Indlæggelsessamtalen- principper for samtalen:

Spørgsmål indledes så vidt muligt med "hvad" eller "hvordan", da det lægger op til åbne spørgsmål, der åbner for patientens beskrivelse af sin situation og oplevelse:

  • Sygeplejersken skal tage udgangspunkt i patienten, og gensidige forventninger til samarbejdet skal afklares. Sygeplejersken skal gøre opmærksom på, hvordan indlæggelsessamtalen skal hjælpe med til at afdække patientens behov for pleje og observation under indlæggelsen.
  • Samtalen indledes med åbne spørgsmål fx: "Hvordan oplever du det at skulle indlægges og opereres?". Når patienten fortæller om noget betydningsfuldt, følges fortællingen op med uddybende og afklarende spørgsmål, så patientens egen oplevelse og vurdering af situationen kommer frem.
  • Når patienten har fortalt "sin historie" genfortælles og genfortolkes den af sygeplejersken mhp at skabe overensstemmelse mellem patientens historie og sygeplejerskens fortolkning.
  • Herefter foretages en faglig vurdering af, om der er temaer og problemstillinger, der i forhold til patientens situation og forløb mangler at blive belyst.