Formål
Diagnostik og behandling af tyfus/paratyfus
Personalet ved Afdeling for Infektionssygdomme.
Patienter med mulig – eller verificeret infektion med Salmonella enterica serotype Typhi eller S. enterica serotype Paratyphi A, B eller C.
Tyfus/paratyfus (på engelsk ”typhoid fever”) skyldes infektion med Salmonella enterica serotype Typhi eller S. enterica serotype Paratyphi A, B eller C. I modsætning til andre typer salmonellainfektioner er tyfus/paratyfus ikke zoonoser – smitte sker fra menneske til menneske og forekommer helt overvejende i områder med dårlige hygiejniske forhold. Tyfus/paratyfus overføres ved fæko-oral smitte via kontaminerede fødevarer eller drikkevand. De fleste tilfælde i Danmark er importeret fra det indiske subkontinent, men tyfus/paratyfus er også udbredt i andre dele af Asien, Afrika, Syd- og Mellemamerika. Inkubationstiden er typisk 5-21 dage, men kan være længere.
Symptomerne er feber, som ofte er ledsaget af hovedpine, udtalt træthed, tør hoste, obstipation og/eller relativ bradykardi. I anden sygdomsuge kan der tilkomme mavesmerter, diarre og et rødplettet udslæt (grupperede elementer 2-4 mm i diameter) på truncus (”rose spots”), som svinder spontant i løbet af få dage. Hvis infektionen lades ubehandlet kan der i 3. sygdomsuge opstå hepato-splenomegali, tarmblødning, tarmperforation og shock.
Biokemisk er der ofte let leukopeni samt CRP-forhøjelse. Der kan være let forhøjede levertal.
Komplikationer:
Tarmperforation. Hyppigst perforation sv.t terminale ileum. Optræder typisk i 3. sygdomsuge ved ubehandlet infektion. Er heldigvis sjældent forekommende i Danmark, hvor de fleste søger behandling tidligere end 3. sygdomsuge.
Neurologiske:”Typhoid encephalopati” (bevidsthedspåvirkning, delir eller konfusion), myelit, akut psykose, hyperrefleksi, spasticitet. Forekommer sjældent, men er alvorlig og forbundet med dårlig prognose.
Kronisk bærertilstand:
En mindre andel (1-5%) udvikler kronisk bærertilstand og udskiller bakterier i fæces i >12 mdr. uden at der er kliniske symptomer. Galdesten eller galdevejsanomalier disponerer til kronisk bærertilstand.
Diagnostik:
Den medicinske behandling af tyfus/paratyfus:
Pt’er med feber, men uden påvirket almentilstand kan behandles ambulant med tæt opfølgning. Behandles med tbl. Azithromycin 1g efterfulgt af 500 mg x 1 dgl i samlet 7 dage.
Resistens for ciprofloxacin er udbredt, specielt i Asien, men hvis der foreligger resistenstest der viser følsomhed kan der alternativt behandles med tbl ciprofloxacin 500 mg x 2 dgl i 10 dage.
Pt’er med påvirket almentilstand behandles med inf. ceftriaxon 2g x 1 iv i 10-14 dage. Kan dog ved bedring af almentilstand skiftes til tbl azithromycin 500 mg x 1 til samlet 10-14 dages behandling.
Der er i Pakistan (særligt Sindh provinsen) udbrud af XDR S. typhi, som er resistent for ceftriaxon (men følsom for azithromycin og carbapenemer). Patienter med påvirket almentilstand som har erhvervet infektionen i Pakistan skal derfor behandles med meropenem indtil der foreligger resistenssvar.
Pt’er med neurologiske komplikationer eller shock behandles med ceftriaxon eller meropenem og tillæg af højdosis steroid overvejes.
Pt’er med kronisk bærertilstand. Ved ”følsomt” erhverv kan man overveje langvarig antibiotika vejledt af resistenssvar (ciprofloxacin er bedre til at udrydde bærertilstand, hvis stammen er følsom) eller evt. cholecystektomi.
Isolation:
Såfremt patienten har diarre skal vedkommende isoleres under kontaktisolation indtil ophør af diarre.
Opfølgning:
Det tager typisk flere dage – op til en uge før feberen svinder under relevant behandling, hvorfor man normalt ikke skal mistænke behandlingssvigt, hvis der er feber mere end 2 dage efter behandlingsstart. Ved manglende klinisk bedring skal bloddyrkning gentages og differential diagnoser til feber efter rejse genovervejes.
For patienter som arbejder i fødevarebranchen, plejesektoren eller børneinstitutioner kan der efter samråd med Embedslæge være indikation for at undersøge for bærertilstand. Som hovedregel skal der foreligge to på hinanden følgende, separate, negative fæces-prøver før arbejdet må genoptages.
Forebyggelse:
God hygiejne. Der findes en dræbt parenteral vaccine (Typhim VI) og en levende svækket peroral vaccine (Vivotif). Typhim VI kan gives til børn fra 2 år og Vivotif kan gives fra 5 års alderen til personer som skal rejse til områder med risiko for transmission. Begge vaccinationer giver ca. 60% beskyttelse og holder i 3 år. Overstået infektion efterlader ikke immunitet mod re-infektion.
Anmeldelse:
Dokumenteret infektion med S. typhi/S. paratyphi er individuelt anmeldelsespligtig på Sundhedsstyrelsens blanket 1515 til Embedslægen og Statens Seruminstitut.