Observationer

Patienter som modtages i afdelingen skal EWS scores ved modtagelsen. Er værdierne stabile måles disse kun en enkelt gang og patienten følger den normale handlingsalgoritme for EWS.

Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme

Patienten skal vurderes for smerter i henhold til Regionens standard Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Det er normalt at være øm svarende til et blåt mærke. Smerter som tiltager eller spænder skal tilses af læge. Ved smerter er førstehåndsvalg Paracetamol.

Ernæring Patienten tilbydes mad som er nem at indtage i liggende stilling. Da der er anvendt kontrast væske ved undersøgelsen skal patienten opfordres til at drikke mindst to liter væske i det følgende døgn.
Mobilisering Når patienten første gang skal mobiliseres efter undersøgelsen, skal plejepersonalet være tilstede for at sikre, at der ikke kommer en blødning fra indstikkstedet samt, at patienten forstår betydningen af at bevæge sig roligt rundt i afdelingen og undgå tunge løft i det første døgn.
Information

Patienten må hverken løfte hovedet eller ben, samt spænde mavemusklerne i de timer hvor vedkommende er sengeliggende efter undersøgelsen. Hovedgærdet må dog godt være let hævet (maks. 40 grader).

Patienten undervises i at finde lyskepuls og komprimere. Det er vigtigt, at patienten informeres om at komprimere på lyskepulsen og ikke på selve indstiksstedet i tilfælde af blødning fra indstiksstedet.

Patienten informeres om at bevæge sig roligt omkring og undgå tunge løft i døgnet efter undersøgelsen, samt at der skal komprimeres ved nys og hoste i det første døgn.

Hvis patienten opdager en frisk blødning fra indstiksstedet eller en bule i lysken, skal patienten straks henvende sig til personalet.

Udskrivelse Patienter som er i blodfortyndende behandling, bor alene eller kommer udenfor Sjælland skal overnatte i afdelingen til dagen efter. De patienter som udskrives indenfor det første døgn skal have en pårørende som er tryg ved at komprimere. Patient og pårørende skal desuden informeres om at ved frisk blødning fra indstiksstedet skal patienten lægge sig ned og komprimere. Der kan ringes 112 ved kraftig blødning eller voksende hæmatom (der er minimal risiko for at dette sker).