Indledning

Angina Pectoris (AP) er anfald af smerter i brystet forårsaget af utilstrækkelig ilttilførsel til myokardiet. Smerterne kan forekomme både præ - og postoperativt. Det er vigtigt at afdække, om der er tale om anginøse smerter, da diagnosen har betydning for det videre forløb. Smerterne kan skyldes tillukning af koronararterie, fejl i graften eller ukomplet revaskularisering (1).

Symptomer

Observationer og handlinger

Sygeplejehandlinger

Anden sygepleje

Patienterne kan klage over retrosternale smerter, der kan stråle ud i arme, hals, kæbe, nakke og ryg.

Dyspnø, lungeødem, voldsom sygdomsfølelse, kvalme, opkastning, svedudbrud, angst, hjertebanken, mavesmerter, besvimelse. Patienterne kan beskrive de pludseligt opståede symptomer som knugende, trykkende, sammensnørende, knusende fornemmelse eller smerte i brystet. Smerterne kan opleves meget skræmmende (1,2).

Observationer og handlinger er afhængige af patientens almentilstand og kardielle status, men det er væsentligt hurtigt at afklare om det drejer sig om iskæmiske smerter eller om smerterne kan have anden årsag.

• Tp, P, BT, SAT, som dokumenteres i SP

• 2-4 liter O2 ilt på næsekath.

• Der gives Nitroglycerin

• Anlæg iv adgang

• Ekg i 12 afledninger, sammenlignes med tidligere Ekg

• Patienten sættes på overvågning

• Der gives Morfin, hvis patienten fortsat har smerter efter NTG

• Smerteanamnese:

Kan pt. genkende smerterne fra tidligere AP anfald (før opr), eller kan der være tale om muskel-, sternum- eller ulcus-

smerter

Lokalisation, intensitet, karakter

Udløsende årsag? Hvornår startede smerterne?

• Almentilstand:

hud: varm og tør eller klam og kold,

respiration: dyspnø,

svimmel, forkvalmet

bevidsthedsniveau

evt. anlægges KAD til måling af timediurese

Ved begrundet mistanke om iskæmiske smerter (AP), informeres vagthavende hurtigt på Deck tlf. 5-1179

Pårørende kontaktes evt.

Patientens almentilstand og smerter observeres løbende. Hvis patienten er påvirket respiratorisk og/eller cirkulatorisk, kontrolleres P BT og Sat hvert 15. min.

Evt. kontrolleres CKMB, Troponin T(TnT) og Hb nu, efter 6 timer og igen efter og 12 timer

Evt. klargøring til KAG eller re-operation

Evt. NTG-drop,

Evt. overflytning til B eller andet afsnit

Sygeplejen tager udgangspunkt i det akutte forløb og i at dæmpe smerterne og den angst,som smerterne kan fremkalde hos patient og pårørende. Der skabes rolige rammer, og patient og pårørende inddrages så vidt muligt i forløbet. Når forløbet er stabiliseret, må pt. have mulighed for at tale situationen igennem. Pt. skal føle sig informeret om sin tilstand og vide, at det er vigtigt at afklare, hvorfor der er smerter, og at evt. iltmangel skal udelukkes (3).

Referencer

1. Poulsen SH, Mollerup M. Hjertesygdomme In: Thomsen TB, Hertz J, Scharff. Schmidt B og Bydam J. (red.) Medicinske

sygdomme. Sygdomslære og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 12. udgave 2005. Kap. 5

2. Schmidt M, Thiis JJ, Sloth E. Postoperativ intensiv terapi. I: Hjortdal VE og Paulsen PK (red). Thoraxkirugi. 2. udgave 1. oplag

2008. Kap 4.

3. Siebens K, Moons P, de Geest S, Miljoen H, Drew BJ and Vrints C. The role of the nurses in chest pain unit. European Journal

of Cardiovascular Nursing 6 (2007) 265-272.