Amning og medikamina

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Mange mødre med sygdom og behov for medikamentel behandling er tidligere blevet frarådet amning på grund af risiko for barnet. Medikamenterne udskilles i varierende mængde i mælken og de akutte og især de kroniske bivirkninger på barnet er dårligt belyste, idet der ikke foregår en systematisk registrering og monitorering af børn, som ammes af mødre i medicinsk terapi.

Bivirkningsmønstret for en række farmaka er beskrevet ud fra case-studier, ligesom der foreligger målinger af stof-ratio mellem mælk og plasma hos mor. I enkelte tilfælde er der også bestemt blod-koncentration hos det diende barn.

Sikre bivirkninger er dog ekstremt sjældne hos børn, selv om moderen er i medikamentel behandling og barnets medicindosis vil i alle tilfælde ligge betydeligt under terapeutisk dosis for det pågældende medikament selv ved en relativt høj mælk/plasma ratio.

Derfor vil den behandlede moder oftest kunne amme sit barn, om end der for nogle medikamina er en risiko for ukendte langtidsvirkninger (gælder især psykofarmaka – se nedenfor).

Ved afvejning af fordele og ulemper/risici ved amning under medikamentel behandling skal følgende tages i betragtning:

1. Der skal være en klar indikation for medikamentet

2. Medikamentet med den laveste mælk – plasma ratio vælges, hvis muligt

3. Medikamentet gives i den laveste effektive dosis

4. Barnets modenhedsgrad vurderes, da for tidligt fødte børn metaboliserer medicin dårligere

5. Varigheden af medicinering og amning er fastlagt

6. Barnets tilstand og udvikling undersøges regelmæssigt for eventuelle bivirkninger – evt. med blodprøver (ex. Litium)

7. Husk at barnet ved fødslen ofte har samme serumkoncentration af medikamentet som moderen. Barnet kan derfor i de første levedage til -uger have symptomer svarende hertil og desuden udvikle abstinenssymptomer. Barnet udskiller oftest medikamentet langsommere.

Rådgivning fås fra:

Klinisk Farmakologisk Afdeling, Rigshospitalet – Tlf. ###TELEFON###

 

Følgende kilder kan konsulteres for mere detaljeret vejledning:

Harbor UCLA Medical Center med direkte opdatering via Pub-Med:

http://www.perinatology.com/exposures/druglist.htm

Micromedix:

http://www.smi.dk

Medsafe:

http://www.medsafe.govt.nz/profs/puarticles/lactation.htm

UK-NHS:

http://www.ukmicentral.nhs.uk/drugpreg/guide.htm

En speciel oversigt vedrørende amning under brug af psykofarmaka findes på

http://www.sign.ac.uk/guidelines/fulltext/60/section4.html

Standardværk:

Drugs in Pregnancy and Lactation (6. Edition). Briggs GG, Freman RK, Jaffe SJ. Williams & Wilkins

 

 

Amning og medikamina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vent venligst...

 

Henter data ...

 

 

 

###TABEL_1###

 

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top