Læger og sygeplejersker på Thoraxkirurgisk afdeling
Hjertekirurgi: Administration af Zaroxolyn
Indikationer: Mild til moderat hypertension, behandling af ødem ved hjerteinsufficiens og nedsat nyre funktion, nefrotisk syndrom[1,2]
Er 10 gange mere potent end hydrochlotiazid, og har fremfor andre tiazider den fordel, at det er aktivt, selv når nyrernes GFR er nedsat til under 30-40ml/t(moderat nyresvigt)[2].
Farmakokinetik: Virkningen(diurese) indtræder efter ca. 1 time, max. effekt efter 2 timer, plasmahalveringstiden er 14-20 timer. Virkningsvarighed over 24timer. 95% proteinbundet. Udskilles hovedsageligt gennem nyrerne(80%), galde(10%) metaboliseres(10%). Dialyseres ikke ud ved dialyse, derfor ikke behov for supplement ved dette[1,2]
Doseringsforslag: Der bør grundet den lange halveringstid, og virkningsvarighed, tilstræbes dosering en gang i døgnet,
Ødem:2,5- 20mg 1 gang dgl. (dette gældende for kronisk hjerteinsufficiens [3]), ved sværere tilfælde af hjerteinsufficiens/ødem kan opstartes med 2,5mg-5mg 2 gange dgl( størst effekt i kombination med loopdiuretikum) [3].
Hypertension: 2,5-5mg 1 gang dgl.
Ældre: intielt 2,5mg dgl, eller hver anden dag
Graviditet: Bør ikke anvendes[1,2]
Amning: Udskilles i modermælken, bør ikke anvendes[1,2]
Kontraindikationer: Anuri, hepatisk coma, overfølsomhed overfor andre thiazider og sulfonamider(dvs. Sulfa-allergi) [1,2]
Bivirkninger:
###TABEL_1###
Tabellen er fra [4], da bivirkningsprofilen for de andre thiazider og zaroxolyn er ens[1,2,4]
Interaktioner: Ace-hæmmere(øger disses hypotensive effekt, øger ACE-hæmmerens nefrotoxiske effekt). Thiazider kan øge nefrotoxiteten af NSAID. Øger lithium-koncentrationen ved samtidig behandling med lithium. Virkning af perorale antidiabetika nedsættes ved samtidig behandling med thiazider.[1,4]
Forgiftning: Dehydrering og polyuri. Symptomer på elektrolytforstyrrelser med mundtørhed, tørst, kraftløshed, letargi, sløvhed, gastro-intestinale gener, rastløshed, muskelsmerter og krampeanfald. Behandles med korrektion af væske og elektrolytbalance.[1,4]
Det er lægens ansvar at ordinere zaroxolyn
1 http://www.merck.com/mmpe/lexicomp/metolazone.html
2 http://en.wikipedia.org/wiki/Metolazone
3 Yancy CW, Jessup M, Bozkurt B, et al; American College of Cardiology Foundation/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines. 2013 ACCF/AHA guideline for the management of heart failure: a report of the American College of Cardiology Foundation/American Heart Association Task Force on practice guidelines. Circulation. 2013;128(16):e240-e327
4 Court Pedersen et al: Medicin.dk 2008, infomatum A/S, side 614-615
Ikke angivet.