AMMESUGERØR - HJÆLPEBRYST
Ammesugerør bør være førstevalg som metode i ammeetableringsfasen, når et barn, der kan sutte selv, skal have ekstramad/tilskud.
Det kan bruges når barnets behov overstiger moderens mælkemængde.
Ammesugerør er det bedste alternativ, når barnet kan medvirke (tage fat om brystet, danne vakuum og have kræfter nok til at sutte et helt måltid)
Fordele:
- Moderens mælkeproduktion stimuleres samtidig med at barnet får ekstramad.
- Barnet undgår at lære andre sutteteknikker.
- Moderen ernærer sit barn ved brystet
- Barnet har kontrollen.
- Måltidet bliver i ”en omgang”
- Barnet må sutte ubegrænset hos sin mor, og får derved stimuleret mælkeproduktionen optimalt.
Man skal bruge en neonatal ventrikelsonde ch 5 eller 6 og et stykke hudvenligt tape/plaster.
Ammesugerør: Sondespidsen ligger ved brystvorten, så den stikker ½-1 cm længere ud end brystvorten, sonden tapes fast på brystet uden for areola. Den anden ende af sonden placeres i flasken/koppen med mælk. Barnet bruger sonden som sugerør, når det sutter og laver vakuum på brystet. Flasken med mælk skal placeres under barnets mund (se billede), ellers løber mælken automatisk ind, og barnet har ikke kontrol med måltidet. Det er nemt for barnet at sutte mælken op gennem sonden, når barnet først har lavet vakuum.
Når ammesugerøret anvendes er der 2 faldgruber:
- Hvis det sættes på for tidligt/i starten af måltidet, kan barnet sutte sig helt mæt inden det har tømt moderens bryster, hvorved mælkeproduktionen ikke stimuleres optimalt og barnet ikke har lyst til at sutte på det andet bryst.
- Hvis hjælpebrystet sættes på for sent (når begge bryster er ”helt tømte”), kan barnet blive utålmodigt, og det kan være svært at få barnet til at lave vakuum, som er nødvendigt for at barnet kan bruge sonden som sugerør.
Derfor må man holde en balance afhængig af barnets temperament og moderens mælkemængde.
Lad f.eks. barnet sutte færdig ved det ene bryst, og sæt ammesugerøret på, når barnet lægges til det andet bryst. Alternativt kan sonden forsigtigt skubbes ind i mundvigen i slutningen af måltidet, når barnet næsten har tømt det andet bryst.
I specielle tilfælde kan man sætte en sprøjte med stempel på sonden og forsigtigt sprøjte mælken ind i barnets tempo, men så har barnet ikke kontrollen over måltidet, dette er altså ikke optimalt. Nogle børn laver så kraftigt et vakuum, at de kan sutte mælken i sig, når der er stempel på sprøjten. I disse tilfælde har barnet kontrol med måltidet, og den ekstra modstand kan være en fordel for de børn, som ellers ville sutte mælken i sig meget hurtigt.
Tegning: ###NAVN###
Litteratur: Anna-Pia Häggkvist. Amming av barn med spesielle behov (link). Statens Helsetilsyn 1998. Norge