Diabetes, Instruks for hjemmeblodtryksmåling, Center for Gravide med diabetes

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen omhandler kvinder med prægestationel diabetes.

Tilbage til top

Definitioner

Indikation for hjemmeblodtryksmåling

  1. Konsultationsblodtryk ≥ 135/85 mm g. Dvs. systolisk blodtryk ≥ 135 mmHg og/eller diastolisk blodtryk ≥ 85 mmHg.
  2. Virtuelle konsultationer, som erstatter fremmøde konsultation.

Udstyr

Microlife MAM IMT blodtryksapparat – godkendt til gravide og kan købes på apoteket til ca. 400 kr.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Formål

  1. Afdække, hvorvidt et forhøjet konsultationsblodtryk er udtryk for white-coat hypertension, eller om der er tale om persisterende hypertension.
  2. Indhente oplysninger om blodtryk når virtuel kontakt erstatter fremmødekontrol.

Opstart af hjemmeblodtryk-måling

Kvinden anbefales at købe Microlife MAM IMT blodtryksapparat.  Ved rutinemålinger af blodtryk før en virtuel behandlerkontakt er 3 målinger tilstrækkeligt.  Ved mistanke om forhøjede værdier f eks. ved konsultationsblodtryk ≥ 135/85 mmHg, anbefales hjemmeblodtryksmåling 3 gange morgen og aften i 3 dage, herefter efter individuel aftale ofte 1-2 gange ugentligt resten af graviditeten. Der gives både mundtlig og skriftlig vejledning i hjemme blodtryksmåling.

I forbindelse med opstart informeres kvinden om nedenstående praktiske anbefalinger.

Forberedelse

  • Du må ikke have røget de sidste 30 minutter inden målingen.
  • Sæt dig roligt ned og slap af i fem minutter, inden du starter.
  • Sørg for, at du kan sidde uforstyrret under målingen, og sørg for at sidde bekvemt tilbagelænet på stol med ryglæn, med begge ben på jorden uden at have korslagte ben.
  • Hvil den arm, blodtrykket skal måles på, på et bord.
  • Ærmet må ikke stramme, da det kan give forkerte målinger.

Måling

  • Sæt manchetten på overarmen, et par cm over albuebøjningen, med luftslangen i midten og nedad. Manchetten må ikke stramme, man skal kunne få en finger ind mellem manchet og arm.
  • Startknappen på apparatet aktiveres som anvist, og målingen begynder.
  • Du må ikke tale eller bevæge dig under målingen.

Registrering af måleresultat

  • Efter endt måling fremkommer tre tal på skærmen: det høje (systoliske) blodtryk og det lave (diastoliske) blodtryk samt pulsen.
  • Hvis blodtrykkene afviger mere end 5 mmHg fra hinanden, skal du lave flere målinger, indtil forskellen mellem de to sidste målinger er mindre end 5 mmHg.
  • Skriv resultaterne fra det høje (systoliske) blodtryk og det lave (diastoliske) blodtryk ned.
  • Hold en lille pause på 1-2 min. og gentag processen, indtil du har foretaget tre målinger.
  • Alle blodtryksværdier indtastes i minSP, så de er tilgængelige for behandlere.

Skriftlig blodtrykmålings-vejledning, som er vedhæftet denne behandlervejledning, udleveres. Kvinden oprettes til indtastning af hjemme-blodtryk i Sundhedsplatformen.

Tolkning

  • Hjemmeblodtryk < 130/80 mmHg er normale værdier.
  • Ved vedvarende hjemmeblodtryk > 130/80 mmHg og < 150/100 mmHg, skal kvinden som udgangspunkt kontakte Center for Gravide med Diabetes på tlf. ###TELEFON### på hverdage kl. 7-15.30 med mindre, der er aftalt individuelle løsninger inklusiv, at kvinden selv opjusterer eventuel blodtryksbehandling ved forhøjede hjemmeblodtryksmålinger. Hjemme BT patientvejledning for ptt med diabetes før graviditeten V2.docxVed tvivl kan fødegangen på tlf. ###TELEFON### kontaktes, tilgængelig hele døgnet.
  • Ved akut hjemmeblodtryk ≥ (150/100) mmHg målt og/eller ved symptomer på svangerskabsforgiftning, skal kvinden som udgangspunkt kontakte Center for Gravide med Diabetes akut på tlf. ###TELEFON### på hverdage kl. 7-15.30, alternativt fødegangen på tlf. ###TELEFON###, tilgængelig hele døgnet.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag