Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
1.Ventrikulær takykardi
1.1 VT i forbindelse med AMI:
Akut behandling:
a: Sustained (> 30 sek) VT med hæmodynamisk påvirkning:
DC kardiovertering (bifasisk 200J eller 360J alt efter defibrillatormodel)
b. Sustained VT uden hæmodynamisk påvirkning:
Ved kendt nedsat EF (< 0,35) bør kun amiodaron anvendes.
Ved svigt af 1-2 antiarytmika eller begyndende hæmodynamisk på virkning foretages akut DC konvertering.
Profylaktisk behandling og evt. supplerende udredning:
Ved sustained VT i den akutte fase af AMI (< 48 timer) bør patienten drøftes med henblik på akut KAG og evt. revaskulariserende behandling (med mindre man finder at der er kontraindikation mod KAG/revaskularisering). Især polymorf ventrikulær takykardi er ofte relateret til en bestående kritisk koronar stenose. Vedvarende medikamentel antiarytmisk behandling med betablokker eller amiodaron kan overvejes efter 6-24 timer.
Ved bradykardi-udløst VT: temporær pacing med pacefrekvens på; 80 - 100 bpm.
Ved sustained VT sent efter debut af AMI (> 48 timer) bør subakut KAG og efterfølgende stillingtagen til revaskularisering overvejes. Endvidere i de fleste tilfælde implantation af ICD enhed. RFA kan overvejes ved recidiverende momomorf VT eller VF udløst af VES.
Ved non-sustained VT sent efter debut af AMI drøftes pt på konference mhp yderligere udredning. Disse patienter bør behandles med konventionel betablokker.
1.2 VT hos non-AMI patienten
1.2.1 VT uden kendt årsag (ofte ptt med iskæmisk hjertesygdom)
Akut behandling:
a. Sustained VT med hæmodynamisk påvirkning: DC kardiovertering (200 J - 360 J)
b. Sustained VT uden hæmodynamisk påvirkning:
Ved kendt nedsat EF (< 0,35) bør kun amiodaron anvendes.
Ved svigt af antiarytmisk farmakologisk behandling eller begyndende hæmodynamisk påvirkning foretages akut DC konvertering.
Profylaktisk behandling:
Konventionel betablokker anvendes som 1. valgs behandling.
Amiodaron doseres efter instruks til vedligeholdelsesdosis på 200 mg per døgn
Ved sustained VT er der generelt indikation for udredning for strukturel hjertesygdom og udredning for anden årsag til VT, feks arvelige hjertesygdomme / ion-kanal sygdomme. Der findes særskilt program for dette på afd 3143. Undervejs stillingtagen til ICD enhed (og/eller RFA) og medikamentel behandling.
Ved non-sustained VT er behandlingen afhængig af underliggende hjertesygdom og drøftes pt på konference.
Alle takykardier med brede QRS komplekser bør opfattes som VT indtil andet er bevist.
Tænk på at start af amiodaron behandling vil kunne påvirke resultatet af en senere elektrofysiologisk undersøgelse.
1.2.2. Torsade de Pointes (særlig form for polymorf VT udløst af bradykardi/lang QT):
Seponering af evt. farmaka der har fremkaldt langt QT-interval samt korrektion af elektrolytforstyrrelse
Magnesium behandling:
Magnesiumklorid (2 mmol/ml) kan blandes med 5 % glucose eller isoton NaCl (må aldrig gives ufortyndet !)
Bolus: 8 mmol blandes med 16 ml glucose/NaCl og indgives over 10 min (evt gentaget)
Infusion: 40 mmol blandes i 260 ml glucose/NaCl, der indgives 40 mmol over de første 8 timer (= 35 ml/t) og 40 mmol over de efterfølgende 16 timer (= 17.5 ml/t)
Pacemakerbehandling (alternativt isoprenalin infusion som nødløsning):
Tilstræb HR omkring 80 - 100 BPM.
1.2.3 Kongenit Langt QT Syndrom:
Akut behandles som angivet ovenfor under pkt. 1.2.1.
Forebyggende behandling: Primært betablokkerbehandling evt diskussion af ICD-enhed.
Henvisning til REAH mhp genetisk diagnostik / rådgivning.
1.2.4. Idiopatisk Fascikulær Takykardi:
EKG karakteristika:
klassisk: RBBB + ve. akse (udgår fra ve. post. fasikel)
sjælden: RBBB + hø. akse (udgår fra ve. ant. fasikel)
Relativt smalle QRS komplekser (som regel < 140 ms). Strukturelt normalt hjerte.
Konverterer på iv verapamil (men ikke adenosin)
Behandling: Verapamil 5-10 mg iv. Hvis ingen effekt behandles som angivet under pkt. 1.2.1.
1.2.5. Højre ventrikel udløbs (RVOT) takykardi (Gallavardin VT):
EKG karakteristika: LBBB + hø. akse (store positive nettoarealer af QRS komplekserne i afledningerne II, III og aVF)
Kliniske karakteristika: ingen malign familieanamnese, strukturelt normalt hjerte
Prognose: God
Udredning: Udelukke strukturel hjertesygdom, herunder ARVC (se nedenfor)
Behandling: som angivet ved pkt 1.2.1. Dvs primært betablokker og overvejelser om symptom drevet RFA
1.2.6 VT ved ARVC:
EKG karakteristika: som ved RVOT VT
Kliniske karakteristika: tilfælde med pludselig uventet hjertedødsfald i familieanamnesen, patienten har episoder med ventrikulær takykardi, syncope eller hjertestop, abnormt ekg (inverterede T takker i de højre sidige præcordial afledninger og evt. epsilontakker), dilateret højre ventrikel med mikroaneurysmer og nedsat funktion på ekkokardiografi / hjerte-MR, positive late potentials, fedtinfiltration/fibrose i MYBI. Der findes særligt pointscore system til stille diagnosen ARVC.
Prognose: ubehandlet dårlig
Behandling: som angivet ved pkt 1.2.1. Primært betablokker, overvejelser omkring RFA og ICD.
2. Ventrikelflimren
Akut behandling gives i henhold til RH´s fællesinstruks for hjertestopbehandling
Profylakse og yderligere udredning:
Ved VF alene i den tidlige fase af AMI (< 48 timer) vil der almindeligvis ikke være indikation for yderligere udredning. Antiarytmika kan evt seponeres efter 6-24 timer og der startes behandling med konventionel betablokker. Hos patienter med nedsat EF (< 0,35) er der indikation for primær profylaktisk ICD på et senere tidspunkt efter opstart af hjertesvigtsbehandling.
Ved VF sent efter debut af AMI (> 48 timer) findes generelt indikation for subakut KAG og efterfølgende stillingtagen til revaskularisering og implantation af sekundær profylaktisk ICD enhed/medicinsk behandling. Hos patienter med sent optrædende VF bør monitoreringsperioden forlænges.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil