Visitation:

Med etablering af TraumeCentret på RH, skal alle multi-traumatiserede patienter, der akut indbringes til eller viderevisiteres til RH modtages i TraumeModtagelsen. Patienter fra fremmede sygehuse vil oftest være undersøgt og primært behandlede/stabiliserede (CT-skanning, dræn, intubering etc.) før overflytning.

I TraumeModtagelsen vurderes patienten af traumeleder (speciallæge i anæstesi ) og vagthavende ortopædkirurg. Primær behandling institueres og evt. supplerende us. planlægges. Traumernes art og prioritering fastlægges. De relevante specialer involveres herefter efter behov. Traumelederen tilkalder tilsyn på bagvagtsniveau og i dennes fravær giver forvagten møde i Traumemodtagelsen opgang 3 i kælderen.

Definition:

Ved thoraxtraumer forstås læsioner af thoraxvæg og/eller bløddelene lokaliseret her indenfor.

Der skelnes mellem stumpe og penetrerende traumer, afhængig af skadesmekanismen.

Udredning/undersøgelser:

Objektiv undersøgelse:

Sår (ind-/udskudsåbning), subkutant emfysem, strepitus, instabil thoraxvæg, paradoks respiration, stetoskopi, ekg, blodtryk på begge arme, saturation bedømt ved pulsoxymeter, A-punktur.

Rtg. af thorax:

(Tryk)-pneumothorax, hæmothorax, pneumomediastinum, breddeøget, mediastinum, breddeøget cor, sløret "aortaknop", displacering af trachea/bronchier, infiltrater, diafragmakupler, luft under diafragmakupler, placering af projektiler eller andre fremmedlegemer.

Ved Penetrerende traumer markeres huller i patienten m en papirclips tapet til patienten.

CT-skanning:

Pneumo/hæmothorax, mediastinal ansamling/hæmatom, aortaruptur, lungekontusion, diafragmalæsioner.

 

Bronkoskopi:

Læsioner i trachea/bronkier.

 

CT- angio:

Ekstravasation af kontrast, intimalæsioner, pseudoaneurismer.

 

Evt. rtg. af esofagus/(esofagoskopi)

Kontrastudsiven, synlige læsioner.

 

Ekkokardiografi:

Perikardieansamling, tamponade, væglæsioner, klaplæsioner.

 

Paraklinik:

Hb, hæmatokrit, type og BAS-test, evt. CKMB og ekg ved myokardiekontusioner (arytmier).

Observation/monitorering:

Patienterne stabiliseres iht. ABC princippet; - frie luftveje, ventilation, cirkulation.

Observeres tæt - ideelt i intensivt regi - bevidsthedsniveau, puls, blodtryk, diureser, blodgasser, drænproduktion, Hb-kontrol, thoraxrtg., telemetri, ekko.

Patienter med isolerede thoraxtraumer overflyttes til 4141 (evt. 3151-3152), mens alle andre visiteres til 4131 eller til et af de øvrige intensivafsnit på RH.

Operationsindikation:

Pleuradræn:

Lægges på vide indikationer ved påvisning af eller mistanke om pneumo-eller hæmothorax, specielt hvis der skal overtryksventileres. Ved pågående blødning via dræn (1000-1500 ml ved drænanlæggelse eller mere end >300 ml/t.) er der indikation for akut torakotomi. Der vælges anterolat. torakotomi på den afficerede side (patienten i 45° sideleje) via IC 5, af hensyn til et evt. supplerende abdominalkirurgisk indgreb. Ved nødtorakotomi vælges venstresidig anterolat. torakotomi, som efter behov kan ekstenderes med tværsnit over sternum, således at hjertet kan nås.

 

Læsion af lunger:

Skarpe/penetrerende læsioner kan indicere eksplorativ torakotomi (skudlæsioner eksploreres altid), mens stumpe traumer oftere giver anledning til kontusion af lungerne, der ikke indicerer akut operation. Skal observeres tæt mhp. oxygeneringsproblemer og udvikling af ARDS. Evt. indikation for ECMO (Ekstracorporal membranoxygenering) ved forbigående ARDS ved isolerede thoraxtraumer.

 

Læsion af trachea eller hovedbronchus:

Oftest indikation for kirurgisk behandling. Ved proksimale læsioner adgang via tværsnit på halsen, læsioner omkring carina eller hovedbronchus via posterolat. torakotomi på afficerede side.

 

Læsion af store kar:

Vurderes altid med henblik på stent behandling subsidiært kirurgi. Aorta ascendens og truncus brachiocephalicus (hø. a. subcla via og carotis comm.) nås bedst via sternotomi. Arcus aortae og aorta descendens samt ve. a. subclavia nås via ve.sidig posterolat torakotomi. Hyppigst ses aortaruptur lige distalt for afgangen af ve. a. subclavia. Karradiologisk afdeling konfereres mhp stentbehandling

 

Læsion af diaphragma:

Diagnostiseres hyppigt først i forbindelse med eksplorativt indgreb i abdomen eller thorax. Oftest abdominal adgang.

 

Læsion af hjertet:

Ruptur eller penetrationer af hjertet indicerer akut operation. Adgang via sternotomi eller venstresidig torakotomi. Evt. behov for hjerte-lunge-maskine.

 

Læsion af esofagus:

Perforation af esofagus indicerer akut operation, afhængig af læsionens lokalisation adgang via halsen el. højre- hhv. venstresidig torakotomi.

 

Læsion af thoraxvæg:

Oftest costafrakturer, evt. sternum/clavicula/scapulafrakturer. Vigtigste tiltag er smertebehandling, ideelt i form af thorakal epidural blokade, evt. interkostal blokade samt lungefys. behandling. Enkelte skinne osteosynteres.

 

Fraktur af Sternum:

Hovedproblemet er smerter, vigtigste tiltag er smertebehandling. Ved normal EKG er der ikke indikation for overvågning i 24 timer, ved abnormt EKG, overvågning og kardiologisk tilsyn.