Infektionsmedicin - Patienter hjemvendt med feber fra malariaområde - sygeplejeforløb i infektionsmedicinsk amb. 8622

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

At understøtte ensartet sygepleje til patienter hjemvendt med feber fra malariaområde

Sygeplejersker i infektionsmedicinsk ambulatorie 8622, Rigshospitalet

For nærmere oplysninger om behandling henvises til lægefaglig vejledning:

Infektionsmedicin - Malaria: Diagnostik og behandling, Afdeling for Infektionssygdomme

Tilbage til top

Definitioner

Patientgruppe:

  • Patienter med feber, der har opholdt sig i et malariaområde inden for de seneste 6 mdr. undersøges for malaria, selvom de har taget malaria profylakse.

Ætiologi:

Malaria skyldes infektion med en parasit ved navn Plasmodium, som overføres fra myg til menneske. Malariaparasitter tager ophold i menneskets røde blodlegemer, hvor de formerer sig. Der findes fem forskellige malariaparasitter:

  • Plasmodium falciparum
  • Plasmodium vivax
  • Plasmodium ovale 
  • Plasmodium malariae
  • Plasmodium knowlesi

Vivax, ovale og malariae kaldes samlet VMO-former eller benign malaria.

Plasmodium Falciparum malaria eller malign malaria, er en potentiel livstruende sygdom, som kræver akut undersøgelse og behandling.

Der ses ca. 100 tilfældes af malaria om året i DK. Langt overvejende P. falciparum importeret fra tropisk Afrika.I øvrigt henvises der til Dansk Selskab for Infektionsmedicin ”Malaria diagnostik og behandling”  https://infmed.dk/site/tools/download.php?UID=621c177d2c6a1c2d920377b826296fd7097fd201

KLINIK

Inkubationstiden er minimum 9 døgn. Symptomdebut er 1-4 uger efter smitte.

Symptomerne

Uspecifikke og kan ikke klinisk skelnes fra fx andre differentialdiagnoser såsom influenza eller denguefeber, men typiske symptomer er som følgende:

  • Feber
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Diarré
  • Opkastning
  • Åndenød
  • Tør hoste
  • Mørk urin

Undersøgelser:

Udredning for malaria kan foregå i ambulant regi.

  • Bagvagt melder pt, som bookes af sekretær til daghospitalet.
  • Pt. henvises akut og skal vurderes samme dag. Er dette ikke muligt, tages kontakt til BV mhp. at aftale at pt indlægges.
  • Når pt meldes til daghospitalet, konfereres med læge i daghospitalet om plan for udredning inden pt møder i 8622. Afhænger typisk af rejsedestination.
  • Herefter tager sygepl i daghospitalet telefonisk kontakt til pt og aftaler, at patient går til blodprøvetagning i 5001 forinden ankomst i ambulatoriet.
  • Der bestilles almene blodprøver (hæmatologi, nyre og levertal, BS og CRP) + bloddyrkning. LAMP test NPU28748 = malaria PCR-test.

Akut påvirkede patienter skal indlægges til nærmere udredning.

  • Læge i daghospitalet optager journal og laver objektiv undersøgelse og lægger plan for videre udredning. Typisk suppleres med HIV-test, podning for influenza og SARS-COV-2 og malariaantigenundersøgelse som kviktest (LAMP POC- test).
  • Hvis pt diagnosticeres med falciparum malaria indlægges pt i sengeafd.
  • Pt med benign malaria kan behandles amb, hvis de er upåvirkede. Der anfaldsbehandles med Hydroxyklorokin. Såfremt pt ikke har G6PD-mangel gives relaps profylakse ved malaria forårsaget af Vivax og ovale med primakin (Udleveres fra amb), behandling startes når pt er klinisk rask.

En positiv LAMP test altid skal suppleres med et malariastryg (NPU21598 plasmodiummalaria;B(kB). Sendes i tidsrummet kl. 15.30 – 7.00 til KBA 3011. I tidsrummet 8.00 – 14.00 sendes prøven til KMA 9301. Hvis prøver tages i tidsrummet for vagtskifte, dvs. kl. 7.00-8.00 eller kl. 14.00-15.30, eller i weekender/på helligdage skal man telefonisk kontakte vagthavende mikrobiolog (5-1413) og aftale, hvor prøven skal analyseres og hvordan den transporteres til det relevante laboratorium.

Patientinformation:

 

Ved forværring eks. feber informeres patienten om direkte henvendelse til ambulatoriet 8622. Patienten informeres desuden om at symptomer kan forekomme op til 3 mdr. efter hjemkomst.

Behandling: Det er vigtigt at informere patienten om, at indtage fedtholdigt mad i forbindelse med indtagelse af tbl. Malarone(Atovaquon), dette for at sikre absorption af indholdsstoffet. Skal synkes hele og ved opkastning indenfor én time, skal dosis gentages. Der må ligeledes ikke anvendes Primperan(metoclopramrid) idet indholdstof nedsætter plasmakonc.   

Hvis pt diagnosticeres med malaria, vil pt som udgangspunkt blive indlagt. Dosering af malaria medicin således fra sengeafsnit efter aftale med infektionsmediciner iht. Instruks Infektionsmedicin - Malaria: Diagnostik og behandling, Afdeling for Infektionssygdomme

Udskrivelse og ambulant kontrol

  • Patienter med falciparum malaria 

kan udskrives, når den kliniske tilstand tillader det, og de har klart faldende parasitæmi, men følges med blodprøver dagligt til de er parasitfrie

Der skal foretages ambulant malariaudstryg på dag 7 efter start af behandling, hvor de skal være parasitfri. I modsat fald må de formodes at have resistent malaria, og skal have gentaget malaria behandling med et andet regime.

Patienter skal informeres om at henvende sig ved forværring og ved recidiv af feber indenfor 3 måneder.

Patienter, der har været indlagt på mistanke om malaria, skal informeres om, at selvom der ikke under den aktuelle indlæggelse er påvist malaria, udelukker det ikke, at de kan være smittet med malaria. De bør derfor som alle andre undersøges for malaria igen ved fornyet feberepisode op til 3 måneder efter hjemkomst fra malariaområde.

  • Patienter med benign malaria 

kan behandles ambulant, hvis tilstanden tillader det..Ved infektion med P. vivax eller P. ovale udleveres tbl. primaquin til 14 dages behandling, når de er fundet G6PD-positive (se ovenfor), og patienterne instrueres i at henvende sig, hvis de får bivirkninger. Ved disse malariaformer er der hos tilsyneladende raske ingen grund til blodprøvekontrol efter endt behandling.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

Ansvarlig speciallæge eller læge i daghospital: Ansvarlig for at se svar i MiBa samt ordination af dosis

Ambulatorie sygeplejerske: Tilrettelægge behandling/tider, ansvarlig for dispensering og administration af medicin samt korrekt dokumentation i SP.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag

Bilag 1: Fremstilling af malariastryg

Objektglas mærkes med rekvisitionsnr med CPR samt dato/tid.

 

Tilbage til top