Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Indikationer
DC-konvertering (DC=direct current=jævnstrøm) anvendes mod visse hjerterytmeforstyrrelser til normalisering af hjerterytmen. Ved ikke umiddelbar livstruende hjertearytmier iværksættes, hvis der er behov herfor, evt først antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling) med henblik på at reducere eventuel risiko for blodprop i forbindelse med behandlingen (eks forkammerflimren). Ved umiddelbar livstruende hjerterytmeforstyrrelse (hjerterytmeforstyrrelse udgående fra hjertekamrene) foretages behandlingen umiddelbart.
Behandlingssted
Sengeafdeling, kard-lab eller operationsgang.
Varighed
Hos vågne patienter foretages behandlingen først efter at patienten er lagt i universel anæstesi. Behandlingen varer fra indledningen af anæstesien til opvågningen omkring 15-30 min.
Behandlingsteknik
Der anlægges venflon og anæstesien administreres intravenøst og på maske af Rigshospitalets anæstesiafdeling. Der lægges skånende materiale på huden, hvor stødet skal gives. Når patienten sover, stødes ml 1 og 3 gange. Hjerterytmen er under hele forløbet under konstant overvågning med elektrokardiogram. Behandlingen er færdig når der opnås normal hjerterytme eller når der ikke ved maximal strømstyrke sker omslag til normal rytme. Herefter afbrydes anæstesien og patienten vågner. Rigshospitalets anæstesiafdeling forbliver hos patienten til han/hun er vågen. Hjerterytmen overvåges indtil den skønnes stabil. Hvis der er tale om elektiv DC-konvertering, kan patienten, hvis velbefindende, normalt udskrives efter 4 timer.
Risici, komplikationer og senfølger
Den væsentligste risiko ved DC-konvertering er forekomsten af blodpropper, der river sig løs i hjertet og føres til andre organer og kan være livstruende. Ved de rytmeforstyrrelser, hvor det er en risiko (rytmeforstyrrelser udgående fra hjertets forkamre) iværksættes derfor når det er muligt inden DC-konvertering antikoagulationsbehandling og først når denne har været i niveau i ca. 3 uger foretages behandlingen. Alternativt foretages inden DC konverteringen ultralydundersøgelse af hjertet via spiserøret, for at se om der er tegn på tromber (blodklumper) i forkamrene, Ved livstruende rytmeforstyrrelser (rytmeforstyrrelse udgående fra hjertekamrene) er antikoagulationsbehandling sædvanligvis ikke nødvendig. Ved livstruende rytmeforstyrrelse kan det under alle omstændingheder være nødvendigt at foretage DC-konvertering uden forudgående antikoagulationsbehandling. Når man har behov for DC-konvertering har man en risiko for komplikationer. Hjertesygdommen giver således i sig selv en risiko. Derudover tilfører DC-konverteringen formentlig en lille risiko. Alt i alt skønnes risikoen for livstruende komplikation i forbindelse med DC-konvertering at være i størrelsesorden 1%. Derudover vil der kunne være mindre ubehag i form af forbrænding af huden på brystkassen, hvor DC-konverteringen er foregået og ømhed i brystkassen.
Konsekvenser såfremt behandlingen ikke gennemføres
Hvis DC-konverteringen ikke gennemføres må man forvente at rytmeforstyrrelsen fortsætter. Alternativt kan medikamentel konvertering med f.eks. flecainid eller Cordarone overvejes.
Ventetidsforhold
Ikke relevant.
Videregivelse af helbredsoplysninger
I tilfælde af komplikationer i forbindelse med behandlingen kan der blive behov for assistance fra andre afdelinger, hvorfor man udbeder sig tilladelse til videregivelse af relevante helbredsmæssige oplysninger
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil