Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Målgruppe: Læger og sygeplejersker i Hjertecenteret.
Anvendelsesområde:
Formålet med instruksen er at beskrive det elektive patientforløb ved ballondilatation og stentning af coarctatio aortae (CoA), samt at definere ansvars- og arbejdsopgaver i relation til proceduren
Tilbage til top
Definitioner
CoA: Coarctatio aortae er en medfødt karmisdannelse i form af en forsnævring af aorta, ofte lokaliseret umiddelbart distalt for afgangen af venstre a. subclavia svarende til ductus arteriosus indmunding. Misdannelsen kan medføre arteriel hypertension i overkroppen med hovedpine, og/ eller nedsat blodforsyning til underkroppen ofte med symptomer som claudicatio intermittens hos voksne.
Stent: Et "metalgitter" som sættes ind i en arterie eller en vene for at udvide og holde karret åbent og dermed sikre blodgennemstrømningen
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Patienter der henvises til ballondilatation/stentning af CoA, har enten nydiagnosticeret CoA eller er opereret tidligere for samme kar anomali, men har udviklet re-coarctatio (forsnævring af aorta svarende til arvævet fra sidste operation).
Elektiv visitation og indkaldelse:
Visitering via overlæge Michael Rahbek Schmidt, Hjertemedicinsk klinik.
Visitationen sender indkaldelse, skriftlig information om proceduren og helbredsskema til patienten, samt bestiller post-procedural og Røntgen af Thorax. Blodprøver bestilles lokalt i afdelingen.
Patienten forventes udskrevet dagen efter proceduren
Forløb for patienter henvist Vestdanmark koordineres og tilrettelægges af GUCH-koordinator.
Ambulant modtagelse
Patienten møder til ambulant til forundersøgelse 1-7 dage før proceduren. Her optages journal ud fra spørgeskemaet om helbred (>24 timer).
Lægens opgaver:
- Journaloptag samt information om procedure og kendte komplikationer
- Indhente samtykke til behandlingen
- Medicin lægges ind i MDA, inkl. p.n. pakke. Ved kontrast allergi ordineres ”paraply”
- EKG ses
- Lysker tjekkes for sår, infektion og tidligere kar operationer
- Blodprøvesvar ses, hvis disse foreligger
- Ved DM ordineres GI drop
Sygeplejerskens opgaver:
- Indledende sygeplejevurdering (ISV) samt plannotat udarbejdes i SP
- Identificere mulig præoperativ angst
- Gennemgå fasteregler for procedurer i GA; faste 6 timer og tørste 2 timer. For mælkeprodukter og drikkevarer med frugtkød gælder 6 timers faste. Saft, kaffe, vand. mv. er tilladt indtil 2 timer inden procedure.
- Gennemgå regler for hårfjernelse og bad inden proceduren
- Tage blodprøver (Hgb, Na+, K+, trombocytter, creatinin, Type og BAS-test)
- Måle EWS samt højde og vægt
- Vedr AK-behandling:
- Der skal ikke pauseres med AK behandling før planlagt indgreb. INR skal være ≤ 2,0-2,5
- Magnyl, Plavix, Asasantin og lign. præparater skal ikke pauseres.
- Ved behandling med NOAC holdes pause på proceduredagen
- Tage EKG
- Tjekliste og præprocedurelog udfyldes i SP
- Måle BT i begge arme, puls og SAT, samt højde og vægt (af hensyn til anæstesi)
Patienten overnatter hjemme eller på patienthotellet. På proceduredagen møder patienten møder kl 7 eller på andet aftalt tidspunkt på afsnit 3143. Nattevagten på 3143 kontrollerer, at der foreligger samtykke samt evt. gyldig Type og BAS-test i SP.
Patienter der skal have foretaget proceduren i GA, skal have anæstesitilsyn. Patienten går herefter hjem. Patienter fra Vestdanmark overnatter på Patienthotellet
Modtagelse og klargøring på proceduredagen:
- Modtage patienten og vise vedkommende tilrette på stuen
- Tilbyde Emla i lysken
- Måle EWS
- Tjekke at der er udført rasering i lysker
- Gennemgå dagens program og samle op på evt. spørgsmål til forestående procedure
- Udlevere patienttøj uden metaldele, som patienten iklædes
- Anlæggelse af PVK
- Ved diabetes måles BS. Der administreres GI-drop (se VIP)
- Når tiden for proceduren nærmer sig, tilbydes patienten tbl. Paracetamol 1 g. forebyggende mod ubehag og smerter i forbindelse med lejring. Her gives evt. også præmedicin, hvis dette er ordineret.
- Portør henter patienten i seng
Proceduren:
Proceduren foregår i Kard. lab., afsnit 2012 og tager 1-2 timer. Proceduren foregår enten i LA eller GA (der kan også smerter i forbindelse med udvidelse af CoA). Når proceduren er afsluttet, sikres hæmostase ved hjælp af manuel kompression eller suturering. Er proceduren foretages i GA, vækkes patienten i Kard. lab og køres direkte retur til afsnit 3143.
Behandling, pleje og observationer efter endt procedure:
Lægens opgaver:
- Proceduren dokumenteres i SP
- Længden af TL ordineres, som regel 3 timer
- Medicin lægges ind i MDA, inkl. Magnyl 75 mg
- Er der lagt suturer i lysken ordineres det, hvornår disse må seponeres, se procedurelog i SP
Den plejeansvarlige sygeplejerskes opgaver:
- EWS måles ved ankomst og det vurderes om patienten har et postoperativ ilt-behov
- BT måles x 1/time i de første 6 timer efter proceduren. Blodtryksfald efter proceduren er forventeligt. Ved signifikant systolisk blodtryksfald til < 90 mmHg og hæmodynamisk ustabilitet kontaktes vagthavende læge, da der kan være mistanke om aorta ruptur eller blødning
- Telemetri påsættes for at observere for evt. arytmi
- Observation af bevidsthedsniveau og evt. neurologiske udfald. Under proceduren kan der løsrive sig kalk og andre partikler fra aortavæggen, der kan embolisere til systemkredsløbet
- Der observeres for blødning og hæmatom i lysken, der måles fodpuls og kapillærrespons tjekkes. Dokumenteres i SP under indstikssted i postprocedure log, efter 24 timer der oprettes sårnotat
- Smerter vurderes iht. NRS-skala og der gives smertestillende p.n.
- Der gives iv. antibiotika som ordineret i MDA.
- Suturer i lyske sep. efter ordination.
- I TL perioden må hovedgærdet maksimalt være eleveret til 40o. Patienten skal ligge stille med hofter og ben. Ingen hovedløft.
- Patienten må spise og drikke, dog foregår dette i sengen indtil efter endt TL.
- Vandladning foregår i kolbe eller på bækken i sengen.
- Sygeplejersken skal være hos patienten i forbindelse med første mobilisering. Sker dette uden blødning kan patienten herefter bevæge sig frit. Patienten forbliver til observation i afdelingen indtil dagen efter proceduren.
- Patienten forbliver til observation i afdelingen indtil dagen efter proceduren. Der foretages altid TTE og Rtg. af Thorax inden udskrivelse. Dette sker for at sikre korrekt placering af stenten, samt for at observere for hæmothorax.
Udskrivelsesdagen:
Lægens opgaver:
- TTE og Rtg. Af Thorax vurderes før udskrivelse.
- EKG-optagelser ses igennem før telemetrien seponeres.
- Patienten indkaldes til TTE og ambulant kontrol efter 3-6 måneder i GUCH-ambulatoriet eller på anden HSE, dette noteres i epikrisen.
- Vanlig medicin genoptages. Opstart af blodfortyndende medicin er ikke nødvendig, medmindre der er en særlig indikation for dette. Der aftales evt. opfølgning via GUCH-specialist eller praktiserende læge ift. regulering af antihypertensiv behandling.
- Endocarditprofylakse i 6 måneder, hvis der er sat stent
- Evt. recepter lægges på server.
- Medicinliste gennemgås og afstemmes sammen med patienten og FMK.
Sygeplejerskens opgaver:
- Lysker observeres for blødninger eller hæmatom.
- Patienten vejledes om fysiske restriktioner og forholdsregler efter lyskeprocedurer. Patienten må ikke cykle eller dyrke motion de første 4 dage efter behandlingen, men må gerne bevæge dig i forbindelse med andre almindelige aktiviteter, f.eks. gåture. Patienten må maksimalt løfte 4 kg 4 dage efter proceduren.
- Der gives opfølgende information om endokardit og endokarditprofylakse,
- Patienten opfordres til at kontakte GUCH koordinator på ###TELEFON### hvis der opstår spørgsmål
eller bekymringer efter udskrivelse
Sekretær
Gældende for patienter henvist fra Vest Danmark: Sekretær sender epikrise, procedurenotat og overfører billeddiagnostiske undersøgelser til henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top
Nederst på formularen