Indikation
Cordarone (Amiodaron) benyttes til akut og kronisk behandling af arytmier.
Før opstart af cordarone, hvis ikke akut, da er det vigtigt, at den behandlende læge først afklarer om der kan være indikation for ablation. Hvis det er tilfældet, skal Cordarone IKKE opstartes.
Cordarone har en halveringstid på timer til dage, og ved længere tids indgift, flere måneder (meget uforudsigeligt). Derfor kan selv kun én bolus Cordarone bevirke, at arytmi ikke kan fremkaldes ved ablation.
Virkningsmekanisme
Cordarone (Amiodaron) virker som både type I (Natriumkanalhæmmere), type II (beta blokkere), type III (kaliumkanalblokkere) og type IV (calciumantagonister) anti-arytmika. Det er hæmning af kaliumkanaler i myocytens repolariseringsfase, der giver den vigtigste effekt og Cordarone er derfor klassificeret til klasse III antiarytmika. Klasse III-effekten indtræder først 24-48 timer efter indgift og er den effekt der medfører forlængelse af QT-intervallet (se nedenfor). Cordarone behandling kræver derfor monitorering under mætning. Hæmning af natrium- og calciumkanaler sker akut og kun ved indgift intravenøst. Derfor er der effekt ved at benytte i.v. Cordarone ved behov for akut behandling af arytmi i 1-2 døgn før overgang til peroral behandling.
Cordarone bliver ved opstart hurtig clearet fra blodbanen og optaget i specielt fedtvæv og senere inkorporeret i knoglevæv m.m. Derfor skal en patient mættes med 8-10 gr før blodniveauet er konstant.
Behandling
Før behandling informeres Patienten om bivirkninger, ambulant opfølgning og får udleveret vejledning ” Behandling med Amiodaron af forstyrrelse i hjerterytmen”
Dosering er uafhængig af nyre funktion (minimal udskillelse), men dosis nedjusteres ved leversvigt (metaboliseres i leveren)
Kontraindikationer
Absolutte:
Relative:
Planlagt Cordarone opstart
Inden opstart:
Under indlæggelse (hurtig mætning)
Tbl Cordarone 400 mg x 3 i 7 dage hvorefter dosis reduceres til 200 mg x 1 dgl (vedligeholdelsesdosis). Denne behandling kræver 2 dages indlæggelse med telemetri og dgl EKG obs QTc)
Ambulant (langsom mætning)
Tbl Cordarone 400 mg x 2 i 12 dage, hvorefter dosis reduceres til 200 mg x 1 dgl (vedligeholdelsesdosis).
Hvis pt under indlæggelse akut er sat i iv Cordarone behandling da ved overgang fra iv til p.o Cordarone forkortes p.o mætningen svarende til den kumulerede iv dosis.
Når mætningsdosis på 8-10 gr er opnået, overgår pt til vedligeholdelsesbehandling. Som regel kan man nøjes med 200 mg /dag. I OPTIC-studiet var en daglig dosis på 290 mg i gennemsnit nødvendig for at forebygge VT og daglig dosis op til 400 mg /dag kan gives. En fordobling af dosis medfører 4-dobling af bivirkningsraten. Ved langvarig behandling kan dosis reduceres gradvist og ved visse bivirkninger kan dosis blot halveres i stedet for komplet seponering (se nedenfor).
VIGTIGT ved udsigt til langvarig behandling hos yngre patienter tilstræbes dosis nedsat til 100 mg/dgl eller mindre. Pga det stabile plasma-niveau af Cordarone, kan dosering hver 2. dag el lign. gives uden større udsving i effekten.
Mætning sker typisk med 1200 mg i døgnet (peroralt), men 1600 mg /døgn er benyttet i visse studier. I.v.-indgift doseres efter skema iht. vægt. Man kan give 300 mg som bolus over 20 minutter ved akut behov efterfulgt af 900 mg i det første døgn. I visse tilfælde hvor effekt ønskes akut kan man give både i.v. og peroral mætning samtidig, dvs. op til 2200 mg i døgnet, dette DOG kun efter konference med speciallæge fra elfys-teamet.
Bivirkninger
Interaktioner
Cordarone interagerer med en lang række stoffer, men de vigtigste er:
Cordarone øger effekten af betablokkere og nedsættelse af betablokker dosis ved opstart af Cordarone bør overvejes. Betablokker øger dog også effekten af Cordarone betydeligt, og der bør derfor altid gives en lille dosis betablokker sammen med Cordarone, hvis muligt.
Cordarone øger effekten af Marevan/Marcoumar hvorfor dosis typisk skal nedsættes 20-30% i perioden efter. INR bør derfor kontrolleres x 1 ugentlig i perioden efter opstart af Cordarone.
NOAC interagerer ikke med Cordarone fraset muligvis Dabigatran.
QT-forlængelse og beregning
Alle der behandles med Cordarone får en forventet forlængelse af QTc (Bazett-korrigeret QT-interval) på ca. 20%. QT-forlængelse starter 24-48 timer efter opstart og er komplet når mætning er overstået. Generelt er QT forlængelse ved Cordarone ufarlig, men ved ekstrem forlængelse bør Cordarone terapi ophøre. Torsade de Pointes (TdP) er sjælden ved Cordarone og ikke præcist korreleret til QTc, men i rapporter om TdP ved Cordarone behandling ses dette oftest ved QTc omkring 570 ms eller over. Derfor overvejes seponering af Cordarone først ved QT-forlængelse til 550 ms eller over. Hvis udtalt QTc forlængelse ses under mætning, kan man overgå til vedligeholdelsesdosis på 200 mg og måle EKG dagligt.
QTc kan være vanskeligt at vurdere ved GUCH patienter grundet ofte højresidig grenblok eller evt pace-rytme.
QTc udmåling
Der korrigeres for hjertefrekvens (HR). HR aflæses på EKG og hvis QT udmåles til 440 ms på et EKG hvor HF er 90/min er QTc = 440 * √(90/60) = 440 * 1,22 = 539 ms.
Hvis muligt forstørres EKG ‘et i Kardia til fx 50 mm/s og 20 mm/mV og udmåles i fx II, V2 og V5 og den længste benyttes.
Hvis der er forlængelse af QRS > 120 ms benyttes JTc eller den modificerede Bogossion formel.
Ambulant Cordarone kontrol
Så længe patienterne er i Cordarone behandling skal de følges rutinemæssigt i ambulatoriet (se skema). Initialt følges GUCH patienter på RH indtil nedtrappet til lavest mulige Cordarone dosis. Derefter kan opfølgning foregå lokalt.
###TABEL_1###
Kun speciallæger i kardiologi kan opstarte behandlingen og udskrive recepter, og recepter kan ikke laves med genudlevering. Receptfornyelse skal derfor foretages ved de ambulante Cordarone kontroller. Cordarone recept laves med pakker af 30 eller 100 tbl og da genudlevering ikke er muligt, skal recepten være med udlevering af 6 pakker (30 tbl) eller 2 pakker (100 tbl) ved afhentning, hvilket svarer til 6 måneders forbrug