Amning af børn indlagt i neonatalklinikken

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe: Sundhedsfagligt personale på Neonatalklinikken eller som har kontakt med mødre til børn på Neonatalklinikken.

Anvendelsesområde: Omfatter mor-barn-par på et neonatalafsnit, når moderen ønsker at amme eller malke ud; såvel præmature børn som syge mature børn.

Tilbage til top


Definitioner

Amning defineret som direkte amning fra mors bryst.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Baggrund:

Dette retningsgivende dokument tager udgangspunkt i Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria (1), overholdelse af WHO internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatning (1), samt Mælkevejen – det præmature barns vej til fuld amning.

Neo-BFHI bygger på tre guidende principper:

  1. At moderen modtager fokuseret individuel støtte, hun anderkendes og respekteres for sit valg af ernæring til barnet.
  2. At de sundhedsprofessionelle på neonatalafdelingen arbejder familiecentreret, ser forældrene som barnets primære omsorgsgivere og støtter forældrenes ubegrænsede tilstedeværelse.
  3. At der er kontinuitet i plejen og informationer omkring amning, udmalkning og ernæring fra før fødslen til efter udskrivelsen.

 

Det er en fordel at konferere ammeplaner med en kollega.

Amning af mature børn på neonatalafdeling

Barnet ammes frit i den udstrækning barnets tilstand tillader det. Hvis barnet ikke er i stand til at die fuldt, anvendes principperne i amning af præmature børn (Mælkevejen og Modeller for overgang til fuld amning (Bilag 7)).

Amning af præmature børn på neonatalafdeling

Se de enkelte trin i Mælkevejen.

 

Mælkevejen

Hud-mod-hud kontakt

En intervention de fleste børn kan tage imod.

Det nyfødte barn bør få hud-mod-hud kontakt med sine forældre tidligst muligt efter fødslen, så længe ad gangen som muligt og vedblivende indtil amning eller anden ernæring er etableret – gerne længere, hvis familien ønsker det. Lad første møde mellem mor og barn være hud-mod-hud, medmindre der er tungtvejende grunde imod.

Støt moderen med information og praktisk hjælp til at påbegynde udmalkning og vedligeholde mælkeproduktionen.

Snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte

Kendetegnet: Barnet kan opretholde fysisk stabilitet i vandret stilling. Barnet er vågent og opmærksomt.

Når barnet kan opretholde fysisk stabilitet i vandret stilling, bør det forsøgsvis lægges til brystet med henblik på at snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte. Vær opmærksom på hvordan barnet reagerer, og lær moderen at give adækvat respons på barnets tegn på balance og ubalance (2).

Opstart af hyggesutning bør ikke være begrænset af gestationsalder, postmenstruel alder eller vægt, men alene bero på barnets fysiske stabilitet (1, 3). Mulighed for vellykket amning fremmes formentlig af, at barnet lægges tidligt til brystet. Om muligt bør barnet lægges til ved første møde mellem mor og barn.

CPAP-behandling udelukker ikke hyggesutning og amning (4).

Når barnet er vågent og opmærksomt og klar til samspil bør amning/hyggesut prioriteres. Et døsigt barn kan også lægges til.

Sørg for et støttende fysisk miljø og vær nærværende.

Sutter og synker, dier få ml før sonde

Kendetegnet: Barnet tager fat om brystvorten, holder taget, kan sutte enkelte gange eller enkelte kortere eller længere sutteperioder. Barnet synker enkelte gange. Barnet holder mange pauser.

Undgå begrænsninger i måltider – hyppighed og varighed – medmindre der er gyldig grund. Undgå brug af suttebrik.

Fortsæt hud-mod-hud kontakt – også efter barnet er kommet i vugge (4). Anvend gerne tøj til barnet, der kan knappes op eller let tages af.

Det er vigtigt at være opmærksom på det præmature barns tegn på at søge, da tegnene kan være svage.

Støt moderen og hav realistiske forventninger til barnet, da etablering af amning hos præmature børn kan være langvarig (4).

Dier halve måltider en gang imellem før sonde

Kendetegn: Barnet kan forblive koncentreret og sutte længere sutteperioder, men gør det ikke til hvert måltid. Barnet synker gentagne gange. Barnet falder i søvn af træthed – ikke af mæthed.

Dier mere end sonde

Kendetegn: Barnet sutter flere halve måltider om dagen gennem flere dage. Barnet responderer på mindre sondemad ved at melde sig og die – nogle gange mindre og hyppigere måltider.

Barnet øver sig og får erfaring med at spise, når det er sultent. Barnet kan stadig falde i søvn af træthed, inden det er mæt, men vil i stigende grad falde i søvn af mæthed.

Fuld amning

Kendetegn: Barnet spiser koncentreret og falder i søvn af mæthed. Barnet dier hver 2.-3. time (8-12 gange i døgnet), også om natten. Barnet kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid. Barnet har 6-8 våde bleer i døgnet, heraf mindst en, der er meget tung (5).

I den første tid med fuld amning har mange præmature børn brug for hjælp til at forblive koncentreret under måltidet.

Langsom vægtstigning accepteres i en til to uger.

Nøgenvejning flere gange om ugen i den/de første uger øger forældrenes tryghed. Når barnet er på fuld amning, selvregulerer det sit indtag, og må i princippet selv bestemme intervallet mellem måltiderne. Fordelen er at barnet er klar til at spise, når det selv melder sig.

Et præmaturt barn har dog ofte brug for små hyppige måltider, på trods af at mange præmature børn sover i lange perioder ad gangen.

Hud-mod-hud-kontakt størstedelen af døgnet kan hjælpe barnet med at vågne af forældrenes bevægelser, forældrene kan mærke alle barnets tegn på at vågne og ville die, og det fremmer barnets mulighed for at komme hurtigt til brystet.

Når barnet lægges til brystet ved det første sulttegn, vil der gå kortere tid mellem måltiderne (barnet vil måske spise 10 måltider på et døgn i stedet for 8). Når barnet spiser flere gange i døgnet, kan det hurtigere spise tilstrækkeligt til at tage adækvat på.

Udskrivelse og opfølgning

Man skal opbygge forældrenes tillid og evne til at kunne vurdere om barnet dier nok. Familien bør udsluses langsomt enten via Tidligt HjemmeOphold (6), hjemmebesøg eller hurtig ambulant opfølgning, især hvis sundhedsplejersken ikke kan tilbyde hjemmebesøg flere gange om ugen i den/de første uger efter fuld amning er etableret. Forældre, sundhedsplejerske, sygeplejerske og evt. læge anbefales at deltage i udskrivningssamtalen, derved sikres en god videregivelse til primær sektor (7).

Det er hensigtsmæssigt at tilbyde ammegrupper/netværk for forældre på neonatalafdelingen, mens barnet er indlagt (7).

 

Præmature børn med særlig risiko for ikke at etablere fuld amning

Faktorer hos børn: Tvillinger/flerfoldsbørn og ekstremt præmature børn. Disse børn etablerer ofte amning senere, ligesom børn, der har været respiratorbehandlede og væksthæmmede børn (SGA).
Faktorer hos mødre: Lavere uddannelse, kortere ammeerfaring, førstegangs fødende og rygere.
Faktorer i klinisk praksis: Forsinket opstart af udmalkning, brug af suttebrikker, ubegrænset brug af narresut når amning intensiveres (4, 8, 9).

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Klinik- og afsnitsledelser har ansvar for implementering og efterlevelse af dokumentets anvisninger.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Nyqvist KH, Maastrup R, Hansen MN, Häggkvist AP, Hannula L, Ezeonodo A, Kylberg E, Frandsen AL, Haiek LN. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria. Nordic and Quebec Working Group; 2015.
  2. Nyqvist KH, Ewald U, Sjoden PO. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report. J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8.
  3. Nyqvist KH, Sjoden PO, Ewald U. The development of preterm infants' breastfeeding behaviour. Early Hum Dev. 1999 Jul;55(3):247-64.
  4. Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice: The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS ONE 2014 Sep  9(9): e108208
  5. Sundhedsstyrelsen. Amning  - en håndbog for sundhedspersonale. 2013
  6. Mai D et al. Tidligt hjemme ophold – et tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt. Neonatalafdelingen, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, 2000.
  7. Brødsgaard A. Sundhedskoordination omkring for tidligt fødte børn. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, kontoret for Intern Service, 2001.
  8. Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE 2014 Feb 9(2): e89077.
  9. Zachariassen G, Faerk J, Grytter C, Esberg B, Juvonen P, Halken S. Factors associated with successful establishment of breastfeeding in very preterm infants. Acta Paediatr. 2010;99:1000-4.
  10. Måstrup R, Vinther A, Sørensen MK. Klinisk retningslinje om hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og deres forældre. Center for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet, 14. April 2015.
  11. Callen J, Pinelli J, Atkinson S, Saigal S. Qualitative analysis of barriers to breastfeeding in very-low-birthweight infants in the hospital and postdischarge. Adv Neonatal Care. 2005 Apr;5(2):93-103
  12. Furman L, Minich N, Hack M. Correlates of lactation in mothers of very low birth weight infants. Pediatrics. 2002 Apr;109(4):e57.
  13. Murphy L, Warner DD, Parks J, Whitt J, Peter-Wohl S. A quality improvement project to improve the rate of early breast milk expression in mothers of preterm infants. J Hum Lact. 2014 Nov;30(4):398-401.
  14. Morton J, Hall JY, Wong RJ, Thairu L, Benitz WE, Rhine WD. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2009 Nov;29(11):757-64.
  15. Hill PD, Aldag JC, Chatterton RT. Effects of pumping style on milk production in mothers of non-nursing preterm infants. J Hum Lact. 1999 Sep;15(3):209-16.
  16. Hill PD, Aldag JC. Milk volume on day 4 and income predictive of lactation adequacy at 6 weeks of mothers of nonnursing preterm infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2005 Jul-Sep;19(3):273-82.
  17. Hartmann PE, Cregan MD, Ramsay DT, Simmer K, Kent JC. Physiology of lactation in preterm mothers: initiation and maintenance. Pediatr Ann. 2003 May;32(5):351-5.
  18. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. [The effects of breastfeeding I: effects on the immune system and the central nervous system]. Ugeskr Laeger. 2007 Mar 12;169(11):985-9. Review. Danish.
  19. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. [The effects of breastfeeding II: effects on lifestyle illnesses, mother's health and negative effects]. Ugeskr Laeger. 2007 Mar 12;169(11):989-93. Review. Danish.
  20. Rønnestad A, Abrahamsen TG, Medbø S, Reigstad H, Lossius K, Kaaresen PI, Egeland T, Engelund IE, Irgens LM, Markestad T. Late-onset septicemia in a Norwegian national cohort of extremely premature infants receiving very early full human milk feeding. Pediatrics. 2005 Mar;115(3):e269-76.
  21. Lucas A, Cole TJ. Breast milk and neonatal necrotising enterocolitis. Lancet, 1990, 336:1519–23.
  22. Updegrove K. Necrotizing enterocolitis: the evidence for use of human milk in prevention and treatment. J Hum Lact. 2004 Aug;20(3):335-9. Review.
  23. Hylander MA, Strobino DM, Pezzullo JC, Dhanireddy R. Association of human milk feedings with a reduction in retinopathy of prematurity among very low birthweight infants. J Perinatol. 2001 Sep;21(6):356-62.
  24. Sahni R, Polin RA. Physiologic underpinnings for clinical problems in moderately preterm and late preterm infants. Clin Perinatol. 2013 Dec;40(4):645-63.
  25. Horbar JD, Carpenter JH, Badger GJ, Kenny MJ, Soll RF, Morrow KA, Buzas JS. Mortality and neonatal morbidity among infants 501 to 1500 grams from 2000 to 2009. Pediatrics. 2012 Jun;129(6):1019-26.
  26. Inder TE, Warfield SK, Wang H, Hüppi PS, Volpe JJ. Abnormal cerebral structure is present at term in premature infants. Pediatrics. 2005 Feb;115(2):286-94.
  27. Mewes AU, Hüppi PS, Als H, Rybicki FJ, Inder TE, McAnulty GB, Mulkern RV, Robertson RL, Rivkin MJ, Warfield SK. Regional brain development in serial magnetic resonance imaging of low-risk preterm infants. Pediatrics. 2006 Jul;118(1):23-33.
  28. Als H, Duffy FH, McAnulty GB, Rivkin MJ, Vajapeyam S, Mulkern RV, Warfield SK, Huppi PS, Butler SC, Conneman N, Fischer C, Eichenwald EC. Early experience alters brain function and structure. Pediatrics. 2004 Apr;113(4):846-57.
  29. Scher MS, Ludington-Hoe S, Kaffashi F, Johnson MW, Holditch-Davis D, Loparo KA. Neurophysiologic assessment of brain maturation after an 8-week trial of skin-to-skin contact on preterm infants. Clin Neurophysiol. 2009 Oct;120(10):1812-8.
  30. Cregan MD, De Mello TR, Kershaw D, McDougall K, Hartmann PE. Initiation of lactation in women after preterm delivery. Acta Obstet Gynecol Scand. 2002 Sep;81(9):870-7.
  31. Franck LS, Cox S, Allen A, Winter I. Measuring neonatal intensive care unit-related parental stress. J Adv Nurs. 2005 Mar;49(6):608-15.
  32. Flacking R, Thomson G, Ekenberg L, Löwegren L, Wallin L. Influence of NICU co-care facilities and skin-to-skin contact on maternal stress in mothers of preterm infants. Sex Reprod Healthc. 2013 Oct;4(3):107-12.
  33. Swanson V, Nicol H, McInnes R, Cheyne H, Mactier H, Callander E. Developing maternal self-efficacy for feeding preterm babies in the neonatal unit. Qual Health Res. 2012 Oct;22(10):1369-82.
  34. Nystrom K, Axelsson K. Mother’s experience of being separated from their newborns. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2002 May-Jun;31(3):275-82.
  35. Björk M, Thelin A, Peterson I, Hammarlund K. A journey filled with emotions – mothers' experiences of breastfeeding their preterm infant in a Swedish neonatal ward. Breastfeed Rev. 2012 Mar;20(1):25-31.
  36. Tohotoa J, Maycock B, Hauck YL, Howat P, Burns S, Binns CW. Dads make a difference: an exploratory study of paternal support for breastfeeding in Perth, Western Australia. Int Breastfeed J. 2009 Nov 29;4:15.
  37. Akerstrom S, Asplund I, Norman M. Successful breastfeeding after discharge of preterm and sick newborn infants. Acta Paediatr. 2007 Oct;96(10):1450-4.
  38. Nyqvist KH. Breast-feeding in preterm twins: Development of feeding behavior and milk intake during hospital stay and related caregiving practices. J Pediatr Nurs. 2002 Aug;17(4):246-56.
  39. Jones MW, Morgan E, Shelton JE. Dysphagia and oral feeding problems in the premature infant. Neonatal Netw. 2002 Mar;21(2):51-7. Review
  40. Häggkvist AP. Amming av barn med spesielle behov. Statens Helsetilsyn 1998. Norge
  41. Furman L, Minich NM. Evaluation of breastfeeding of very low birth weight infants: can we use the infant breastfeeding assessment tool? J Hum Lact. 2006 May;22(2):175-81.
  42. Meier PP, Engstrom JL, Fleming BA, Streeter PL, Lawrence PB. Estimating milk intake of hospitalized preterm infants who breastfeed. J Hum Lact. 1996 Mar;12(1):21-6
  43. Nyqvist KH, Farnstrand C, Eeg-Olofsson KE, Ewald U. Early oral behaviour in preterm infants during breastfeeding: an electromyographic study. Acta Paediatr. 2001 Jun;90(6):658-63
  44. Riordan I. Breastfeeding and Human Lactation. Third edition. Jones and Bartlett Publishers 2005.
  45. Meier PP, Lysakowski TY, Engstrom JL, Kavanaugh KL, Mangurten HH. The accuracy of test weighing for preterm infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 1990 Jan;10(1):62-5.
  46. Ericson J, Flacking R. Estimated breastfeeding to support breastfeeding in the neonatal intensive care unit. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2013 Jan-Feb;42(1):29-37.
  47. Collins CT, Ryan P, Crowther CA, McPhee AJ, Paterson S, Hiller JE. Effect of bottles, cups, and dummies on breast feeding in preterm infants: a randomised controlled trial. BMJ. 2004 Jul 24;329(7459):193-8. Epub 2004 Jun 18
  48. Meier P. Bottle- and breast-feeding: effects on transcutaneous oxygen pressure and temperature in preterm infants. Nurs Res. 1988 Jan-Feb;37(1):36-41.
  49. Chen CH, Wang TM, Chang HM, Chi CS. The effect of breast- and bottle-feeding on oxygen saturation and body temperature in preterm infants. J Hum Lact. 2000 Feb;16(1):21-7
  50. Colson SD, Meek JH, Hawdon JM. Optimal positions for the release of primitive neonatal reflexes stimulating breastfeeding. Early Hum Dev. 2008 Jul;84(7):441-9
  51. Spatz DL. Ten steps for promoting and protecting breastfeeding for vulnerable infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2004;18:385-396. Review.
  52. Morton JA. Strategies to support extended breastfeeding of the premature infant. Adv Neonatal Care. 2002 oct;2(5):267-82. Review.
  53. Meier PP, Brown LP, Hurst NM, Spatz DL, Engstrom JL, Borucki LC, Krouse AM. Nipple shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding. J Hum Lact. 2000 May;16(2):106-14.
  54. Clum D, Primomo J. Use of a silicone nipple shield with premature infants. J Hum Lact. 1996 Dec;12(4):287-90.
  55. McKechnie AC, Eglash A. Nipple shields: a review of the literature. Breastfeed Med. 2010 Dec;5(6):309-14.

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

Bilag 1. Hud-mod-hud kontakt Link til klinisk retningslinje (10)

http://www.kliniskeretningslinjer.dk/media/347484/hud_mod_hud_final_140415.pdf

Tilbage til top