Forberedelse inden undersøgelsen  
 

Patienten møder fastende på dagen, eller sidste hverdag inden undersøgelsen, til indlæggelse, journal optagelse, blodprøvetagning, samtale med kirurg, sygeplejerske og anæstesilæge.

Vedr. præoperative blodprøver, se instruks Præ operative blodprøver afd 3151/2

Hvis patienten møder fastende, se instruks Bronko-, esophagoskopi og argonbeaming, indlæggelsesinstruks.

Hvis patienten overflyttes fra anden afdeling/hospital, se instruks Bronko-, esophagoskopi og argonbeaming: indlæggelsesinstruks for patienter fra andre afdelinger eller hospitaler

Afhængigt af indikationen skal der foreligge røntgen af thorax eller CT-scanning af thorax.

Overnatter patienten hjmme inden undersøgelsen informeres om afdelingens fasteregler (herunder, at patienten skal drikke 2 glas saftevand kl. 06.00).

Sengestuen gøres klar til modtagelse efter undersøgelsen (kontrollér at: Ilt, atmosfærisk luft og stærkt sug fungerer, samt at det stærke sug er er samlet og klar til brug).

Sygeplejersken som sender patienten afsted til undersøgelsen er ansvarlig for dette.

Observationer efter ankomst fra opvågningen  
 

Patienten skal, i henhold til gældende retningslinje, EWS indenfor den første time efter ankomst til sengeafdelingen Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme

Det kontrolleres, at de målte værdier ikke afviger væsentligt fra de målte værdier i opvågningen.

Det kan forventes, at patienten oplever irritation i svælget efter intubationen. Små hæmoptyser efter biopsitagning kan forekomme. Se i øvrigt afsnit om komplikationer.

Observationer i det postoperative forløb  
Respiration/Cirkulation

Patienten observeres ud fra gældende retningslinje for EWS.

Der tilstræbes en saturation på 90-100 %. Dette mål bør individuelt ordineres og afhænger af den præoperative saturation.

Der kan evt. suppleres med iltterapi med henblik på ovenstående.

De fleste patienter forventes kun, at have kortvarigt behov for ilt i selve opvågningsfasen.

Smerter

Patienten skal NRS scores minimum hver 12. time, i henhold til gældende regionale vejledning Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Irritation og ømhed i svælget efter intubationen kan normalt lindres med tbl. Paracetamol 1 gr.

Ernæring Når patienten er helt vågen og velbefindende kan venflon seponeres og patienten må spise og drikke - med mindre andet er ordineret.
Funktion, fald og aktivitet Af hensyn til risikoen for fald efter anæstesi, skal der være personale til stede på stuen første gang patienten skal ud af sengen efter undersøgelsen.
Viden

Patienten skal, efter undersøgelsen, informeres af den kirurg som har lavet undersøgelsen eller alternativt af vagthavende kirurg.

Komplikationer i relation til undersøgelsen

Alvorlige komplikationer er sjældne. Let forbigående irritation i svælget er almindeligt efter intubationen. Der kan forekomme små hæmoptyser efter biopsitagning. Ved vedvarende intrabronkial blødning gives 2 gr. Cyclokapron i.v., endvidere kan adrenalinsaltvand via skop forsøges. Ved synlig blødning fra tumor bruges argonbeaming Argonbeaming (elektroresektion)

Udskrivelse

Ved udskrivelsen skal der udfærdiges en plan for udskrivelsen mht. evt. genindlæggelse, ambulant kontrol eller afslutning. Planen kan fremgå af operationsbeskrivelsen eller som et særskilt journalnotat.

Ved behov for ny undersøgelse skal genindlæggelsessedlen udfyldes af kirurgen og det skal fremgå om patienten kan indkaldes fastende næste gang. Hvis patienten skal have mikroskopisvar i ambulatoriet forud for næste indlæggelse, skal der fortsat tages stilling til næste genindlæggelse.

Når patienten er helt klar til at blive udskrevet skal kirurgen/vagthavende læge afslutte FMK og dikterer en epikrise.

 

Kirurgen vurderer sammen med patienten, om patienten kan udskrives samme dag som undersøgelsen er foretaget.

Følgende tilrådes (men er ikke påkrævet):

  • At patienten ledsages af en pårørende ved hjemtransport
  • Fraråder bilkørsel eller at vedkommende færdes alene i trafikken de næste 24 timer
  • At der er en pårørende til stede i hjemmet indtil næste dag
  • At der ikke drikkes alkohol de næste 24 timer