Indledning

Symptomer

Postoperativ atrieflimren (a-fli) er en almindelig komplikation, og den almindeligst forekommende arytmi efter hjertekirurgi. Er karakteriseret ved en meget hurtig og kaotisk impulsdannelse, udgået fra atrierne med uregelmæssig overledning af impulserne. A-flimren opstår som regel indenfor de første 2-3 postoperative døgn (1,2,3).

Patienten kan klage over hjertebanken (palpitationer), angst, brystsmerter eller trykken for brystet, dyspnø, svimmelhed eller almen utilpashed. Kan være klamtsvedende.

Pulsen føles uregelmæssig, oftest påskyndet, og hjerterytmen kan konstateres uregelmæssig på scop og EKG (3,4).

Observationer og handlinger

Anden sygepleje

Observationer og handlinger vil være afhængig af patientens almentilstand og kardielle status, men tager udgangspunkt i at sikre kontrol over hjerterytmen, evt korrigere elektrolytter, sikre stabilt blodtryk og konvertere rytmen til sinusrytme (2,4).

• Pulsen palperes, obs frekvens og styrke

• Almentilstanden vurderes mhp at vurdere, hvordan pt. tåler arytmien: hudfarve, varm, tør, bevidsthed, respiration

• Værdier måles (Blodtryk, Temeratur, Saturation) Dokumenteres i SP

• Ekg tages i 12 afledninger, om muligt m. atrieafledning (se VIP)

• Forvagten tilkaldes på decktlf. 5-1179

• Patienten tilkobles telemetri. Den øvre grænse på telemetri overvågningen er per default på 130. Ved behov kan den øvre grænse midlertidigt ændres til 180. Hvis den øvre grænse ændres dokumenteres dette som en FYI i SP. Når behovet ophøre skal den øvre grænse sættes tilbage på 130, og FYI fjernes i SP

• Hvis patienten er tilkoblet pacemaker til atrierne, kan denne evt. ændres efter ordination til V-pace, demand 50

• Medicinordinationer udføres efter ordination

• Der skabes behagelige fysiske og trygge rammer omkring patienten

Pt. tilses hyppigt og observeres mhp. almen tilstand og respons på evt behandling. Ved manglende effekt kontaktes vagthavende forvagt igen. Patienten informeres om planer for pleje og behandling. Sygeplejen skal rettes mod de oplevelser, patienten har i forbindelse med atrieflimmer. Den tager afsæt i en dialog med patienten, hvor sygeplejen tilrettelægges ud fra patientens ønsker og behov ved at lade patienten fortælle om sin oplevelse med det at have atrieflimmer (5).

Pt.’s væskebalance, hgb, protein, elektrolytter og pumpefunktion vurderes. Er der feber, atelectase, pleura- eller pericardieeksudat. Er der iværksat relevant medicinsk behandling? Evt stillingtagen til AK behandling.

Referencer

1. Chrystal E, Garfinkel MS, Conolly SS, Ginger TT, Sleik K, Yussuf SS. Interventions for preventing post-operative atrial

fibrillationin patients undergoing heart surgery (Review) The Cochrane Collaboration. The Cochrane Library 2008 (4)

2. Schmidt M, Thiis JJ, Sloth E. Postoperativ intensiv terapi. I: Hjortdal VE og Paulsen PK (red). Thoraxkirugi. 2. udgave 1. oplag

2008. Kap. 4.

3. Poulsen SH, Mollerup M. Hjertesygdomme I: Thomsen TB, Hertz J, Scharff.Schmidt B og Bydam J (red.). Medicinske

sygdomme. Sygdomslære og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 12. udgave 2005. Kap. 5

4. Palazzo MO. Atrial Fibrillation and the Postoperative Cardiac Surgery Patient. Crit. Care N. Am 19 (2007) 395-402.

5. Støier L. Atrieflimmer – kardiologiens Askepot. Klinisk Sygepleje. 22. årgang. nr. 3. 2008.s.34-39