EMG udføres, hvor der er mistanke om sygdom i perifere nerver, i muskler eller i den neuromuskulære endeplade. Der anvendes overfladeelektroder og i visse tilfælde tynde nåleelektroder ved undersøgelsen.
EMG og nerveledningsundersøgelse udføres ved mistanke om sygdomme i perifere nerver (polyneuropati, mononeuropatier, sygdomme i plexus brachialis, sygdomme i nerverod, sygdomme i den motoriske forhornscelle), ved mistanke om muskelsygdom eller ved mistanke om sygdom i den neuromuskulære endeplade (myasthenia gravis, myasthent syndrom). Det er ved undersøgelsen muligt at bekræfte mistanken samt at få et kvantitativt mål for sygdommens sværhedsgrad, fordeling i kroppen samt (for polyneuropatiers vedkommende) at afgøre den primære nerveskades art (demyeliniserende/axonal).
EMG: Elektromyografi
Undersøgelsen foretages på Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser.
Henvisning kan sendes elektronisk via CVI (central visitation) eller henvisning kan sendes på afdelingens egen henvisningsblanket, der kan downloades via hjemmesiden (www.rigshospitalet.dk/nfk) eller via Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelsers intranetside.
Se VIP omkring sikkerhed ved udførelse af undersøgelsen: FÆLLES Patientsikkerhed ved udførelse af EMG, nerveledningsundersøgelse og evokerede potentialer (koagulations- og trombocytfunktionshæmmende midler, varmelampe og pacemaker/ICD)
Patienten ligger ned under undersøgelsen. Der påklistres overfladeelektroder og anbringes evt. tynde nåleelektroder i muskler eller tæt ved nerver. Muskler undersøges med nåleelektrode anbragt i forskellig positioner. Der benyttes ikke elektrisk stimulation til muskelundersøgelse, men pt. aktiverer/afslapper selv musklen på undersøgerens opfordring. Ved undersøgelse af nerver stimuleres sensoriske og motoriske fibre ved hjælp af overfladeelektroder eller tynde nåleelektroder, og signalerne fra nerver og muskler registreres ligeledes ved hjælp af overfladeelektroder eller tynde nåleelektroder. Nåleanbringelse og elektrisk stimulation kan hos nogle være forbundet med et let ubehag. Man kan endvidere få et blåt mærke på det sted, hvor der er stukket, men der er ikke beskrevet blivende gener efter EMG-undersøgelse.
Svar vil blive fremsendt til den henvisende læge/afdeling.
Læge fra afdelingen visiterer patienten til undersøgelse efter modtaget henvisning.
Undersøgelsen udføres og bedømmes af en læge
Ingen
Ingen
Ingen