PCI - elektive og ad hoc subakutte procedurer

PCI - elektive og ad hoc subakutte procedurer

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

  

Supplerende instrukser

 

AKS - akut koronart syndrom, fælles instruks

Kardiogent shock

Angiox ved PCI.

Integrilin - til anvendelse i forbindelse med PCI 

Koronararteriografi udført fra armen

Koronararteriografi

 

 

Forprøver:

Indikation:

Indikation afgøres efter forudgående KAG. Ad hoc PCI kan foretages efter KAG’en i følgende situationer og efter samtykke fra patienten:

 Patienten kan også henvises til PCI efter intern PCI konference eller efter multidisciplinær konference (thoraxkonference)

 Forberedelse:

Komplikationer og behandling af disse efter KAG/PCI

Patienter skal inden KAG/PCI mundtligt og skriftligt informeres om risici for komplikationer, se patientinformation for informeret samtykke

Død: Mortaliteten ved KAG er i trænede hænder < 0,1%. Denne risiko stiger med patientens alder, sværere koronarsygdom og nedsat venstre ventrikel funktion. Samlet er mortalitetsrisikoen ved undersøgelsen lav og trods ovennævnte faktorer sjældent over 0,3% - dette gølder også for patienter der får foretaget elektiv PCI eller PCI på indikation NSTE-AKS.

Mortaliteten ved STEMI er 3% (30 dage), når patienten ikke samtidig har kardiogent shock og/eller præhospitalt hjertestop.

Akut myokardieinfarkt:AMI kan opstå pga. aflukning af koronarperfusionen med koronarkateteret eller ved løsrivelse af trombemateriale, som disloceres i koronararterien og okkluderer denne eller ved dissektion. Incidensen er 0,05 til 0,5%.

Overlæge fra kard.lab. tilkaldes med henblik på akut PCI eller CABG.

Apoplexia cerebri:Kan opstå pga. en emboli som er revet løs fra aortavæggen af kateteret eller af trombemateriale fra guidewire eller kateter. Incidensen er omkring 0,1%.

Der skal tilkaldes akut neurologisk tilsyn med henblik på CT-skanning og trombolyse/embolektomi.

Behov for akut CABG-operation:Indgrebet kan være nødvendigt ved kateterinduceret dissektion langs en koronararterie med efterfølgende ophør af perfusionen eller som et forsøg på at behandle en nyopstået okklusion som nævnt under AMI ovenfor og hvor akut PCI ikke kan udføres. Incidensen er under 0,1%.

Transitorisk cerebral iskæmi:Opstår på samme måde som apopleksi. Den hyppigste form er emboli til arteria retina (se nedenfor). Incidensen er 0,1 til 0,2%.

Arteria femoralis komplikationer (efter a fem adgang):Disse omfatter trombedannelse med embolisering til benet, embolisering af lukkemateriale, pseudoaneurisme, arteriovenøs fistel og hæmatom. Incidensen er 0,5 til 1,6%. Ved sive-blødninger og mindre hæmatomer komprimeres manuelt til hæmostase. Pseudoaneurismer behandles ligeledes med kompression af området og patienten skal have foretaget UL ad a.femoralis før mobilisering. Se instruks

Ved meget store hæmatomer, kompromitteret flow i arteria femoralis, og AV-fistler: akut karkirurgisk tilsyn.

Arteria radialis komplikationer (efter a rad. adgang):Blødning ved indstik: TR band justeres, eventuelt manuel kompression.

Hæmatom på underarmen: der komprimeres over blødningsstedet f.eks med blodtryksmanchet svarende til 10 mmHg under systolisk blodtryk I 10 minutter. Kan gentages.

Kompartmentsyndrom: Ekstemt sjældent. Chek altid puls med pulsoximeter før der kaldes Karkirurgisk/ortopædkirurgisk vurdering

Ventrikelflimren eller -takykardi: Incidensen er 0,5 til 1,5%. Almindelig hjertestopbehandling; i reglen kan undersøgelsen gøres færdig, vagthavende overlæge bør tilkaldes. Arytmierne forekommer især i forbindelse med kontrastinjektion i højre koronararterie.

Vasovagalt tilfælde: Hyppighed omkring 2%: Lejring i ”Trendelenburg”, I.v./i.c. atropin, i.v. natriumklorid, i.v. albumin, sjældent temporær pacemaker.

Allergisk reaktion:Hyppighed fra 0,2 til 2,0%:I.v. antihistamin, evt. i.v. hydrocortison og adrenalin i.v.

 

PCI - udstyr/teknik:

Vælges af operatør.

 

Medicinsk behandling under og efter PCI:

Hvis ikke pt. er i vedligeholdelsesbehandling før proceduren gives ASA som inj. Aspisol 500 mg i.v. Der fortsættes med ASA (alt. Plavix) 75 mg x 1 livslangt.

Procedurebeskrivelse

Alle pt behandles som udgangspunkt fra a. radialis dxt. Adgang via a. radialis sin/aa. femoralis dxt/sin, aa. brachialis dxt/sin, aa. ulnaris dxt/sin kan være relevant ved perifer arteriesygdom, tidligere CABG, patient ønske, behov for større guidekateter mm.

Der gives i.v. midazolam og fentanyl efter behov.

Efter afdækning og afspritning anlægges subcutan lokalbedøvelse (lidokain 20 mg/ml/bupivacain 5mg/ml).

Sheath anlægges og der gives 70-100 IE heparin /kg iv. ACT kontollreres hver 15-30 minutter under proceduren. Target er ACT 250-300 (200-250 ved samtidig administration af GP IIb/IIIa hæmmer)

Behandlingen foretages under røntgengennemlysning, som udgangspunkt anvendes 7,5 frames/s

Efter endt PCI fjernes sheath og der anlægges TR-bånd ved aa. radialis/ulnaris adgang og AngioSeal v a. femoralis adgang. Ved a. brachialis adgang gives protaminsulfat (ACT værdi/10) og der manuel komprimeres indtil hæmostase

Kontrastforbrug

Kontrastforbruget afhænger af procedurens kompleksitet og antallet af behandlede kar. Forventet forbrug er 50-300 ml – men dette kan variere iht ovenstående.

Stråledosis

Den gennemsnitlige stråledosis ved en PCI er en DAP-værdi på 41 Gy*cm2, dette svarer til en effektiv dosis på 8,5 mSv. Til sammenligning er den gennemsnitlige årlige baggrundsstråling i Danmark 3-4 mSv.

 

Udskrivelse

Efter ukompliceret, elektiv PCI kan pt. udskrives samme dag efter mobilisering og efterfølgende observation i afdelingen. Patienter med akut koronart syndrom kan overflyttes til hjemsygehus efter mobilisering, hvis proceduren i øvrigt har været ukompliceret. I andre tilfælde individualiseres udskrivelsestidspunktet i samråd med PCI operatør.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/669

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top