Hjertekirurgi, Ogilvies syndrom - colon pseudoobstruktion, Neostigmin behandling

Instruks for behandling med neostigmin ved postoperativ colon pseudoobstruktion efter hjertekirurgi

Tilbage til top

Læger og sygeplejersker ansat i Hjertecentret, Rigshospitalet med ansvar for behandling af hjertekirurgiske patienter

Tilbage til top

Ogilvies syndrom - akut pseudoobstruktion af colon med dilatation af proximale colon og særligt coecum uden påviselig mekanisk årsag. Ubehandlet tilstand kan medføre perforation og peritonitis med dødelighed op til 30%.

Tilbage til top

Diagnostik og behandling foretages af sengeafsnittets læger og sygeplejersker under vejledning af bagvagt fra Kirurgisk Gastroenterologisk afd. C. OGILVIES SYNDROM observationsskema (1).docx

Diagnosen stilles ved anamnese, klinisk undersøgelse og røntgenoversigt over abdomen (OOA). Ved coecum over 10 cm gentages OOA hver 12. time. Mekanisk obstruktion skal udelukkes ved colonindhældning med vandig kontrast. Begge undersøgelser foretages på radiologisk afd. og vurderes af vagthavende radiolog og kirurgisk bagvagt afd. C. Pt. skal som udgangspunkt ikke følges til disse undersøgelser.

Pt. observeres mhp. konservativ behandling, neostigmin behandling, koloskopisk dekompression eller ultimativt operation.

Smerter i højre fossa er tegn på alvorlig tilstand med truende coecumperforation og skal altid resultere i kontakt til kirurgisk bagvagt afd. C.

Er symptomer progredierende (coecum 10-12 cm uden fokal ømhed i højre fossa) behandles med infusion af neostigmin 2,5 mg, opløst i 100 ml nacl givet med jævnt indløb over 3-5 minutter (NB Neostigminblandingen må IKKE indeholde Rubinol), forudgået af colonindhældning med vandig kontrast for at udelukke mekanisk obstruktion.

Er colonindhældning ikke mulig hos meget dårlig intensiv patient eller lignende, foretages enten CT scanning af abdomen eller forsigtig luftfattig koloskopisk dekompression ved C bagvagt.

Neostigmin behandling vil hos hjertekirurgiske patienter være nødvendigt relativt sjældent, anslået 5 gange årligt.

Behandlingen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger:

Ofte bradykardi, miosis, tåreflåd, øget spytsekretion, bronkospasme, øget svedtendens, hypotension og utilpashed.

            Sjældent AV-blok eller anafylaktisk reaktion.

Behandlingen er kontraindiceret ved nyligt myokardieinfarkt og skal anvendes med stor forsigtighed ved svær hjertesygdom (LVEF under 30%), bradykardi, AV-blok, cirkulatorisk svigt, sepsis, obstruktiv lungesygdom og brug af ß-blokkere.

Neostigmin gives under kontinuert skop-monitorering på lokal afdeling (Intensiv afd. 4131 og Thoraxintensiv afd. 4141 har ikke kapacitet til at modtage alle Ogilvie syndrom patienter)

Som ved DC-konvertering af atrieflimren skal der ved neostigmin behandling på sengeafsnit være hjertekirurgisk/kardiologisk læge og anæstesilæge til stede med hjertestopvogn. Der skal foreligge nyt EKG inden indgift. Atropin (0,5-1 mg) og evt. pacemaker skal være klar til brug ved svær bradykardi. Monitorering af kredsløb og respiration skal fortsætte 1 time efter injektionen (tele kontinuerligt og BT måling hvert 15 min). Hjertekirurgisk/kardiologisk læge forbliver i sengeafsnittet i det første kvarter mens patienten observeres tæt mht effekt og eventuelle bivirkninger fra kredsløb og luftveje.

Flatusafgang efter neostigmin behandling ses i reglen efter mindre end 10 minutter. Alle patienter behandlet med neostigmin skal revurderes med OOA i henhold til Ogilvie Syndrom observationsskema.

Er der betydelig komorbiditet, men man (afd. C bagvagt) alligevel finder behandlingen indiceret konfereres med vagthavende anæstesilæge på Thoraxintensiv (5-1698) mhp. overvågning på Thoraxintensiv afd. 4141.

Neostigmin behandling kan gentages, anbefalet minimumsinterval 3 timer.

Tilbage til top

Læger og sygeplejersker i Hjertecentret, Rigshospitalet med ansvar for behandling af hjertekirurgiske patienter.

Tilbage til top

Ogilvies syndrom - pseudoobstruktion

Promedicin.dk

OGILVIES SYNDROM observationsskema (1).docx

Tilbage til top

Tilbage til top