Ambulant opfølgning i lægeambulatoriet
Målgrupper og anvendelsesområde
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Målgrupper og anvendelsesområde
Instruksen retter sig mod alt klinisk personale i afdelingen
Ambulatoriets formål er:
1. Færdiggørelse af undersøgelse/behandling
2. Opsamling af forældrenes spørgsmål og kommentarer til det neonatale forløb og styrkelse af forældrekompetancerne i overgangen mellem en lang hospitalsindlæggelse og hjemmet
3. Tidlig opsporing af- og intervention ved senfølger, herunder henvisning til andre relevante sub-specialer og specialer ved behov (f.eks. neuropædiatri, pulmonologer, endokrinologer, nefropædiatri, børnepsykiatri med flere) samt sikring af passende kommunale foranstaltninger til børn med særlige behov (f.eks. pasningsforhold og fysioterapi med flere)
4. At sikre os løbende feedback på, hvordan det går de patientkategorier, hvor vi har landsdelsfunktion
Der henvises endvidere til DPS vejledning om ambulant opfølgning af meget præmature børn:
https://www.paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/Ambulatorie_praeterm_2022.pdf
Vdr. punkt 1: Det drejer sig oftest om kontrol af vægt, bilirubin, hæmoglobin eller lignende. Disse børn bookes som udgangspunkt på reservelægelisten (amb1), der har tider på alle hverdage, men kan efter aftale også koordineres med navngiven speciallæge, der kan se patienten i forbindelse med almindeligt dagsfremmøde. Som regel kan forløbet afsluttes i løbet af nogle uger.
Vdr. punkt 2 og 3: Disse børn bookes på speciallægeliste. Ved udskrivelsen tages der stilling til, om barnet skal følges af navngiven speciallæge (f.eks. intensivt behandlede børn) eller kan følges af hvilken som helst speciallæge (f.eks. børn med GA 28-31 med ukompliceret og kort forløb). Som udgangspunkt er det den samme speciallæge, der følger barnet under hele det ambulante forløb (se under ”fremgangsmåde” for specifikke tidspunkter for opfølgning). Rent praktisk er det udskrivende læge, der laver best. ord. på ambulant opfølgning ved udskrivelsen, hvor der tages stilling til hvornår barnet skal ses (se skema nedenfor) og hvem, der skal følge barnet.
Patientkategorier som altid skal følges ambulant på GN:
1. Gestationsalder under 28 uger
2. Mistænkt hjerneskade (som udgangspunkt følges alle asfyksi-børn, der har gennemgået kølebehandling, herudover foretages en individuel vurdering)
3. Svære intensive forløb (f.eks. svær pulmonal hypertension eller ECMO)
4. Patienter tilhørende RH’s optageområde med gestationsalder under 32 uger, eller med trivsels- eller familieproblemer
Tidspunkter for ambulant opfølgning på GN:
###TABEL_1###*kGA: korrigeret gestationsalder
Fed skrift: husk ASQ (18 mdr:18 mdrs skema, 24 mdr: 24 og 27 mdrs skema)
ASQ:
Ages and Stages Questionnaries udfyldes ved 18 (18-måneders skema) og 24 måneders besøget. Ved 24 mdr. besøget skal der både udfyldes et 24 mdr og et 27 mdr. skema. Besøg, hvor der skal udfyldes skema, er markeret med fed skrift i ovenstående skema. Spørgeskemaet identificerer børn med forsinket udvikling. Regional VIP om fortolkning af ASQ er under udarbejdelse.
Sekretærerne sender spørgeskemaet til forældrene inden besøget.
Kommunikation:
Kopi af ambulant notat sendes, såfremt familien har givet samtykke hertil, til egen læge og evt. sundhedsplejerske efter afsluttende besøg. Sekretærgruppen varetager automatisk denne kommunikation.