Målgruppe: Personalet ved Afdeling for Infektionssygdomme.
Anvendelsesområde: Patienter med behov for immunglobulin og/eller seroterapi.
Immunglobulinpræparater bestående af IgG er fremstillet med forskellige metoder, hvorfor visse præparater kan gives subkutant og andre intravenøst. Præparaterne indeholder meget lidt IgA (Hizentra IgA < 0,050 mg/ml) med det formål at undgå evt. anafylaktiske reaktioner hos en lille gruppe patienter med IgA-antistoffer. Den biologiske halveringstid (ca. 3 uger) for immunglobulinpræparaterne er stort set den samme, som man finder for normalt IgG i plasma. Bivirkningsprofilen kan variere, således at nogle patienter tåler et eller flere subkutane præparater bedre end andre, formentlig betinget af forskellige tilsætningsstoffer.
Hos patienter, der har hyppige infektioner, specielt øvre og nedre luftvejsinfektioner.
Se Dansk Selskab for Infektionsmedicin: Retningslinjer for diagnostik og behandling af primær immundefekt (2018) (pkt. 21)
Specielt ved idiopatisk trombocytopenisk purpura, akut inflammatorisk demyeliserende polyneuropati (polyradiculitis acutae) og kronisk inflammatorisk demyeliserende polyneuropati (CIDP) og multifokal motorisk neuropat (MMN). Endvidere ved Kawasakis syndrom i kombination med acetylsalicylsyre. Disse diagnoser håndteres dog oftest i andre specialer (neurologi, pædiatri og cardiologi).
Fordelen ved subkutan behandling er, at det er sikkert og nemt at lære, og behandlingen kan efter oplæring, foregå i eget hjem
Oplæring foregår i Infektionsmedicinsk Ambulatorium. Initialdosis ved hypo-/agammaglobulinæmi 100 mg/kg/uge givet subkutant ved hjælp af pumpe (udleveres fra ambulatoriet) over 1-2 timer. Kan dog også fordeles til daglig injektion (rapid push), som gives via sprøjte (dvs. uden brug af pumpe). Vanligvis gives 0,4 mg/kg/måned. Der stiles mod at holde patienterne fri for nedre luftvejsinfektioner (effekten af behandlingen på øvrige typer infektioner mere usikker). Det kan være nødvendigt at øge dosis, dog er det sjældent nødvendigt med doser > 8 mg/kg/måned. Tilstræbte IgG-niveau er øget over årene og der anbefales nu et IgG-niveau > 8 g/L. Som regel gives immunglobulin 1 gang pr. uge.
SCIG kan også gives som såkaldt faciliteret infusion (fSCIG), hvor der præinjiceres rekombinant hyalyronidase. fSCIG giver mulighed for infusion af et stort volumen, op til 600 ml ved hvert indstikssted, og gives hver 3–4 uge.
Gammaglobulin udleveres med individuel tilladelse via Infektionsmedicinsk ambulatorium.
Initielt kan gives 0,1 mg/kg dagligt i 5 dage for hurtig opnåelse af normalt IgG-niveau.
Vedligeholdelsesdosis som ved SCIG dvs. 0,4-0,8 g/kg hver fjerde uge, afhængigt af klinisk effekt og plasma IgG.
Hos 2-9% er indgift af immunglobulin ledsaget af hovedpine, dyspnø, temperaturforhøjelse, urticaria, eksantem og lændesmerter. Ofte kan man nedsætte infusionshastigheden hvorefter symptomerne svinder. Der kan gives paracetamol og antihistamin ved infusionens begyndelse. Kun i ganske få tilfælde er beskrevet anafylaktisk shock.
Nyfødte børn af HB-antigen positive mødre gives umiddelbart anti-HBsAg gammaglobulin, (Aunativ), og starter vaccinationsserie. Vaccinationen gentages når barnet er 1, 2 og 12 mdr. gammel.
Post-Exposure Profylakse, PEP
PEP består af grundig sårrensning, vaccination samt (i visse tilfælde) humant rabies immunglobulin (HRIG).
I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. I andre dele af verden, hvor rabies er endemisk, er profylaktisk behandling mod rabies relevant ved penetrerende bid fra et muligt rabiesinficeret dyr samt ved direkte kontakt mellem muligt inficeret spyt og slimhinder eller sår.
HRIG giver beskyttelse mod infektion ved at eliminere virus i såret indtil den beskyttende effekt af vaccinerne opnås 7 dage efter første vaccine. Især i tilfælde af bid i hoved, ansigt og hænder, ved multiple eller meget dybe bid, hvor vaccinen ikke kan nå at give immunitet, er de vigtigt at give HRIG. HRIG infiltreres direkte i såret.
HRIG gives sædvanligvis sammen med første vaccination.
HRIG max dosis er 20 IE/kg legemsvægt.
HRIG gives én gang til uvaccinerede personer samtidig med første vaccination, uanset hvor længe siden det er, at patienten er eksponeret
HRIG gives ikke til tidligere vaccinerede – men de vaccineres iht. instruks for tidligere vaccinerede.
Se i øvrigt afdelingens instruks: Infektionsmedicin - Rabies; pre- og postexposure profylakse.
Ved eksposition gives straks tetanus-antitoksin, og der påbegyndes/gives vaccination/re-vaccination, med mindre patienten har afsluttet vaccinationer inden for de sidste to år, eller re-vaccination er givet inden for de sidste 10 år (se i øvrigt indlagte produktbeskrivelse).
Ved tetanus-sygdom gives ligeledes tetanus-antitoksin, og påbegyndes vaccination. Se Infektionsmedicin - Tetanus = stivkrampe.
Ved eksposition af ikke-immun gravid (op til 6 døgn efter exponering) gives gammaglobulin 15 ml (160 mg/ml) i.m. uanset vægt. Barnet behandles også med gammaglobulin umiddelbart efter fødslen. Kvinden anbefales MFR-vaccination efter endt amning.
Ved morbilli-sygdom hos den gravide kvinde gives ligeledes gammaglobulin i samme dosering.
Ved mistanke om botulisme eller difteri kan behandling med specifikt antitoksin overvejes. Besluttes dette (ved konference), tages kontakt til Statens Serum Institut vedrørende udlevering og dosering.
Ved eksposition for varicella af immundefekte, som ikke med sikkerhed har haft sygdommen, kan hyperimmunglobulin overvejes som alternativ eller supplement til aciclovir-behandling (konferencebeslutning). Tilsvarende gælder for ikke-immune gravide. Udlevering og dosering efter aftale med Statens Serum Institut.
Ved hugorme- eller slangebid kan der være indikation for antitoksin. Se afdelingens instruks: Infektionsmedicin - Slangebid = morsus serpentis venenosi/venenosae.
Kontaktoplysninger til Statens Serum Institut
Dansk Selskab for Infektionsmedicin: Retningslinjer for diagnostik og behandling af primær immundefekt
Lokal instruks om: