Arvelige hjertesygdomme - klinisk og genetisk udredning

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

  

Baggrund, undersøgelser og behandling

 

Slægtningene til en patient med en arvelig hjertersygdom kan være afficeret af samme sygdom med kliniske manifestationer eller som raske genbærere. For nogle af sygdommene forventes tidlig indsats hos slægtningene at kunne reducere og i andre tilfælde at kunne forhindre sygdomsudvikling eller udvikling af symptomer. Tidlig identifikation af familiemedlemmer i risiko for udvikling af sygdom forekommer derfor hensigtsmæssigt. Denne identifikation kan finde sted ved kliniske undersøgelser, og kan ofte støttes af gendiagnostik.

Udredning og specifik håndtering af afficerede familier sker i henhold til DCS rapporterne:

http://www.cardio.dk/component/docman/doc_download/496-arvelige-hjertesygdomme?Itemid=118

http://www.cardio.dk/component/docman/doc_download/515-pludselige-uventede-dodsfald-under-50-ar?Itemid=118

Rigshospitalets Enhed for Arvelige Hjertesygdomme (REAH) varetager familieopsporing, udredning, behandling, rådgivning og opfølgning af slægtninge til patienter med flg. arvelige hjertesygdomme:

Arvelige hjertesygdomme der tilbydes familieudredning for:

KARDIOMYOPATIER

AFLEJRINGSSYGDOMME

ANDRE ARVELIGE HJERTESYGDOMME

ION-KANAL SYGDOMME

PLUDSELIG UVENTET DØD (SCD)

 

ISKÆMISK HJERTEKAR-SYGDOM

 

Sygdommene er oftest nedarvet autosomal dominant, hvorfor 1. ledsslægtninge a priori vil have 50%’s sandsynlighed for at have arvet anlægget for sygdommen. Som hovedregel er der nedsat penetrans (ofte aldersafhængig) associeret med genbærer tilstand ved ovennævnte sygdomme. Således vil ikke alle, der har arvet anlægget for sygdommen, udvikle klinisk sygdom. Dog har transthyretin relateret amyloidose 100% penetrans.

Klinisk og genetisk udredning af patienter og slægtninge til patienter med ovennævnte sygdomme foregår i REAH.

 

Patienter med en af ovennævnte sygdomme og som indfrier flg. kriterier tilbydes klinisk og / eller genetisk familieudredning (alle kriterier skal være opfyldte)

  1. Probandens diagnose er sikker og der er tale om en arvelig sygdom (pludselig død undtaget)
  1. Probanden har 1. ledsslægtninge. Kriteriet kan også være opfyldt, hvis andre slægtninge er suspekte for sygdommen, eller skønnes at have høj risiko for at være anlægsbærere. Findes 1. ledsslægtninge afficerede vil undersøgelse af deres 1. ledsslægtninge være relevant.
  1. Slægtningene forventes at kunne få gavn af undersøgelsen. Dette bør bl.a. vurderes i forhold til den enkelte slægtnings øvrige forhold, f.eks. anden svær sygdom/invaliditet eller høj alder (f.eks. forældrene til den 65 årige proband). I visse tilfælde vil resultaterne af undersøgelse af sådanne slægtninge dog kunne motiveres af, at resultatet vil kunne få betydning for udredningen af andre familiemedlemmer, f.eks. en anden gren af familien.

 

1) Klinisk udredning af patient og 1. ledsslægtning

 

Den kliniske udredning foregår for voksne på hjertemedicinsk afdeling B, Rigshospitalet.

For børn foregår den kliniske udredningen oftest på pædiatrisk afdeling GGK, Rigshospitalet.

Der tilbydes supplerende klinisk-genetisk vejledning ved professor ###NAVN###, klinisk genetisk afdeling, Rigshospitalet (se nedenfor).

2) Molekylær genetisk udredning.

Genetisk testning anvendes til påvisning af genændring som ætiologisk baggrund for en given klinisk påvist hjertesygdom og til påvisning/udelukkelse af disposition til udvikling af sygdommen hos patientens slægtninge. Ved de få recessive sygdomme kan genetisk testning afsløre genetisk bærertilstand, der indebærer risiko for sygdommen hos afkom.

 

Anvendelse

Findes alle i familien syge, vil der næppe være nogen gevinst af genetisk udredning, bortset fra, hvis resultatet skal anvendes i forbindelse med forplantning, forskning eller sundhedsstatistik.

Som hovedregel er det en forudsætning for at iværksætte genetisk undersøgelse af slægtningene, at probandens (formodede) sygdomsfremkaldende mutation er identificeret.

Herudover bør mindst eet af følgende kriterier være opfyldt for, at der blandt familiemedlemmerne, der har gennemført klinisk familieundersøgelse, kan være indikation for, at foretage genetisk undersøgelse:

 

Mulige udfald af genetisk testning:

 

Familieudredning vil omfatte et større antal personer end svarende til aktuelle sygdomsprævalens. Slægtningene vil dele sig i 3 hovedgrupper:

1. Syge (som ikke tidligere var erkendt/diagnosticeret)

a. – der er gen-bærere

b. – hvor familiens gen-mutation ikke har kunnet identificeres

2. Fænotypisk raske

a. – der er gen-bærere og dermed i risiko for at udvikle symptomer/sygdom

b. – der er mulige gen-bærere og dermed i risiko for at udvikle symptomer/sygdom

3. Fænotypisk raske, der udelukkes som genbærere og dermed fra risiko for at få sygdommen

Anbefalinger for undersøgelse af børne-slægtninge

1. Børn anbefales almindeligvis ikke genetisk undersøgt for sygdomme, der helt overvejende debuterer efter den alder, hvor barnet selv kan tage stilling (15-18 år)

2. Hvis der for en given sygdom ses alvorlig – og behandlelig - affektion i barnealderen tilbydes klinisk undersøgelse og opfølgning fra den alder dette ses

3. Hvis der kan være falsk negative resultater af klinisk undersøgelse, og et positivt genetisk svar a priori skønnes at munde ud i aktiv behandling (f.eks. medicinsk behandling, pacemaker-, ICD-implantation – eller ophør med elitesport) anbefales genetisk undersøgelse (forudsætter, at familiens mutation kan identificeres)

3) Genetisk rådgivning

I flg. tilfælde tilbydes henvisning til klinisk genetiker.

1. At der er påvist arvelig hjertesygdom hos en person, der påtænker at forplante sig, mhp

Diskussion af prænatal diagnostik, herunder PGD (præimplantations-genetisk diagnostik)

2. At der er påvist arvelig hjertesygdom hos en person, der har børn < 18 år, mhp

Diskussion af præsymptomatisk diagnostik af ikke-myndige

3. Når en patient eller familie i øvrigt måtte ønske dette.

4) Juridiske aspekter

Slægtningene skal forud for accept af tilbud om udredning være informeret om, at deltagelse vil kunne få negative konsekvenser i forhold til:

Praktisk gennemførelse af udredningstilbudet:

Patienter med en af ovennævnte sygdomme tilbydes henvisning til REAH, der varetager den praktiske koordinering af undersøgelser af patienten og 1.ledsslægtningene.

Henvisning / tilsynsseddel PÅ PATIENTEN- IKKE PÅ SLÆGTNINGENE fremsendes til REAH Hjertemedicinsk klinik B.

Nederst på formularen

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top