal infunderes alene eller i sidedrop med tynde væsker. Der må ikke gives bolus på infusion med prostaglandin.

For at mindske risiko for luftembolier, skal alle infusioner og bolus gives over luftfilter. Dog gælder det ikke for a-katetre, da der uundgåeligt aspireres luft i forbindelse med blodprøvetagning, hvilket et luftfilter ikke kan hindre.

 

Særlige forhold og procedurer: 

Hjertekirurgi medfører ofte forbigående (sjældent permanent) sinusknude eller AV-knude dysfunktion. Pacing (ved pacemaker (PM)) kan være nødvendig ved afgang fra hjertelungemaskine og de første postoperative døgn. Pace wires (PW) anlægges fra hjertets forside og kan tilsluttes ekstern PM. Der anvendes rutinemæssigt bipolære elektroder, hvoraf de blå er placeret på atrierne og de hvide på ventriklerne. PM er indstillet, når barnet indlægges på GN. Den modtagende læge sikrer sig i samråd med hjertekirurg/vagthavende kardiolog, at pacemakeren er relevant indstillet. Sygeplejersken er forpligtiget på at orientere sig i den pågældende indstilling og til at kunne handle på udfald eller ændringer i både barnets kliniske eller parakliniske tilstand. Pacemakerfunktion skal registreres i SP vurderingsskema. (LINK TIL 4141 VIP).

Der udføres rutinemæssigt atrieafledt EKG før sep. af PW. PW seponeres altid først efter aftale med vagthavende børnekardiolog 5-8989 og seponering skal senest ske ml. kl 10 og 12. Fire (4) timer post PW-fjernelse skal der foretages TTE ved børnekardiolog.

Ved børn med TGA er der risiko for, at der skal udføres Rashkind procedure (link Rashkind). Det er vigtigt, at barnet før denne procedure er intuberet, sederet og relaxeret. Desuden skal der foreligge gyldig type og BAC-test.

Rashkind kasse ligger i kuvøse depot i team præmatur. Der findes to kasser. Der ligger en vejledning omkring indhold samt opfyldning på kassen. Det er kardiologernes ansvar at fylde kassen efter brug. Ved travlhed kan opfyldning overgives til GN sygeplejerske eller læge, men dette kræver tydelig instruktion fra kardiolog om, hvad der er brugt.

 

Tilbage til top

Afdelingsledelsen

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Hjerteflowchart_VERSION2.pptx

Tilbage til top