Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
At understøtte ensartet behandling/sygepleje til patienter med spondylodiscitis.
Sygeplejersker afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet
Definitioner
Ætiologi:
Spondylodiscitis er infektion i columna forårsaget af bakterier, oftest Staphylococcus areus, streptokokker eller tuberkuløs infektion.
Ukompliceret spondylodiscitis: Uden større knogledestruktion eller med paravertebrale/psoasabcesser på mindre end 1 cm.
Kompliceret spondylodiscitis: Større abcesser epiduralt, paravertebralt eller i psoasmuskulaturen, større knogldedestruktion eller infektion grundet fremmedlegemer, hvor der vil være behov for kirurgisk intervention.
Fremgangsmåde
Symptomer:
- Primær symptomet er progredierende rygsmerter som patienten ofte har haft i en længere periode inden diagnosen stilles.
- Uspecifikke radikulære (udstråling) smerter til ekstremiteterne.
- Sensibilitetsforstyrrelser og neurologiske udfald f.eks. svaghed og føleforstyrrelser i underekstremiteterne
Undersøgelser:
Ved klinisk/paraklinisk mistanke om spondylodiscitis: MR-scanning af columna. Fund, der understøtter diagnosen kan være knoglemarvsødem og senere i forløbet knogleforandringer. Hvis MR-scanning ikke viser tegn på spondyloscitis kan denne gentages efter ca. 2 uger.
Evt. kan udføres PET-CT
Bakteriologisk diagnose er vigtig af hensyn til antibiotikavalg og indbefatter bloddyrkning. Hos ca. 55% påvises agens i bloddyrkning. Forud for antibiotikastart bør der sikres tilstrækkeligt og relevant materiale til mikrobiologiske undersøgelser.
Drøftes med rygkir. mhp om indikation for knogle biopsi til D+R evt 16S RNA; optimalt før antibiotika behandling iværksættes.
Påvises spondylodiscitis, vil patienten få tilbudt andre undersøgelser (mhp. indgangsport for infektion) heriblandt TTE og/eller TEE for at udelukke endocarditis. Andre undersøgelser kunne afhængig af bakteriologisk fokus være ortopantomografi, gynækologisk undersøgelse eller podning fra eventuelle sår.
Behandling:
Antibiotika: Behandlingslængden varierer og besluttes på lægekonference, men som udgangspunkt gælder:
Ukompliceret spondylodiscitis: 2 ugers IV antibiotika efterfulgt af 4 ugers tabletbehandling.
Kompliceret spondylodiscitis: 4 ugers IV antibiotikabehandling efterfulgt af 8 ugers tabletbehandling.
Bilag 1 ”Kontrolskema”
Kirurgi: Der vil i ca. 40% tilfælde være behov for kirurgisk intervention særligt ved fremskridende neurologiske udfald, større abcesser, fejlstilling af columna og/eller manglende effekt af antibiotika. Dette besluttes på rygkirurgisk-infektionsmedicinsk konference.
Smertebehandling: Smerter opleves subjektivt og behovet for smertestillende er individuelt. Men i de fleste tilfælde har patienten behov for en fast smerteplan suppleret med P.N. medicin. Både fast samt pn. medicinering justeres løbende ud fra patienten smertescore. Vurdering af behov for evt. anvendelse af korset, da dette til dels kan afhjælpe på smertegener.
Afhængig af patientens tilstand vurderes i samråd lægen muligheder for evt. IV hjemmebehandling af antibiotika.
Ambulant opfølgning i infektionsmedicinsk ambulatorie 8622:
Efter indlæggelse på infektionsmedicinsk sengeafsnit 8642 eller 8652 får patienten kontroltider hhv. 4, 12, 24 og 48 uger efter endt behandling på infektionsmedicinsk ambulatorium 8622.
