Tubefixation og pleje af orale endotrachealtuber

Tubefixation og pleje af orale endotrachealtuber

 

 

Formål

· At sikre korrekt tubeplacering og undgå utilsigtet ekstubation

· At minimere ubehag og komplikationer til intubation

· At undgå tryk og sår relateret til endotrachealtuben

 

 

Baggrund

Korrekt tubeplacering og tubefixation er nødvendig for at sikre sufficient ventilation og minimere ubehaget og komplikationerne til intubation. En endotrachealtube tube der glider for langt ned kan placere sig i den ene hovedbroncus eller ramme carina medførende ukontrollabel hoste, stresssymptomer og vasovagale reaktioner, mens en tube der glider for langt op kan føre til utilsigtet ekstubation og cuffutæthed (1,2). Tubebevægelserne i trachea kan i sig selv medføre ubehag i form af smerter, kvalme og opkastningsfornemmelser, hoste og slimhindeødem (1). Tubens spids kan flytte sig ca. 1,5 cm i forhold til ###NAVN### alt efter om tuben er fixeret i midten af munden eller i den ene side (2).

 

 

Kriterier

Alle intuberede patienter skal have kontrolleret tubefixation og tubeplacering minimum 1 X per vagt

Alle intuberede patienter skal have skiftet tubefixation minimum 1 X per døgn (DV)

- herudover skiftes fixationen ved behov (våd, forurenet eller løs)

 

Alle oralt intuberede patienter skal have skiftet tubeplacering minimum 1 X per døgn (DV)

 

 

Remedier

· handsker

· fixerings plaster (2 stk, ca. 15 cm. opklippet ca. 7.5cm)/ velcrofixering

· evt. bændel til yderligere sikring af tuben

· evt. spatel

· evt. gag

· evt. remedier til speciel mundpleje (se VIP: "Mundpleje")

 

 

Procedure

Skift af tubeplacering udføres i forbindelse med mundpleje (se VIP: "Mundpleje"). For at undgå utilsigtet ekstubation er det en fordel at være 2 personer til skift af tubefixation og tubeplacering – specielt hos urolige og halvvågne, ikke helt klare patienter.

 

Skift af tubefixation

· patienten informeres

· det kontrolleres at tubens placering stemmer overens med oplysningerne i SP(cm mærke ved tandrække/mundvig)

· evt. hjælper holder/ støtter tuben

· den gamle fixering fjernes

· observer at tuben fortsat er ved det korrekte mærke

· nyt plaster (eller velcrofixering) påsættes – ved anvendelse af plaster, vær opmærksom på at tuben skal sikres mod træk i begge retninger

· evt. sikres tuben yderligere med bændel

· tjek efterfølgende at tuben fortsat er ved det korrekte mærke

 

Skift af tubeplacering

· inden skift af tubeplacering udføres speciel mundpleje efter afdelingens VIP

· tuben flyttes forsigtigt til den anden side af munden – vær opmærksom på at tuben skal løftes over tungeroden, brug evt. spatel til at holde tungen nede, når tuben flyttes over

· observer at tuben fortsat er ved det korrekte mærke

· nyt plaster (eller velcrofixering) påsættes – ved anvendelse af plaster, vær opmærksom på at tuben skal sikres mod træk i begge retninger

· evt. sikres tuben yderligere med bændel

· tjek efterfølgende at tuben fortsat er ved det korrekte mærke

· kontroller at cuffen er tæt og der fortsat er respirationslyd over begge lunger

 

 

Observation

Observer for trykmærker og sår på tunge, tungerod eller læber

 

Brug af gag

Hvis patienten bider sammen om tuben, placeres en gag mellem tænderne. Vær opmærksom på at den placeres, så den ikke laver tryk på tunge eller læber. Fixer gag’en for at undgå displacering til svælget. Gag’en må ikke fixeres til tuben, pga risikoen for ekstubation, hvis patienten skubber den ud med tungen.

 

 

Dokumentation

Den korrekte tubeplacering skal efter anlæggelse og rtg. kontrol af endotrachealtube, indskrives i SP under LDA "Endotracheal tube". Skift af tubefixering, tubeplacering og skift af tubeside dokumenteres i vurderingsskemaet.

 

 

Litteratur

Guldbrandsen og Stubberud (Red): Intensivsykepleie. Akribe 2005

Sharma K, Varshney M & Kumar R (2009): ”Tracheal tube fixation: the effect on depth of insertion of midline fixation compared to the angle of the mouth” Anaesthesia 2009; 64: 383-386

 

Mette Rosendahl-Nielsen, Juli 2010, revideret 2019