Type/målgruppe:

Pleje - og behandlingsvejledning/ sygeplejersker, plejepersonale

Definition:

Operativ dannelse af en blivende åbning ind til luftrøret.

Indikationer:

Oftest pga. langvarig respiratorbehandling.

Hvornår?

5-7 dage efter endotrakeal intubation, såfremt det vurderes, at patienten har et længerevarende behov for respiratorbehandling. Cardiolog aftaler indgrebet i samarbejde med thorax. kir. anæstesiolog. Hjertesvigt, diabetes og apopleksi pt'er er mere udsat for larynxskader efter oral intubation.

Hvor?

Dilatationstracheostomi foretages på sengestuen på 2143 kirurgisk tracheostomi foretages på thoraxkirurgisk operationsgang.

Præoperativ sygepleje:

• Kontrollér at der foreligger blodtype bestemmelse  i Opus samtgyldig BAS-test på patienten.
• Blodprøver tages tidligt samme dag, så svar foreligger inden indgrebet udføres. Der skal tages dgl. bl.pr. inkl. APTT, koag. faktor II VII X/ INR, thrombocytter. Forhør dig med den læge, som laver anæstesi tilsyn, om der skal suppleres med yderligere bl.pr.
• Patienten og evt. dennes pårørende skal informeres om indgrebet og der skal indhentes informeret samtykke.

Faste:

Patienten skal være fastende 6 timer før indgrebet(alm. faste regler)

Når indgrebet udføres på stuen:

• Anæstesien medbringer instrumenter til dilatationstracheostomi, som personalet på 2143 assisterer til.
• Check at der på stuen er et velfungerende sug og sugekatetre samt ventilationspose og maske.
• Reintubationsudstyr klargøres.
• Spørg anæstesilægen hvilke medikamenter man ønsker at anvende (f.eks. sedativa, relaxantia, analgetika)
• Tæt observation af SAT,respirationsfrekvens, HF og BT i samarbejde med anæstesilægen

Postoperativ sygepleje:

• Der skal tages røntgen af thorax med henblik på kontrol af tubeplacering, udelukkelse af pneumothorax og subkutant og mediastinalt emfysem.
• Obs kanyleobstruktion og kanyle dislokation
• Kontrollér at der på stuen forefindes ekstra trakealtube i korrekt størrelse i tilfælde af accidentiel/ uventet ekstubering.
• Forbindingsskift udføres ca. 24 timer efter indgrebet, medmindre det er nødvendigt før pga. gennemsivning af forbinding.
• Observér huden omkring stomaet og evt. sekretsivning. Det er almindeligt at trakealsekretet er lettere blodtilblandet det første døgn efter indgrebet. Ved mistanke om arteriel blødning, skal der kontaktes en læge.

TRACHEOSTOMI-PLEJE:

Forberedelse til procedure:

• Sikre at der på stuen er velfungerende sug og sugekatetre.

 Klargør rullebord med:

• usterile handsker
• sterilt skiftesæt
• isotonisk NaCl 0,9%
• Perma Foam Tracheostomi
• eventuelt Metalline-meche
• eventuelt Klorhexidin 0,5% (hvis huden omkring stomaet er inficeret)
• tracheostomi-fikseringsbånd med velcro, skiftes pn

• At du har en kollega der kan assistere dig
• informér patienten om hvad der skal ske og hvorfor, også selvom patienten er sederet. Proceduren opleves ofte som ubehagelig for patienten, i visse tilfælde kan det være nødvendigt med beroligende medicin

Fremgangsmåde:

Start dgl. forbindingsskift med at suge patienten over cuffen og i tuben, herefter deflater cuff / blæs op igen. Husk at notere i ICIP hvor mange ml luft/ tryk i cuff.

Observationsfasen

• Tag rene handsker på. Fjern den gamle forbinding og fikseringsbåndet. Den ene sygeplejerske holder tuben i stabil position medens den anden udfører proceduren.
• Vær opmærksom på lugt, udseende og mængde af sekret. Er huden omkring stomaet hel, rød eller inficeret? Husk at notere observationer i ICIP/KISO.
• Tag de urene handsker af og vask dine hænder.

Hygiejne og hudpleje

• Tag rene handsker på.
• Hæld isotonisk NaCl 0,9% over sterile mecher i skiftesæt.
• Vask omkredsen af stomaet med sterile mecher vædet i NaCl, brug pincet. Vask fra stomaet og udefter, kun et strøg per meche. Tør efter med tør steril forbinding, brug pincet.
• Læg tracheostomi Perma Foam Tracheostomi eller metalline meche på nedefra.

Fiksering

•  Fikseringsbåndet fæstnes først i den ene side, føres bag om patientens nakke og fæstnes i den anden side.
• Båndet skal sidde så tuben holdes på plads, men må ikke stramme. Der skal være plads til en finger i mellem patientens hals og båndet. Vær opmærksom på at tuben sidder lige på halsen.

Tracheostomitube med cuff:

• Proceduren udføres x 1 dagligt + pn ved behov.

• Når pt har behov for respiratorbehandling anvendes cuffet tube uden inderkanyle.

Billede 1: Standardtube med cuff

Tracheostomituber uden cuff:

Trakeostomituber med fenestrering og inderkanyle:

Anvendes når pt ikke længere har behov for respiratorbehandling men fortsat har behov for tracheostomi til at holde frie luftveje og eller har insufficient hostekraft og behov for trachealsugning for at fjerne sekret.

Billede 2: Fenestreret tube med inderkanyle

Formål med inderkanyle:

• At minimere risikoen for at sekret sætter sig i trakealtuben, hvor det er vanskeligt at fjerne.

• Fenestreret inderkanyle anvendes, når pt er afcuffet og på taleventil

Hvor ofte:

• inderkanylen udtages og rengøres en gang i hver vagt og straks i tilfælde af tegn på tilstopning af trakeostomituben.

Hvordan:

• før proceduren påbegyndes tages rene handsker på.
• hold inderkanylen fast med 1 hånd, for at sikre at tuben ikke rykker sig.
• inderkanylen løsnes og udtages med den anden hånd (obs.: hvordan inderkanylen løsnes kan variere med de forskellige fabrikater, se brugsanvisning).
• ekstra inderkanyle isættes straks
• skyl inderkanylen med sterilt NaCl.
• for at løsne størknet sekret, kan det være nødvendigt, at ligge inderkanyle i blød i brintoverilte, må max. ligge i 15min. Brug den medfølgende rensebørste. Skyl efter sterilt NaCl.
• lad den tørre, herefter skal den opbevares i lynlås pose eller protese bæger.

Glatte tuber uden cuff:

Glatte tuber uden cuff anvendes i sjældne tilfælde på samme indikation som den fenestrerede tube uden cuff. Vær opmærksom på at tubens størrelse har stor betydning for luftskiftet mellem tube og trachea Glatte tuber uden cuff anvendes i sjældne tilfælde på samme indikation som den fenestrerede tube uden cuff. Vær opmærksom på at tubens størrelse har stor betydning for luftskiftet mellem tube og trachea. Stor tube str. kan vanskeliggøre brug af taleventil.

Billede 3: Glat kanyle uden cuff

Justerbare Tuber

Anvendes oftest når pt er meget korthalset eller overvægtig, hvor en almindelig tracheostomitube vil være for kort.
Tuben er justerbar ved at selve tuben kan justeres ved fikseringspladen ved hjælp af et spændbånd, der er skruet fast rundt om tuben. Vær opmærksom på at spændbåndet er skruet fast, og at tuben er fikseret i lige position, dvs. at den blå linie skal være på venstre side af tuben. Efter anlæggelse og røntgen kontrol markeres tubens korrekte placering med en vandfast tuschstreg på tuben. Hvis tuben ikke er skruet ordentligt fast risikerer man, at tuben drejer i trachea og derved hindrer frie luftveje.

Billede 4: Justerbar tube

Bivona tracheostomituber:

Bivonatuben er en blødere silikonetube, som cuffes op med vand i ballonen. I modsætning til alm. Portex tuber bliver Bivonatuben helt glat, når der afcuffes. Dette kan have betydning når pt i perioder skal være på taleventil. Tuben anvendes når pt fortsat har brug for respiratorbehandling, men også kan have perioder på taleventil.

Billede 5: Bivona tube

Arcadia medical fleksibel tracheostomitube:

Funktion:Arcadia medical silikoneslange med justerbar halsflange er røntgenuigennemsigtig wire forstærket silikoneslange. Den justerbare halsflange betyder at skaftdybden ændres uden ekstubering. Anvendes til patienter med unormal anatomi( tyk hals eller meget kraftige patienter).

Kan anvendes 29 dage.Kan genanvendes indenfor 10 timer forudgået af rensning og sterilisering.

Billede 6:Arcadia fleksibel tube

Taleventil:

Taleventil er en envejsventil der monteres på tracheostomituben. OBS Må kun anvendes på afcuffet eller ucuffet tuber, da ekspirationsluften skal kunne passere forbi tuben og gennem pt´s øvre luftveje. Ventilkammeret er engangsmateriale der anvendes i den periode pt har behov, bør skiftes ud efter 1 uge. ventilkammeret rengøres dagligt med vand og lufttørrer. I taleventilen er et skumgummifilter der skal skiftes dagligt og efter behov ved synlig forurening. Hvis pt har behov for ilttilskud, kan der via en studs tilkobles ilttilskud, dog max 5 l/min.

Billede 7:Taleventil og filter

Referencer:

”Respiratorbehandling – lærebok for sykepleiere” Dybwik Knut. Gyldendal Akademisk 2000 2. utgave, 1. oplag, Kap 4

Intensiv medicin- Larsson,A. og Rubertson,S; Fadls forlag, 1 udgave, 1 oplag(2008)

”Intensiv Sygepleje – viden og praksis” Adam Sheila og Osborne Sue. Nyt nordisk forlag Arnold Busck 2000. 2. udgave 1. oplag. Kapitel 3

”Intensiv sykepleje” Stubberud og Guldbrandsen. Kap 17

Produkt information fra Portex
Produktinformation fra Bivona®
Produktinformation fra Spiro®

Produktinformation fra Arcadia medical