Denne vejledning vedrører behandling af indlagte inhabile patienter fra det fyldte 15. år. I hovedsagen drejer det sig om midlertidigt inhabile patienter, idet varigt inhabile patienter kun undtagelsesvis bliver indlagt i afdelingen. Vejledningen gælder for det kliniske personale på afdelingens sengeafdeling 123.
Definitioner
I Tvangsbehandling af varigt inhabile patienter
Indledningsvis skal det bemærkes, at varigt inhabile patienter kun meget sjældent indlægges i afdelingen, da det definitionsmæssigt vil betyde, at patienten var varigt inhabil før den aktuelle skade (sygdom).
En læge på afdelingen kan beslutte at tvangsbehandle en varigt inhabil patient, som i ord eller handling modsætter sig en nødvendig behandling, når en værge, nærmeste pårørende eller en fremtidsfuldmægtig har givet samtykke hertil. I fravær af en af disse personer kan en anden læge end den behandlende læge med faglig indsigt i området give samtykket, hvis vedkommende ikke er involveret i behandlingen. Tvangsbehandlingsperioden kan højst vare fire måneder.
Tvangsbehandlingen kan omfatte fysisk fastholdelse, beroligende medicin, tvangsindlæggelse, gennemførelse af personlig hygiejne, tilbageholdelse og tilbageførsel.
Ved tvangsbehandling skal der føres en tvangsprotokol, og der skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
II Indgreb i selvbestemmelsesretten hos midlertidigt inhabile patienter
Information til patienten og princippet om mindst indgribende middel
Patienterne i sengeafdelingen informeres om undersøgelser, behandlinger og pleje. Af hensyn til patientens sikkerhed kan indgreb i den personlige frihed finde sted, når patienten ikke er i stand til at give samtykke til nødvendig behandling og når patientens adfærd medfører en sikkerhedsrisiko for patienten selv.
Indgreb i den personlige frihed skal være så skånsomme og kortvarige som muligt og stå i et rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Inden evt. indgreb skal personalet anvende beroligende og tryghedsskabende initiativer, fx samtale, fx for at få en afdelingsflygtig patient til at gå tilbage. Patienten skal informeres og så vidt muligt inddrages, når der gribes ind i vedkommendes personlige frihed. Indgrebene i patientens selvbestemmelse kan i henhold til denne vejledning og Sundhedslovens §27 (se reference 2) være brug af video til overvågning, tilbageholdelse eller tilbageførsel.
En overlæge på sengeafdelingen kan beslutte, at der skal anvendes personlige alarm- og pejlesystemer, hvis det fremstår som den bedste løsning af hensyn til patientens sikkerhed, fx forebyggelse af, at patienten forlader afdelingen. Beslutningen forudsætter samtykke fra den personlige værge eller nærmeste pårørende. I disses fravær kan en anden læge, som ikke er involveret i patientens behandling, give sit samtykke. For tiden anvendes ingen alarmsystemer, som eksempelvis reagerer, hvis patienten forlader afdelingen, eller pejlesystemer (GPS). Video-overvågning, som anvendes på sengeafdelingen, sidestilles med alarm- og pejlesystemer.
I sengeafdeling 123 anvendes fast vagt, og den faste vagt kan afvikles via video-overvågning, se reference 5. Video-overvågningen tjener til konstant opsyn med patienten af sikkerhedsmæssige grunde, typisk for at forebygge, at patienten kravler ud af sengen, falder eller forlader afdelingen. Anvendelsen af video sidestilles med anvendelsen af alarm- og pejlesystemer. Brugen af video til overvågning ordineres af overlæge, og den skal begrundes individuelt i patientens journal. I overlægens fravær kan en anden læge ordinere brug af video, og overlægen skal så snart han er på sengeafdelingen igen, bekræfte ordinationen. Video-overvågningen har intermitterende karakter, idet videokameraet slukkes, når der er personale eller pårørende til stede på patientens stue. Behov for evt. fortsat video-overvågning vurderes dagligt ved stuegang. På døren til patientens stue informerer skilt om, at der foregår video-overvågning på stuen. Video-optagelser af patienten må ikke gemmes.
Personalet på sengeafdelingen kan beslutte at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten ved fysisk at tilbageholde en patient, der er ved at forlade sengeafdelingen, eller for at føre vedkommende tilbage til sengeafdelingen, når der er risiko for, at patienten ved at forlade afdelingen udsættes for at lide personskade, og øjeblikkelig tilbageholdelse eller tilbageførsel i det konkrete tilfælde er absolut påkrævet for at afværge denne risiko. Tilbageholdelse og tilbageførsel kan alene ske, såfremt patienten befinder sig på hospitalets område. Tilbageholdelse eller tilbageførsel må ikke gennemføres ved at fastspænde patienten, ligesom tilbageholdelse eller tilbageførsel ikke må medføre, at patienten låses inde.
Når en patient har forladt hospitalets matrikel, ringes til det akutte koordinationscenter (AKC) på telefon ###TELEFON###, se Actioncard 3. Det er aftalt med AKC, at personalet på sengeafdelingen kan ringe direkte til politiet, når pt., som har forladt hospitalet, skønnes at være i umiddelbar fare.
Indgreb i selvbestemmelsesretten skal journalføres af læge, og indgrebet skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen i henhold til vejledning gældende fra 5. september 2016, se Bilag 1. Indgrebet kan være anvendelse af video til overvågning (sidestillet med alarm- og pejlesystem), tilbageholdelse af patienten eller tilbageførsel af patienten. Indberetningen af overvågning med video indberettes kun en gang for hver overvågningsperiode, som typisk vil være af flere døgns varighed. Der indberettes af lægesekretær Når system for indberetning er etableret, skal indgreb i patientens selvbestemmelsesret indberettes til Region Hovedstaden og Sundhedsdatastyrelsen.
III Psykiatrisk tvang
Hvis en patient er psykotisk eller befinder sig i en tilstand, der kan sidestilles hermed, kan vedkommende frihedsberøves, tvangsindlægges, tvangstilbageholdes, tilbageføres og tvangsbehandles under en af følgende to forudsætninger: 1. Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. I sengeafdeling vil det typisk dreje sig om en agiteret patient, som er i en tilstand, der kan sidestilles med psykose, og som er til fare for sig selv eller andre. I en sådan situation foretager lægen sig følgende:
Hyppigst er patienten pga. sin somatiske tilstand bedst tjent med at forblive i sengeafdeling 123 under psykiatrisk tvangsbehandling, herunder evt. tvangsfiksering og fysisk fastholdelse. I så fald er patienten ”dobbeltindlagt”. Det betyder, at patienten formelt er tvangsindlagt og tvangsbehandlet på psykiatrisk afdeling, men fysisk befinder sig på sengeafdeling 123.
Ansvaret for tvangsbehandlingen påhviler lægerne fra psykiatrisk afdeling, som dagligt skal tilse patienten og føre tvangsprotokol.
Afdelingsledelsen er ansvarlig for denne vejledning, og det kliniske personale er ansvarlig for at efterleve den.