En insulinpumpe leverer kontinuerligt insulin til pt. via en lille ”venflon” i subcutis. Den sidder oftest på maven/flanken. Pumpen leverer kontinuerlig insulin i en ”basalrate” der er programmeret, ofte i 4-5 forskellige intervaller. Før måltider, supplerer pt. med ”bolus insulin” afpasset efter kulhydratindtagelsen.
Vi anbefaler derfor følgende retningslinier ved hospitalsindlæggelser:
1. Har pt. diabetisk ketoacidose, uanset om årsagen er problemer med pumpen eller ej, fjernes pumpen og vanligt ketoacidoseregime anvendes. (se instruks ”diabetisk ketoacidose”)
2. Har pt. en akut svær diabetisk dysregulation, eller er patienten IKKE i stand til selv at styre insulinpumpebehandlingen, eller uanset om årsagen er problemer med pumpen eller ej, fjernes pumpen. Check straks BS, urin for ketoner (eller blod-ketoner) og P-CO2 eller pH. Kontakt DM lægen. Pt. sættes på 4 gangs terapi (m. NovoRapid og Insulatard) med supplerende hurtigvirkende insulin.
3. Har pt. en infektion, check da straks BS, temperatur, urin for ketoner (eller blod-ketoner) og p-CO2. Ofte kan det øgede insulinbehov dækkes ved at pt. tager ekstra bolus fra pumpen, evt. øger den basale rate. Diabetesvageten kontaktes med henblik på at ordinere supplerende insulin og evt. ændre indstillingerne i pumpen.
4. Indlægges pt. af anden årsag end diabetes og er upåvirket, kan insulinpumpebehandlingen bibeholdes. Skal pt. faste til f.eks. sectio, kan insulinpumpen fortsætte med reduceret dosis; ordineres af vagth. DM læge.
Pumpen (pumpeslangen) kan nemt afmonteres og påsættes ved bad, fødsel, sectio. Nålen bibeholdes i subcutis.
Fejlfindingsguide ved uforklarligt højt BS:
###TABEL_1###
Ved lav batteristatus, skift til et helt nyt AAA alkaline Energizer batteri. (holdbarhed ca. 1 mdr.)
Sygeplejerske ###NAVN### og ###NAVN### er bekendt med insulinpumpebehandling hos gravide og kan på hverdage kontaktes på tlf ###TELEFON###.
Overlæge ###NAVN### er bekendt med insulinpumpebehandling og kan ved behov forsøges kontaktet på mobiltlefon døgnet rundt.
Pumpeindstillinger
Hos ikke gravide og I starten af graviditeten er pumpeindstillingerne individuelt indstillet, ofte som følger:
Basalrate er ofte indstillet til værdier omkring 1 IE/time i løbet af dagen, om natten fra kl 0-4 dog ofte 30% mindre. Der er dog store individuelle variationer fra ca 0,3-3 IE/timen.
Kulhydrat ratio er ofte indstillet til værdier omkring 10 (en ratio på 10 betyder, at der gives 1IE insulin til 10 g kulhydrat). Der er dog store individuelle variationer fra ca 3-20.
Følsomhed (sensitivitet) er ofte indstillet til 2 (en sensitivitet på 2 betyder, at 1 IE insulin sænker blodsukker 2 mmol/l). Der er dog store individuelle variationer fra ca 0,5 til 5.
Målblodsukker 4,5-5,5 mmol/l. (pumpen er indstillet til at stræbe efter et BS på 4,5 – 5,5)
Alle pumpeindstillinger skal tilpasses med 1 uges interval eller mindre således at indstillingerne tilpasses de fysiologiske ændringer i insulinbehovet i graviditeten.
I uge 10-16 mindskes insulinbehovet med op til 20%. Især kan der være behov for at reducere basaldosis, specielt natbasaldosis. Ved behov øges kulhydrat ratio og sensitivtet (se nedenfor). Ved hypoglykæmi unawareness kan der være behov for at øge målblodsukkeret f.eks. til 6-7 mmol/l.
Uge 28 vil pumpeindstillingerne ofte være ændret som følger:
Basalrate – 50-100 % øget i forhold til før graviditeten
Bolusinsulin ofte 50-100% øget, svarende til at kulhydratratio ofte er halveret.
Følsomhed er ofte halveret til værdier omkring ca 1
Målblodsukker ofte 4,5 mmol/l.
I forbindelse med fødslen justeres pumpeidstillingerne.
Basalrate sættes til 80% af værdien før graviditet
Kulhydratratio sættes til 50% større end før graviditet.
Sensitivitet sættes til 50% større end før graviditeten.
Pumpeindstillingerne ændres når fødslen er godt i gang (udvidet 3 cm) eller umiddelbart før pt går ned til planlagt sektio.
Justering af insulindosis
Justering af den faste insulindosis ved gentagne høje blodsukkermålinger
Ved blodsukker over 6 før hovedmåltider eller om natten øges basalinfusionshastigheden i forudgående 2-6 timer med ca 10-20 %.
Ved blodsukker over 8 efter måltiderne øges insulinindgiften til måltiderne ved at reducere kulhydratratio med 10-20% i det pågældende tidsrum. Ofte er der størst behov for reduktion i kulhydratratio til morgenmaden.
Hvis BS ikke når mål-BS, inden 4 timer efter der er givet korrektionsbolus, reduceres insulinfølsomheden med 10-20 % i det pågældende tidsrum.
Justering af den faste insulindosis ved gentagne lave blodsukker målinger
Ved blodsukkermålinger under 4 før hovedmåltider eller om natten reduceres basalinfusionshastigheden de forudgående 2-6 timer med 10% i det pågældende tidsrum.
Ved blodsukker under 4 efter måltiderne reduceres insulinindgiften til måltiderne ved at øge kulhydratratio med 10-20% i det pågældende tidsrum
Ved for kraftigt fald i BS til under mål-BS 4 timer efter der er givet korrektionsbolus, øges insulinfølsomheden med 10-20 % i det pågældende tidsrum.
Ved Celestonbehandling, første dag:
basalrate øges 40% som angivet i instruksen.
Kulhydrat ratio reduceres med 40% (for at opnå mere insulin til måltidet).
Sensitivitet reduceres med 40%.
Målet er blodglucose mellem 4 og 6 før måltider og mellem 4 og 8 efter måltider. De generelle retningslinier for justering af insulindosis er fortsat gældende, specielt med fokus på forsigtighed ved hypoglykæmi unawareness.
Der fokuseres på indstilling af basalinsulin, måltidsinsulin og suppleringsinsulin.
Dvs basalrate, bolusinsulin og dermed kulhydrat ratio og sensitivitet.