Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger fra Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme

Definitioner

Undersøgelsen benyttes primært til diagnostik af primær hyperaldosteronisme (Conns syndrom), men benyttes også til sidelokalisation af kortisol- og (sjældent) androgenproducerende binyretumores.

Binyrevenekaterisation er en undersøgelse, som bruges til bestemmelse af, hvorvidt en autonom hormonproduktion fra binyrer er unilateral eller bilateral. Unilateral produktion resulterer ofte i adrenalektomi på den afficerede side.

Undersøgelsen er et vigtigt supplement til CT scanning og hormonanalyser idet påvisning af et adenom (incidentalom) i den ene binyre ikke altid er ensbetydende med, at en autonom hormonproduktion stammer herfra.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Lægen skal sikre informeret samtykke til proceduren, og det skal dokumenteres særskilt i patientjournalen.

Undersøgelsen bookes i SP til indlæggelse på sengeafsnit 3131PE1 og som Radiologi intervention venesampling.

Udredning af hyperaldosteronisme med mistanke om Conns syndrom:

Der udtages en række blodprøver fra højre og venstre binyrevene samt kontrolprøver i v. iliaca. I de udtagne prøver bestemmes aldosteron og kortisol og methoxyadrenalin. Kortisol- og methoxyadrenalin-målingen verificerer, at den udtagne prøve stammer fra en binyrevene i forb m udredning for hhv hyperaldosteronisme og hyperkortisolisme. Ved ensidigt aldosteronproducerende adenom vil aldosteron/kortisol-ratio være forhøjet på den pågældende side, men normal eller lav på den modsatte side. I en del tilfælde kan højre binyrevene være svær at katerisere, men aldosteronproducerende adenom kan ofte sandsynliggøres eller udelukkes, når resultatet fra venstre binyrevene sammenholdes med den øvrige udredning.

Forberedelse af patienten:

De seneste 4 uger før undersøgelse må den medikamentelle behandling ikke omfatte kaliumbesparende diuretika, ß-blokkerende stoffer, ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister. Methyldopa og calcium antagonister kan anvendes.

Hypokaliæmi skal så vidt muligt være korrigeret. Om blodfortyndende medicin skal være pauseret i dagene op til undersøgelsen fremgår af instruks fra Røntgen og Scanning (proceduren opfattes som lavrisikoprocedure mhp. pausering af AK-behanling) og der skal før undersøgelsen foreligge blødningstal (Hæmoglobin, INR, trombocytter).

Patienten har ofte som led i udredningen fået foretaget CT af abdomen mhp. lokalisation af incidentalom. Er det ikke tilfældet bør dette diskuteres med radiologisk afd. En forudgående CT scanning med kontrast er nyttig til at kortlægge den vaskulære anatomi.

Undersøgelsens forløb:

Indlæggelse på 3131: På undersøgelsesdagen må patienten få et let morgenmåltid. Ved behov kan der præmedicineres med stesolid 5-10 mg. I lokalanalgesi punkteres v. femoralis, og der anlægges introducer. Under røntgen-gennemlysning føres katetre frem til højre og venstre binyrevene, og der udhentes flere blodprøvesæt. Samtidig udtages kontrolprøver fra v. iliaca via introduceren. Undersøgelsen varer 1-2 timer.

Patienter skal efterfølgende observeres (inkl. måling af puls og blodtryk) på stamafdelingen i 4-5 timer, heraf sengeliggende de første 2 timer, hvorefter patienten kan udskrives til ambulant svar. Fysisk anstrengelse det første døgn skal undgås.

Svar:

Foreligger ca. 2 uger efter undersøgelsen. Patienten drøftes efterfølgende på binyrekonference eller endo-konf. Patienter fra Herlev får svar på Herlev.

Tolkning:

Vene-prøven fra binyrevenen bør have højere niveauer af kortisol end i den perifere vene. Forskel i kortisol-koncentrationen mellem perifer reference (v. iliaca) og binyrevenen bør være minimum en ratio på 2 (såfremt der anvendes stimualtion med ACTH skal ratio være større - f.eks. 5), idet en lavere ratio giver øget sandsynlighed for, at kateteret ikke befinder sig i den vene, som primært drænerer binyren. Dette kan give fejlagtig fortolkning af testen.

Ratioen mellem aldosteron/kortisol i binyreveneprøven sammenlignes med aldosteron/kortisol ratioen i den perifere prøve:

Binyrer, som begge (bilateral hyperplasi) overproducerer aldosteron har en højere aldosteron/kortisol ratio end den perifere prøve. Binyrer, som har en normal aldosteron produktion har en ens ratio end den perifere vene.

Binyrer, som har et adenom på den ene side vil ofte have nedsat aldosteronproduktion på den kontralaterale side. En forskel på aldosteron/kortisol gradient > 2 mellem de to binyrer angiver sidelokalisation. I dette tilfælde kan unilateral adrenelaktomi komme på tale

Sjældent, vil binyrevenekaterisation resultere i aldosteron/kortisol ratioer, som er lavere end den perifere vene, trods kortisol ratio, som bekræfter, at kateteret er korrekt placeret i en binyrevene. Fejlkilder kan da være: En tilfældig pause i den pulsatile aldosteron sekretion eller venøs drænering af det aldosteronproducerende adenom af andre vener end den kateriserede eller superselektiv prøveopsamling fra en del af binyren, som ikke huser et adenom eller (sjældent) en ektopisk aldosteron produktion.

Komplikationer:

En samlet komplikationsrate opgøres forskelligt i litteraturen (få %) og omfatter hæmatomer, (binyre-) infarkter, trombose, perforation, hypertensiv krise, binyreinsufficiens. Hovedsagligt foregår proceduren dog ukompliceret.

Tilbage til top