behandling af empyem hos børn

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Børn med empyem, parapneumonisk effusion med dannelse af septae eller lignende tilstande med manglende udfoldelse af lungen pga væskeansamling fx hæmothorax

Tilbage til top

Definitioner

EmpyemPus i pleura, evt sterilt pus i lommer med manglende udfoldning af lungen.

Actilyse: (generisk navn alteplase) plasminogen aktivator som nedbryder fibrin

Pulmozyme: (generisk navn DNAse) Enzym som nedbryder DNA fx som det ses i pus med mange nedbrudte leukocytter og deraf fælgende høj viskositet.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Indikation:

Pus i pleura, evt sterilt pus i lommer, serøs ansamling med septadannelse eller hæmatom, med manglende udfoldning af lungen trods skylning med sterilt saltvand.

Det drejer sig typisk om patienter med en anamnese kortere end 2 til 3 uger.

Kontraindikationer:

Større lufttab i drænet der forhindrer afklemning. Operativt indgreb i thorax incl. oesophagusresektion og hjertekirurgi inden for 7 døgn.

Ved hæmothorax skal der gå 7 dage fra initielle traume til der må begyndes behandling med alteplase/DNAse.

Initielle undersøgelser:

Røntgen af thorax i 2 plan samt CT scanning af thorax. Infektionsparametre samt rutineblodprøver og prøver relevante for konkurrerende lidelser fx. diabetes.

Der bør udføres bronchoskopi ved mistanke om fremmedlegeme, tumor eller lungeabsces.

Drænage

Der startes med anlæggelse af dræn i ansamlingen

På børn anlæges oftest ultralydsvejledt grisehaleateter, Det hænder dog at der anlægges kirurgisk dræn.

For at opnå bedst resultat af behandlingen skal anlægges står stort et dræn som muligt, dette skal afvejes med gener og smerter for barnet

Alteplase/DNAse arbejdsopløsninger:

Koncentrationen af de to opløsninger er altid den samme, volumen af opløsningen som instilleres justeres efter barnets vægt, først pulmozyme, derefter actilyse.

5 mg DNAse (handelsnavn Pulmozyme) tilblandes sterilt isotonisk saltvand til et volumen på i alt 50 ml. 

10 mg alteplase (handlesnavn Actilyse) blandes ifølge instruksen på pakken - der er solvens i pakken. Væsken tilsættes sterilt saltvand til et volumen på i alt 50 ml.

 

Volumen

under 5 kg: 10ml + 10 ml overvej om barnet skal være indlagt på intensiv afdeling eller monitoreres særligt

10-15 kg: 20 ml + 20 ml

15-25 kg: 30 ml + 30 ml

Over 25 kg gives voksendosis, det vil sige 50 ml + 50 ml

Der skal skylles efter med 5 ml isotont saltvand for at tømme drænet for aktivt stof.

 

Fremgangsmåde

Først instilleres Pulmozyme, der skylles efter med 5 ml saltvand for at tømme drænet for aktivt stof hvorefter drænet afklemmes med pean eller lukkes med trevejshane

Patienten instrueres herefter i at ligge ½ time på højre side, ½ time på ve. side og ½ time på ryggen.

 

Dernæst instilleres Actilyse, der skylles efter med 5 ml saltvand for at tømme drænet for aktivt stof hvorefter drænet afklemmes med pean eller lukkes med trevejshane

Patienten instrueres herefter i at ligge ½ time på højre side, ½ time på ve. side og ½ time på ryggen.

 

Efter i alt 3 timer åbnes for drænet og det sættes til sug i ca 8 timer. Hvis patienten har thopaz drænboks, fortsættes som vanligt med sug.

Hvis patienten har en Redax drænbox som skal til vægsug kan Actilyse/Pulmozyme med fordel installeres om aftenen så suget er på henover natten. Suget må ikke forhindre patienten i at mobiliseres, gå på toilettet eler bade, så må suget tages fra.

 

Behandlingen kan være smertefuld især den første gang, men dette er sjældent.

Der ses ofte en CRP og leukocytstigning i forbindelse med behandlingen

 

Behandlingen gentages x 1 dagligt i 3 dage, herefter røntgen af thorax mhp opklaring af ansamling og udfoldelse af lunge samt beliggenhed af dræn.

Der kan gives i alt 4 serier Actilyse/Pulmozyme a 3 dage.

Drænet må først seponeres når der foreligger negativ dyrkning af drænvæsken.

 

Det er af afgørrende betydning for behandlingen effekt at patienten er så mobiliseret som overhovedet muligt og evt får PEP eller CPAP idet målet med behandlingen er at lungen folder sig ud så meget som muligt

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag