Bruges ved respirator- eller CPAP behandling, sammen med engangsslangesystemer.
OBS! Hvis fugteren bruges ved Babylog'ens HFV-indstilling, skal ETT-tuben skylles iht. vejl. om sugning, da fugteren ikke kan fugte den store mængde luft der skal bruges til HFV tilstrækkeligt!
- Fischer&Paykel fugter
- vandkammer (del af sterile slangesæt)
- grå temperaturfølerledning med blåt stik
- grå varmetrådsledning med gult stik
- sterilt vand
TEMPERATURFØLERE:
- Den grå varmetrådslednings gule stik indsættes i fugterens gule stik
- Indsættes herefter i den blå slange med varmetråd ved fugterudgang i enden af skorstenen(strøm til varmetråd, så denne opvarmer inspirationsluften)
- den grå lednings blå stik i fugterens blå stik
- den første føler (på ovennævnte ledning) indsættes ved fugterudgang på inspirationssiden (blå) på siden af skorstenen
- Den sidste føler indsættes umiddelbart efter varmetrådens ophør (Checker luftens temperatur, inden den indåndes af barnet.)
FUGTERKAMMER:
- Klik fugterkammeret på varmelegemet under respiratoren ved at holde den blå bøjle nede og lade fugterkammeret glide ind over varmepladen via de to skinner. (den blå skinne der ”hopper” op og ”låser” vandkammeret på plads.)
- Fjern nu de blå ”propper” ved at trække i den blå ring.
- Hvis respiratoren skal i brug nu tilsluttes det sterile vand vha. dropslangen, hvorpå der noteres dato og klokkeslæt , (holdbar 1 døgn, men da vil vandet almindeligvis være brugt!)
Obs! Kammeret fyldes automatisk.
Mærkat med ugedag påsættes fugterkammeret og fugteren tændes.
ENGANGS SLANGESYSTEM: se vejledning "Slangesystem (engangs) til Babylog 8000".
- sæt fugteren i stik
- tænd på nederste højre knap på fugterens forside
- kontrollér at fugteren er instillet på ”intubering” (det er vores fugtere automatisk ellers ret det ved at trykke på øverste højre knap på fugterens forside, og holde den inde i 3 sek. til fugteren bipper 2 gange og lampen i intubationsfiguren lyser
- kontrollér fugtertemperatur. Fugteren vil være varm efter 5-10 min. Temperaturen måles to steder: ved fugterkammeret og efter varmetråden. Displayet viser altid den laveste temperatur.
Begge temperaturer kontrolleres ved at holde alarmknappen (øverste venstre knap) inde i ét sekund. Displayet vil derefter først vise fugterkammerets udgangstemperatur og dernæst luftvejstemperaturen. Der skal være ca. 3 graders forskel på de to temperaturer, som skal liggepå ca. 37 (fugter) og 40 grader (luftvej). I øvrigt alarmerer fugteren ved temperatur under 35,5 grader eller over 41 grader ved én af sensorerne. Displayet vil blinke og der vil være lys ved billedet med lunger på fugterens forside.
- varmelegeme og grå slanger aftørres med Wet Wipes.
- fugterkammeret, sterilt vand med dropsæt og eventuelle engangsslanger smides ud
Kontrollér:
- flow (er der tændt for oxymixeren?)
- temperatur (er varmelegemet tændt?- I respirator: Er systemet samlet rigtigt. Det vil sige Inspirationsslangen(blå) til fugter og Expirationsslange (hvid) fra barn?)
- leak (er ALLE samlinger tætte – også sensorerne?)
- vand (er der vand i fugterkammeret ? – knæk på dropslangen fra det det sterile vand?)