Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe for denne vejledning er klinisk personale på Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet.

EEG med supplerende EMG-elektroder foretages med henblik på diagnostik af epilepsi og primært epileptisk anfald, karakterisering af epilepsitype og kan desuden hjælpe med fokuslokalisation. Kan anvendes såvel under langtidsoptagelser (cEEG, EMU, LTM) som akutte optagelser hos patienter med motoriske anfaldsfænomener.

Tilbage til top

Definitioner

cEEG: continuous EEG

EEG: Elektroencephalografi

EKG: Elektrokardiografi

EMG: Elektromyografi

EMU: Epilepsy monitoring unit

LTM: Langtidsmonitorering

SP: Sundhedsplatform

PNES: Psykogene Non Epileptiske Anfald (Eng.: Seizures)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Formål:

EMG-elektroder bruges til at vurdere ændringer i muskeltonus under anfald. Brug af EMG-elektroder anbefales ved følgende situationer:

Vurdering af anfaldsstart, hvilken ekstremitet begyndte med at krampe (og dermed: hvilken hemisfære starter det i)? Kvantificere længden og kvalificere mønstret af muskelaktivitet (se bilag ” Overflade EMG i epilepsiudredning”).
Vurdering af motoriske anfald når patienten ligger under dynen fx om natten (natlige anfald).
Klassifikation/beskrivelse af tonusændring:
1. Positiv muskeltonusændring: fx spasme/myokloni/klonisk/tonisk eller tonisk-klonisk krampe.

Negativ muskeltonusændring: atonisk anfald, negativ myoklonus. Kan eventuelt vise forskellen mellem normal/voluntær muskelaktivitet og epilepsi.

EEG med supplerende EMG-elektroder bruges til diagnosticering af anfald og bruges derfor ikke altid i standard-EEG.

EMG-elektroder sættes på ifølge lægens visitation (oftest m.tibialis anterior og m.deltoideus), se bilag ”Muskelskema”).

Ønske om påsætning af supplerende EMG-elektroder kan eventuelt skrives af henvisende læge.

Hvis assistent/bioanalytiker i løbet af en undersøgelse eller ved anamneseoptagelse bliver gjort opmærksom på, at patienten har ryk/spasmer i ekstremiteter, bør der sættes EMG-elektroder på evt. efter konference med læge med henblik på, om det er hensigtsmæssigt, og hvor elektroderne skal påsættes.

OBS: EMG-elektroder SKAL anvendes på alle børn fra neonatal-afd. (se særskilt instruks).

EMG-elektroder anvendes fx ved

- Akut EEG når der er obs. motorisk anfaldsaktivitet.

- 2 timers EEG med søvn optagelse, når der kan forventes anfald. EEG Dag-LTM: 5-6 timers video EEG med henblik på anfaldsdiagnostik ved hyppige anfald, EMU-undersøgelser.

Procedurer:

Der anvendes 2 EMG-elektroder til hver enkelt muskel, der er indiceret. Der kan undersøges maksimum 5 muskler per gang. De mest anbefalede muskler er m. deltoideus og m. tibialis anterior, da disse er nemme at tåle/tolerere fra patientens side. Ved atoniske anfald bør m. splenius capitis undersøges.

Den såkaldte aktive elektrode sættes på det mest fremtrædende punkt af musklen, og referencen kan sættes enten ved siden af eller på de nærmeste knogler, uden at elektroden bliver bukket/bøjet (se bilag: ”Muskelskema”).

For at teste om elektroden registrerer optimalt, skal patienten i starten af optagelsen aktivere musklen (se skemaet for at se hvordan) og det noteres i forbindelse hermed i kurven navn på EMG-kanal, hvilken muskel og hvilken side der blev aktiveret, fx ”EMG3: venstre n. tibialis anterior”). Dette SKAL gøres efter at optagelsen er startet, men kan med fordel også gøres forinden for at teste om elektroderne sidder korrekt.

Huden præpareres med Prep-Pads (hvis patienten har meget hår på påsætningsstedet, bør området barberes for at opnå optimal kontakt og undgå artefakter – dette ved længerevarende optagelser, over 6 timer).

Tjek at elektroden er brugbar (ikke udtørret).

Når sprit er fordampet placeres elektroderne og de fæstnes/fikseres med tape. Fiksér ligeledes ledningerne et stykke fra elektroden og hvor det ellers er hensigtsmæssigt, alt efter hvor på kroppen, de sidder, så der ikke kommer for meget træk på dem. Det betyder ikke noget, om ledningen går på langs eller tværs fra elektroden, man placerer dem, så fikseringen er mest hensigtsmæssig.

Impedansen skal være under 30 kOhm.

Standard samplingfrekvens er 250 Hz for EEG, dog 500 Hz for EMG. Ved optagelse bruges en protokol med EMG i opsætningen (forskellig alt efter hvilken database man bruger).

Filtre: 20 hhv. 200 Hz.

Beskrivelse:

Hvis der anvendes EMG-elektroder, skal det noteres i rapporten, hvilke muskler der blev monitoreret.

I anfaldsbeskrivelsen kan man, efter/i forbindelse med EEgrafiske forandringer, kommentere hvis EMG-elektroder viste et specielt mønster (myoklonus, tonisk anfald eller negativ myokloni).

Definitioner på spasmer, myoklonier og negativ myoklonus

Spasme:

EEG: Fx: Bilateral slowwave af høj amplitude, tidslåst til spasmen efterfulgt af affladning af kort varighed.

EMG: Diamantformet mønster, varighed 1-2 sek.

Myokloni:

EEG: Fx: Bilateralt burst af spikes/polyspikes (variabel mellem typer af myokloni)

EMG: Varighed <100ms muskelkontraktion efterfulgt af en max. 500 ms lang ”silence periode”

Negativ myoklonus:

EEG: Fx: Spike over den kontralaterale fronto-central region (variabel).

EMG: Pause i muskeltonus uni/bilateralt af varighed <500 ms, max. forsinkelse på 50 ms efter toppen af EEG-spikes. Ingen forudgående myokloni.

Kilde: https://www.epilepsydiagnosis.org/seizure/generalized-seizure-groupoverview.html

Uhensigtsmæssige hændelser: Hvis patienten rapporterer eventuelle gener som kløe, varme, rødme omkring EMG-elektroderne, skal de fjernes med det samme og det skal rapporteres til den klinisk ansvarlige læge.

Tilbage til top