Forberedelse inden undersøgelsen  
 

Patienten møder fastende samme dag som undersøgelsen skal foregå.

Vedr. journaloptag se instruks Bronko-, esophagoskopi og argonbeaming, indlæggelsesinstruks.

Der skal ikke tages blodprøver forud for undersøgelsen, med mindre andet aftales med kirurgen. Se Præ operative blodprøver afd 3151/2

CT-scanning af thorax skal foreligge fra henvisende afd.

Patienten skal være fastende jf. Regionens fasteregler Faste i forbindelse med anæstesi, samt iført hospitalstøj og armbånd.

Stuen gøres klar til modtagelse efter undersøgelsen (kontrollér at; Ilt, stærkt sug og atmosfærisk luft virker, samt at det stærke sug er samlet og klar til brug). Sygeplejersken som sender patienten afsted til undersøgelsen er ansvarlig for dette.

Observationer efter ankomst fra opvågningen  
 

Patienter skal, i henhold til gældende retningslinje EWS, indenfor den første time efter ankomst til sengeafdelingen Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme.

Er værdierne stabile måles disse kun en enkelt gang og patienten følger derefter den normale handlingsalgoritme for EWS.

Patienten skal vurderes for smerter i henhold til Regionens standard Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for.

Der kan efter argonbeaming være smerter svarende til luftveje og spiserør, hvilket ofte kan afhjælpes med perifert virkende analgetika ex. Paracetamol.

Patienten observeres med henblik på bevidsthedstilstand efter anæstesi.

Symptomer på perforation af esophagus eller bronkier (pneumothorax):

  • Smerter svarende til esophagus. Stærke smerter kan være et symptom på perforation.
  • Subcutant emfysem på hals og thorax (ses både ved perforation og pneumothorax).
  • Temperaturstigning (perforation).
  • Vejrtrækningsbesvær og desaturation (pneumothorax).

Ved symptomer på perforation eller pneumothorax skal patienten ses af vagthavende læge med henblik på videre plan.

Der observeres desuden for sekret, som hostes op i varierende mængder distalt fra det obstruerede stykke i bronkier eller trachea. Om nødvendigt kan der opstartes lungefysioterapi og CPAP. Dette skal ordineres af en læge.

Ernæring

Patienterne må, med mindre andet er ordineret, starte med at spise og drikke når patienten er vågen. PVK kan fjernes så snart patienten er oppegående og velbefindende.

Patienter som fortsat skal være fastende efter indgrebet tilbydes IV væsketerapi i henhold til lægeordination.

Komplikationer

Ophostning af nekrotisk tumorvæv: Dette afstødes gradvist i den første uge efter behandlingen. Der gives evt. lungefysioterapi og CPAP + PEP fløjte.

Perforation: Forekommer sjældent pga. argonbeamerens beskedne dybdevirkning. En evt. pneumothorax behandles med pleuradræn. Til lukning af perforationen kan lægges en membrandækkende stent.

Gennembrænding af stentens metalnetværk: Forekommer sjældent, fordi varmeudviklingen ved argonbeaming er relativ lav (150-200 gr. C) Der kan evt. lægges en ny stent inden i den beskadigede stent for at stabilisere denne.

Information

Patienten skal efter undersøgelsen informeres af den kirurg som har foretaget undersøgelsen eller alternativt af vagthavende læge.

Hvis der er "brændt" nekrotisk tumorvæv væk, skal patienten informeres om, at dette afstødes gradvist og hostes op i den første uge efter behandlingen.

Efterkontrol

Det er ofte nødvendigt at argonbeame flere gange. Kontrolbronkoskopi med argonbeaming skal foretages med intervaller på 1-8 uger - ved benigne lidelser ofte med flere måneders interval. Dette afhænger af tumor/granulationsvævets væksthastighed.

Vurderes det ved udskrivelsen, at patienten skal genindkaldes, udfyldes genindlæggelsessedlen af kirurgen og sættes foran på journalen. Kirurgen og anæstesilægen skal ligeledes tage stilling til, om patienten ved næste indkaldes kan møde fastende på dagen. Obs! Blodprøver må max være 60 dage gamle.

Se instruks Bronko-, esophagoskopi og argonbeaming, indlæggelsesinstruks.

Efterbehandling Cancerpatienter henvises eventuelt til onkologerne, og der kan gives stråle- og/eller kemoterapi afhængig af performance status.
Udskrivelse samme dag

Hvis patienten udskrives samme dag som indgrebet er foretaget, så tilrådes følgende:

  • At patienten ledsages af en voksen ved hjemtransport.
  • Fraråder bilkørsel eller at vedkommende færdes alene i trafikken de næste 24 timer.
  • At en voksen er tilstede i hjemmet til næste dag (Ikke påkrævet).
  • At der ikke drikkes alkohol de næste 24 timer.