Thyroidea, Radioaktiv jodbehandling af benigne thyroideasygdomme

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


 

Formål

Beskrive procedurer omkring behandling af benigne thyroidealidelser med 131Jod

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygepl Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme PE

Tilbage til top

Definitioner

TRAb: TSH receptor antistof

TAO: thyroidea associeret ophthalmopati

Princip: En væsentlig del af det indgivne radioaktive 131Jod optages ved en aktiv jodpumpe mekanisme i glandula thyreoidea. På grund af organets lille volumen og den biologisk aktive indbygning af jod opnås en længerevarende og selektiv høj koncentration af 131Jod i kirtlen i forhold til kroppens øvrige organer.
Radioaktivt 131Jod udsender både beta-stråling og gamma-stråling. Den høje lokale strålingskoncentration (overvejende beta-stråling) giver anledning til lokalt cellehenfald. Dette reducerer mængden af celler i glandula thyreoidea og hermed også mængden af thyreoideahormon producerende celler.
Celler med en meget høj hormonproduktion har høj jodpumpeaktivitet og vil derfor også have høj 131Jod optagelse. Disse celler vil derfor modtage størst strålepåvirkning.
Som hovedregel gives betydelig mindre 131Jod doser til behandling af hyperaktive celler (hypertyreose) end når behandlingen overvejende gives med henblik på volumenreduktion af normalt eller hypofungerende thyreoideavæv.
Det 131Jod, som ikke optages i glandula thyreoidea, udskilles med urinen.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Indikationer

Behandling af hypertyreose og/eller symptomgivende struma.
1) diffus toksisk struma (Graves' sygdom efter minimum 18 mdrs antithyroid behandling)
2) solitært toksisk/varmt adenom
3) multinodøs toksisk struma
4) eutyreoid pt med struma, hvor der er funktionelle gener – overvejende trakeal kompression

Indikationen for behandlingen stilles primært af den henvisende læge på medicinsk endokrinologisk afdeling og altid efter konf m speciallæge i endokrinologi, evt drøftet på thyr-parathyr-konf.

Kontraindikationer
Graviditet og amning.

Relative kontraindikationer

1)TAO, 2)væsentlig intratorakal struma, 3)positiv TRAb, 4)alder < 18 år, 5)urin-inkontinens og 6) svære synkeproblemer

Forberedelse
Der skal foreligge thyroideaparametre og gerne TRAb. TRAb kan i nogle tilfælde undværes på patienter fra Grønland, Færøerne og Bornholm, hvor der kan være logistiske problemer med at få TRAb. TRAb tages mhp vurdering af risiko for efterfølgende udvikling af TAO.

Patienten bør ikke have indtaget jodholdig medicin, naturpræparat eller vitamintilskud i 3 mdr op til jodbehandlingen. Ligesom patienten ikke bør have fået jodholdig kontrast 3-6 mdr op til jodbehandlingen.

Toksisk struma: Radiojodbehandling gennemføres som regel først når patientens hyperthyreose er medicinsk velbehandlet. Patienten skal normalt ophøre med evt. antityroid behandling 5 dage før radiojodbehandlingen. (Den antityroide behandling kan genoptages efter få dage, og videreføres under klinisk kontrol indtil radiojodbehandlingen har haft effekt (ca. 3 måneder)).

Hvis patienten er i thyroxinbehandling skal denne seponeres 2-3 uger inden radiojodbehandlingen.

Hvis patienten har øjensymptomer, der kan relateres til TAO, skal patienten evt vurderes i øjenklinikken inden radioaktiv jodbehandling.

Klinisk fysiologisk afdeling afgør, om der er indikation for ny thyroideascintigrafi førend radioaktiv jod administreres.

Patientinformation

Patienten skal være fuldt informeret om undersøgelses- og behandlings-plan og have accepteret denne. Informationen foregår hos henvisende læge, der samtidig udleverer skriftlig patientinformation. Fordele og ulemper ved radioaktiv jodbehandling og andre behandlingsmuligheder skal være gennemdiskuteret med patienten. Sikker antikonception skal drøftes med fertile kvinder. Kvinder må under ingen omstændigheder blive gravide og mænd ikke gøre en kvinde gravid de første 4 mdr efter radioaktiv jodbehandling.

Radiojodbehandlingen skal være ordineret i journalen, af journalen skal fremgå, at patienten eller dennes værge har givet samtykke, og der skal foreligge aftale om efterfølgende kontrol på henvisende medicinsk afdeling eller endokrinologisk ambulatorium.

Udførelse
Behandlingen foregår ambulant og tager kort tid. Behandlingsdosis af 131J-natriumjodid indgives som en kapsel per os til patienten, og patienten informeres mundtligt og skriftligt om de strålehygiejniske forholdsregler, afhængig af behandlingsdosis størrelse. Ved reststråling < 200 MBq er specielle strålehygiejniske forholdsregler unødige. Klinisk fysiologisk afdeling står for behandlingen og beregner behandlingsdosis ud fra kirteltype, kirtelstørrelse og kirtlens jodoptagelse. Klinisk fysiologisk afdeling informerer patienten om behandlingsdosis og evt behov for strålehygiejniske forholdsregler.

Kontrol'

Hyperthyreose-kontrol' hos ptt med forhøjet stofskifte og 'Hypothyreose-kontrol' hos ptt med atoksisk struma.

5 uger efter radiojodbehandling: Blodprøver for stofskiftet med telefonkonsultation.

4 mdr. efter radiojod: Ambulant fremmøde forudgået af blodprøver.

Thyrogenstimuleret 131-I terapi til volumenreduktion af benign struma

Ved meget lav iodoptagelse i gld. thyroidea, som forhindrer mulighed for radioaktiv iodbehandling med henblik på volumenreduktion af struma, kan iodoptagelsen øges ved hjælp af Thyrogen (rh TSH). Dette giver herefter mulighed for at behandle patientens strumastørrelse med radioaktivt iod. 

Forbehandling med Thyrogen:

0.03 mg Thyrogen (thyrotropin) gives i.m. på dag 4 (torsdag). Radioaktivt iod (I-131) gives 24 timer efter.

På dag 1 (mandag) foretages thyroideascintigrafi, og patienten får i 4011 testdosis radioaktivt iod. På dag 2 (tirsdag) måles iodoptagelsen. Thyrogen gives som anført torsdag, og samme dag får patienten på 4011 testdosis radioaktivt iod med henblik på dagen efter (dag 5, fredag) at få foretaget ny iodoptagelse. Endvidere gives 131-I behandlingen på 4011 på dag 5 (fredag).

Bivirkninger: Kvalme, opkastning, hovedpine, asteni, svimmelhed, paræstesi, smerter, feber og influenzalignende symptomer er beskrevet. Allergiske symptomer i form af hudkløe, nældefeber og udslet er også beskrevet.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top