At sikre en ensartet og gennemskuelig procedure ved modtagelse, klargøring, pleje og observation af patienter som indlægges til bronchial arteriografi, evt. med embolisering.
Tilbage til top
Sygeplejersker afdeling 3151/2. Patienter som indlægges til bronchial arteriografi.
Embolisering betyder at man laver en kontrolleret blodprop. Dette kan gøres ved hjælp af partikler (bittesmå kugler), plugs (propper), coils (små metalspiraler), klister, lim skum m.m.
Patienten indlægges enten planlagt eller akut til bronkial arteriografi. Ved planlagt indlæggelse møder patienten dagen før og følger det normale forløb ved en planlagt indlæggelse; journaloptag, samtale med sygeplejerske, samtale med en kirurg i afdelingen (typisk en læge fra rød gruppe, idet patienten ikke er tilknyttet en kirurg, fordi indgrebet foregår på røntgenafdelingen). Patienten skal ikke tale med en anæstesilæge.
Ved indlæggelsessamtalen informeres patienten ud fra røntgenafdelingens instruks, som patienten evt. har fået tilsendt med indkaldelsesbrevet fra røntgenafdelingen. Ellers printes instruksen ud og gennemgås med patienten.
Forberedelse inden indgrebet:
Patienten skal være i afdelingen senest kl. 7:30 samme dag som indgrebet skal foregå. Patienten må gerne spise morgenmad inden undersøgelsen, med mindre andet er aftalt med røntgenafdelingen.
Patienten skal inden undersøgelsen være iført hospitalstøj og armbånd samt køres ned til undersøgelsen i en patientseng.
I forbindelse med at undersøgelsen indledes vil røntgen afdelingen rasere patientens lyske.
Følgende blodprøver skal foreligge:
Creatinin og INR
Medicin:
Patienter som er i blodfortyndende behandling skal pausere denne tre dage før undersøgelsen, idet INR skal være < 2. Den blodfortyndende behandling opstartes igen dagen efter undersøgelsen. Anden medicin som indeholder acetylsalicylsyre skal pauseres syv dage før indlæggelsen. Metformin skal pauseres tre dage før indlæggelsen.
Forberedelse efter undersøgelsen:
Efter undersøgelsen vil røntgenlæge notere i OPUS hvilke restriktioner som er gældende efter undersøgelsen OPUS. Her vil det bl.a.fremgå hvor længe patienten skal være fladt sengeliggende, afhængigt af hvilken form for komprimerende materiale der er anvendt.
###TABEL_1###