Diagnostik og behandling af bændelorm i tarmen
Målgruppe: Personalet ved Afdeling for Infektionssygdomme.
Anvendelsesområde: Diagnostik og behandling af patinter med mulig eller verificeret infektion med Taenia solinum (svinebændelorm), Taenia saginata (oksebændelorm), Hymenolepis nana (dværgbændelorm) eller Diphyllobothrium latum/pacificum (fiskebændelorm).
Man kan smittes med bændelorm ved indtagelse af ikke ordentligt varmebehandlet, inficeret kød (T. solinum, T. saginata) eller fisk (D. latum, D. pacificum). H. nana kan smitte fra menneske til menneske ved fæko-oral kontakt eller via forurenet vand og fødevarer. Smitte med bændelorm kan forekomme i det meste af verden, inklusive i Danmark.
Mennesket kan blive intermediær vært og udvikle ekstraintestinal infektion ved indtagelse af æg af T. solinum, udskilt med fæces fra mennesker, der har intestinal T. solinum. Ved indtagelse af æg klækkes onchosfærer i tarmen og disse kan invadere tarmvæggen, spredes hæmatogent og lejres i muskler, lever og/eller i CNS (neurocysticercose). Symptomatologi, diagnostik og behandling af neurocysticercose omtales ikke i denne behandlingsvejledning.
Symptomer:
Oftest asymptomatisk og opdages først, når ormeled udskilles med afføringen. Der kan dog være gastrointestinale symptomer som kvalme, appetitløshed, mavekneb eller løs afføring.
Infektion med D. latum kan give makrocytær anæmi sekundært til B12-mangel.
Diagnose:
Da udskillelsen af ormeled er intermitterende og da mikroskopi af fæces for æg har lav sensitivitet, kan man evt. behandle uden forudgående positive mikrobiologiske svar, hvis der foreligger fx fotodokumentation der viser klassiske bændelorm.
Der er ikke behov for rutinemæssigt at tage blodprøver.
Behandling:
Praziquantel 25 mg/kg som engangsordination
Ved H. nana gentages behandlingen efter 10 dage
Opfølgning efter behandling:
Fæces til mikroskopi for ormeæg og cyster efter 4 uger (H. nana og D. latum) eller 12 uger (T. solinum og T. saginata), evt. via egen læge