Isolationsforhold og initial håndtering

Isolation (dråbesmitte)

Patienter, der ved indlæggelse mistænkes for meningitis, isoleres på enestue. Der anvendes overtrækskittel, mundbind og handsker på stuen. Hvis meningokok-meningitis er udelukket eller skønnes usandsynligt eller patient har været i relevant antibiotisk behandling over 24 timer kan isolation ophæves.

Antibiotika/steroid påbegyndes indenfor 30 min. fra ankomst til hospital.

  • ABC-vurdering (sikre frie luftveje, respiration og cirkulation (ABC),
  • Ilttilskud - ilt til alle patienter,
  • IV adgang
  • Bloddyrkning og sepsis blodprøver
  • Lumbalpunktur
  • Eleveret hovedgærde til 25-30 grader

Alle med mistanke om bakteriel meningitis monitoreres initialt "semi-intensivt” minimum med:

  • Klinisk vurdering gentages minimum hver time indtil stabil tilstand
  • Temperatur måles x 2/vagt og væskebalance afstemmes x 1/vagt
  • Patienten observeres med følgende (minimum):
  • Glasgow Coma Score hver time
  • A-punktur inkl. laktatbestemmelse og pNa ved indlæggelse og ved klinisk forværring
  • Blodtryk, respirationsfrekvens, perifer saturation og puls/15 min
  • Timediurese

Behandlingsmål

▪ GCS > 10 og intet GCS-fald siden indlæggelsen

▪ PaO> 9 kPa, saturation >92 %

▪ Systolisk BT> 100 mmHg

▪ Timediurese > 0,5 ml/kg/time

▪ Normalisering af metabolisk acidose (BE -2 til +2)

▪ Laktat < 2,0 mmol/L

▪ pNa 137 – 144 mmol/L og undgå fald

Tilstanden vurderes meget tæt de første 30-60 minutter især mhp. behov for bistand fra 4131-Intensiv Afd.)