Patienten skal inden operationen til journaloptagelse, blodprøvetagning, evt. LFU, samtale med kirurg, sygeplejerske og anæstesilæge

Vedr. præoperative blodprøver, se instruks Præ operative blodprøver afd 3151/2

Patienten skal inden operationen raseres på den halvdel af thorax hvor indgrebet skal laves (dvs. rasering af evt. hår på halvdelen af brystkassen, ryg og i armhulen). Benyt afdelingens raseringsmaskine, for at undgå rifter i huden.

Overnatter patienten hjemme inden operationen informeres om afdelingens fasteregler (herunder, at patienten skal drikke 2 glas saftevand kl. 06.00 på operationsdagen).

Evt. smertestillende præmedicin kan gives med hjem, hvis dette skal tages kl. 06.00. Er der ordineret Gabapentin eller beroligende medicin gives dette først ved ankomst til afdelingen kl. 07.00.

Om morgenen, på operationsdagen, vejes patieten præ-operativt uden sko og morgenkåbe.

Inden operationen sikres det i SP, at procedurepas er udfyldt.

Sengestuen gøres klar til modtagelse (kontroller at; ilt, atmosfærisk luft og stærkt sug fungerer samt, at suget er samlet og klar til brug). Sygeplejersken som sender patienten afsted til operationen er ansvarlig for dette.

Patienten skal, i henhold til gældende retningslinje EWS, indenfor den første time efter ankomst til sengeafdelingen Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme.

Det kontrolleres, at de målte værdier ikke afviger væsentligt fra de målte værdier på opvågningen.

Pulsen palperes manuelt, da der er risiko for, at patienten får atrieflimmer i det postoperative forløb - hvilket kan være vanskeligt at konstatere, hvis pulsen udelukkende måles vha. saturationsmåleren.

Ved ureglmæssig puls tages EKG og lægen kontaktes mhp. videre plan.

Cicatricen tilses for blødning. Er forbindingen gennemsivet indenfor de første 24 timer skiftes den sterilt og derefter med non-touch teknik. Ved en  mindre blødning kan forbindingen forstærkes. Så vidt det er muligt lades forbindingen være urørt i de første 24 timer efter operationen og kan derefter fjernes eller skiftes til en ny tør forbinding.

Patienten informeres om kun at ligge på ryggen eller på den opererede side, i de første 30 dage efter operationen for at forhindre, at der løber væske fra thoraxhulrummet over i den tilbageværende raske lunge.

Indstiksstedet ved epidural kateteret tilses gennem tegadermen lige som det observeres, at tegadermen ikke har løsnet sig. Se instruks Epidural smertebehandling, observation og pleje

Evt. perioperativt blodtab kontrolleres og sammenholdes med hvor meget der er erstattet af blodprodukter samt blodprøvesvar.

Hvis der ikke er taget postoperative blodprøver på opvågningen tages disse:

• Hgb
• Na + Ka
• Leuco + CRP
• Carb + krea

Røntgen af thorax tages kun på indikation på første dagen.

Respirationen observeres med henblik på:

• Frekvens og dybde
• Farver
• Sekretstagnation
• Hostekraft
• Perifer saturation

Der tilstræbes en saturation på 90 % - 100 %. Dette mål bør ordineres individuelt og den præoperative saturation har betydning for, hvad der kan forventes i det postoperative forløb.

Der gives supplerende iltterapi med henblik på ovenstående.

Obs! Patienter med epiduralkateter skal ligge med minimum 2 liter ilt om natten, så længe patienten har epidural kateter.

Ved symptomer på forværring i respirationstilstanden skal der tages kontakt til læge mhp. videre behandling.

Patienten (og evt. pårørende) skal have gentaget informationen om kun at ligge på ryggen eller på den opererede side i de første 30 dage.

Der må kun behandles med CPAP og PEP efter særlig ordination fra personlig læge.

Fysioterapeuten følger patienten i det postoperative forløb mhp. korrekt vejrtrækning, hosteteknik samt evt.  fysisk genoptræning under indlæggelsen.

Røntgen af thorax, stående, tages rutinemæssigt på 3. og 8. postoperative dag (eller ved udskrivelsen, hvis det sker inden 8. dagen)

Blodprøver tages rutinemæssigt på 1. og 5. postoperative dag (Hgb. Leuco, CRP, Na, Ka, krea, Carb).

Patienten skal NRS scores minimum hver 12. time i henhold til den gældende regionale vejledning Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Epiduralt smertekateter plejes og observers jf. afdelingens instruks.

Første håndsvalg til smertebehandling ved gennembrudssmerter er epidural bolus med 5 ml. bupivacain 2.5 mg/ml. (12,5 mg), med mindre andet er ordineret.

Kontroller at patientens blodtryk tillader at der gives bolus i epidural kateteret og vær opmæksom på, at de fleste patienter tåler bolus på trods af, at deres blodtryk er lavt (grundet den kontinuerlige indgift i epidural kateteret med bupivacain).

Blærekateteret seponeres om morgenen i opvågningen. Er patienten ustabil cirkulatorisk eller respiratorisk beholdes KAD til patienten er stabil. Forstørret prostata kan ligeledes være indikation for at bibeholde KAD.

Patienten orienteres om eventuel risiko for urinretention samt vigtigheden af, at henvende sig til personalet ved problemer. Se evt. afdelingens instruks vedr POUR (postoperativ urinretention)

Væskeudgiften registreres t.o.m. 3. postoperative døgn. Patienten instrueres i at bruge kolbe eller bækken.

Patienten opstarter behandling med laksantia i det postoperative døgn i opvågningen i henhold til afdelingens medicinpakker. Hvis der er behov kan patienten øges yderligere i laksantia efter ordination.

Der føres væskebalance jf. afdelingens instruks Væskeregnskab og væskebalance.

Væskebalancen ordineres dagligt til stuegang i de første tre døgn. Hvis ikke der foreligger nogen ordination efter operationen, må patienten max. indtage 2 liter væske i de første tre postoperative døgn . Der bør derfor sjældent suppleres med iv-væske.

Status for væskebalance udregnes i slutningen af hver vagt. Samlet væskebalance udregnes af nattevagten ved væskedøgnet ophør kl. 06 og noteres i SP.

Patienten vejes dagligt inden morgenmaden (efter vandladning og uden badekåbe).

Patientens ernæringsmæssige score ved indlæggelsen kontrolleres og der følges den kostform som er anbefalet ved ernæringsscreeningen.

Patienten re-ernæringsscreenes  1 x ugentligt (Noteres i SP under ernæringsscreening).

Cicatricen tilses og observeres for hæmatom, sivende blødning og infektionstegn.

Cicatriseforbindingen lades så vidt muligt urørt de første 24 timer efter operationen. Er forbindingen gennemsivet forstærkes den og ellers skiftes den sterilt inden for de første 24 timer og derefter rent med non-touch teknik.

Efter 24 timer kan forbindingen seponeres. Ny forbinding påsættes kun ved behov, eller hvis patienten ønsker det (1). Har cicatrisen mindre defekter, hvor den "gaber", samles sårkanterne med steri-stribs. Lyserøde skumforbindinger uden tegn på gennemsivning kan lades urørt og seponeres på 4-5 dagen.

Patienten må gå i brusebad 24 timer efter operationen uden tildækning af cicatricen. Der skylles forsigtigt med vand men vaskes ikke med sæbe. Cicatricerne duppes tørre med et rent håndklæde (2).

Det observeres for subcutant emfysem i dag- og aftenvagten frem til udskrivelsen.

Epikateteret seponeres på 5. postoperative dag efter ordination fra lægen. Se instruks vedr. seponering af epidural kateter Epidural smertebehandling, observation og pleje.

Det vurderes individuelt hvornår patienten er i stand til at varetage egen personlige hygiejne. Det vil ofte være patientens respiratoriske samt cirkulatoriske status, som ligger til grund for denne vurdering.

Som minimum hjælpes patienten op i stol formiddag og eftermiddag

Opstår der fysiske vanskeligheder i det postoperative forløb, kan det være hensigtsmæssigt, at samarbejde med fysioterapeuterne omkring en mobiliseringsplan.

2. postoperative dag gennemgås patientinformationspjecen sammen med patienten og evt. pårørende. Fokus er på de emner som relaterer sig til det postoperative forløb, samt forholdsregler efter pneumonectomi.

I forbindelse med udskrivelsen vurderes behovet for etablering af kontakt til hjemmeplejen.

Patientpjecen gennemgås igen ved udskrivelsessamtalen - med fokus på de afsnit som omhandler tiden efter udskrivelsen.

I forbindelse med udskrivelsen skal der følges op på, om patienten ønsker at blive henvist til kræftrehabilitering og fysisk genoptræning i kommunalt regi - samt sikre, at lægen dikterer en genoptræningsplan i SP.

Se patientinformationspjecen, hvor hyppige og sjældne komplikationer er mere udførligt beskrevet.

Her nævnes de komplikationer, som sygeplejersken bør være særligt opmærksom på i det postoperative forløb:

• Atrieflimmer ses hos 20 % i det postoperative forløb. Det opstår i de første dage efter operationen og behandles ofte med tbl. Digoxin. Tabletbehandlingen varer en måned.
• Subcutant emfysem opstår som følge af voldsom hoste. Emfysemet forsvinder ofte af sig selv, men kan være et tegn på utæthed ved bronkiestumpen. Subcutant ses og mærkes som luft under huden. Det lyder som "knitrende sne" når man mærker på huden.
• Lungeødem, grundet reduceret modtagekapillærnet i kredsløbet samt fjernelse af lymfeknuder.
• Betændelse i operationssåret eller i lungehulen forekommer meget sjældent og kræver ofte en ny operation hvor brysthulen renses op. Symptomerne fra dette ses typisk i form af: temperaturstigning, tegn på infektion omkring cicatricen, pneumonisymptomer.
• Displacering af trachea mod den ikke opererde side, som følge af overtryk i pneumonectomihulen (diagnosticeres vha. røntgen af thorax og kræver akut lægebehandling).
• For hurtig opfyldning af pneumonectomihulen - vær her opmærksom på om det kan skyldes en blødning i pneumonectomihulen eller chylosvæke i pneumonectomihulen (Diagnosticeres vha. røntgen af thorax).
• Utæt bronkiestump. Medfører risiko for at væske fra lungehulen løber over i den raske lunge. Kræver en ny operation.