Formål
Lægelig vejledning i terapeutisk pleuracentese hos thoraxkirurgiske patienter.
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Thoraxkirurger og plejepersonale.
Fremgangsmåde
Vejledning i terapeutisk pleuracentese.
Indikation:
Pleuraeksudat påvist ved UL af pleura. Generelt bør patientens symptomer være vejledende for om pleuracentese udføres, specielt hvis der er tale om et ekssudat mindre end 500 ml.
Kontraindikation:
INR > 2,5
Hvis patienten er hæmodynamisk eller respiratorisk ustabil bør der overvejes anlæggelse af pleuradræn.
Endvidere bør pleuradræn overvejes hvis patienten ikke kan placeres/mobiliseres optimalt til pleuracentese.
Forberedelse til proceduren:
Pleuracentese er en sygeplejeassisteret procedure.
Patienten informeres om indikationen, indgrebet og mulige risici, som er pneumothorax og blødning medførende hæmothorax.
Utensilier:
- UL apparat og UL-gel.
- Pigtailkateter i korrekt størrelse (str. 7)
- Centesesæt med sprøjte og pose.
- Farvet Klorhexidin og gazedutter i kop.
- Lang tynd grøn kanyle.
- 10 ml sprøjte.
- 20 ml sprøjte
- Spritswab.
- Lidocain 1% med eller uden adrenalin/noradrenalin.
- Skalpelblad.
- Sterilt hulstykke.
- Steril afdækning.
- Sterile handsker .
- Plaster.
- Sterile spidsglas såfremt der skal sendes pleuravæske til D+R eller patologi
Teknik:
- Patienten lejres siddende på sengekant eller leje med rank ryg. Det kan være en fordel at placere en fodskammel, så patientens ben ikke hænger frit. Ligeldes kan det være en fordel at placere en "talerstol" foran patienten, så patienten kan støtte armene i den.
- Med UL udvælges et indstikssted, der svarer til overkanten af et costa således at der rammes midt i eksudatet.
- Med tusch, kuglepen eller lignende laves mærke således at indstiksstedet kan genfindes.
- Efter afspritning gøres indstik, svarende til markering med sprøjte indeholdende lokalbedøvelse og påsat grøn kanyle under aspiration. Når pleura punkteres kan der aspireres eksudat. Herefter anlægges lokalbedøvelsen under tilbagetrækning af kanylen. Den sidste mængde lokalbedøvelse anlægges i huden. Brug 10-20 ml. lokalanalgesi
- De sterile utensilier udpakkes på afdækningsstykket. Pigtailkateteret samles og alle samlinger efterspændes.
- Der afvaskes med klorhexidin to gange fra indstiksstedet og ud.
- Det sterile hulstykke påsættes.
- Huden perforeres med knivsbladet og pigtailkateteret indføres langs overkanten af costa til det sidste hul i kateteret er indenfor huden. Herefter fjernes nålen, men stiletten forbliver på plads og der sættes en finger for pigtailkaterets åbning. Pigtailkateteret avanceres yderligere til man kan mærke pleura perforeres, herefter avanceres yderligere et par cm. Stiletten fjernes og pigtailkateteret indføres til der er 2-3 cm kateter udenfor thorax.
- Pigtailkateteret tilsluttes centesesystemet og der aspireres med sprøjten til denne er fuld. Herefter drejes 3-vejs hanen så indholdet af sprøjten kan tømmes ud i posen. Det gentages indtil der ikke kan aspireres mere eksudat. Patienten bedes om at trække vejret dybt et par gange. Pigtailkateteret trækkes langsomt ud under aspiration. Hvis der igen kan aspireres eksudat stoppes udtrækningen og der aspireres til eksudatet er tømt.
- Når eksudatet er helt tømt bedes patienten om at trække vejret ind og holde det. Herefter trækkes pigtailkateteret ud under aspiration.
- Herefter kontrolleres med UL af eksudatet er tømt og der påsættes plaster.
- Der ordineres røngten af thorax til efter 2-3 timer og laves procedurebeskrivelse i SP
Praktiske råd:
- Eksudatvolumen kan som tommelfinger regel vurderes ved at estimere afstanden fra diaphragma til nedre lungekant i mm og multiplicere dette med 16 (Hvis der udmåles 30 måles, bliver det 30x16 = 480ml)
- Tjek` at alle connections i pleuracentesesættet er skruet ordentligt sammen, så falsk luft ikke aspireres i sprøjten. Dette gælder også ved 3-vejshanen på pleuracentesesættet.
- Såfremt der er behov for det kan pigtailkateteret blive liggende med plasterfiksering eller suturering og fjernes når produktionen er standset.
- Hvis patienten under proceduren bliver utilpas og har behov for at ligge ned, kan pigtailkateteret sagtens blive liggende selvom patienten lægges ned.
- Eksudatet kan være af en sådan art at frisk blødning mistænkes. Dette kan afklares ved at måle hgb i eksudatet (på ABL maskine) eller sprøjte eksudatet ud i en kop for at afgøre om det koagulere, hvilket kun frisk blødning gør.
- Der bør som udgangspunkt ikke foretages bilateral pleuracentese i samme seance.
- Såfremt eksudatet giver mistanke om empyem, chylothorax eller anden patologi, bør der tages prøver fra til videre undersøgelser.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Lægerne i Thoraxkirurgisk Klinik RT.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Ikke anført.
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Ikke anført.
Tilbage til top
Bilag
Ikke relevant.
Tilbage til top