Læger og sygeplejesker på Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme PE
Florinefsuppressionstest kan anvendes i et forsøg på at skelne mellem normal og autonom produktion af aldosteron.
Florinef-suppressionstest:
Spironolacton skal være seponeret i mindst 4 uger. ACE-hæmmere, AII-antagonister, beta-blokkere, diuretika og NSAID-præparater i mindst 2 uger. Behandling med alfa-1-blokkere som prazosin eller doxazosin og verapamil (slow-release) behøver ikke at være seponeret. Man bør også seponere kortikosteroider, gestagener, østrogener og laksantia. Patienten må desuden ikke få lakrids i disse uger, og heller ikke koffein i det forudgående døgn.
Testen varer 7 døgn, og patienten bør være indlagt, idet han/hun skal være på natriumfikseret diæt (ca. 80 – 110) mmol/døgn). (Instruks kan indhentes fra Klinisk fysiologisk/Nuklearmedicinsk afdeling, Glostrup Sygehus).
Mål døgnurin for aldosteron og tetrahydroaldosteron de sidste 4 dage.
De tre første døgn er ”indstillingsdøgn”. Fjerde døgn er kontroldøgn. Femte til syvende døgn gives tabl. Florinef 0,3 mg x 4 daglig.
Tolkning: Hos normale supprimeres aldosteronproduktionen med > 50%, og hos patienter med hyperplasi til < 75% af udgangsværdien. Patienter med Conn’s syndrom lader sig ikke supprimere.