Dokumentet henvender sig til personale på Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet, der varetager ASV-behandling af patienter med søvnapnø. Dokumentet beskriver fremgangsmåden ved ambulant og telefonisk CPAP kontrol.
AHI: Apnø-Hypopnø Indeks
CPAP: Continuous Positive Airway Pressure
ASV: Adaptive Servo Ventilation
ESS: Epworth Sleepiness Scale
Prisma CLOUD = internetbaseret aflæsningsprogram
Care Orchestrator = Internetbaseret aflæsningsprogram.
SP: Sundhedsplatformen
EF: Ejection Fraction
Telefon-/videokontrol: Kontrol af behandlingen, hvor patienten enten har sendt SD-kort/Smartcard eller behandlingen er aflæst via telemedicinsk løsning, og ESS-skema og ASV-kontrolskema er sendt til afdelingen. Patienten kontaktes efterfølgende telefonisk/med video konsultation mhp. dialog om behandlingen.
1. Central søvnapnø syndrom
DG4731: Primær central søvnapnø
DG4736: Central apnø forårsaget af lægemiddel (ofte morfica)
DG4739: Anden central apnø på grund af sygdom klassificeret andetsteds
(bl.a. apoplexia cerebri, hydrocefalus, hjerteinsufficiens)
2. Cheyne-Stokes respiration
DR063: Cheyne-Stokes respiration
3. Obstruktiv søvnapnø-hypopnø syndrom
DG4732: Obstruktiv søvnapnø, typisk i form af Complex sleep apnea: Patienter med højt rest AHI trods regulering af tryk på CPAP. Typisk central apnø.
Generelt er beslutning om ASV en konference beslutning.
Kontraindikationer:
EF <45% er absolut kontraindikation (øget mortalitet under ASV-behandling).
Pneumothorax (i praksis hvis patienten er indlagt med dette og under behandling. Der skal tages stilling hertil ved indlæggende afdeling)
Hvis patienter allerede er i ASV behandling og EF < 45% afvejes risiko ved forsat ASV-behandling over for den gavnlige effekt (subjektive effekt) af ASV og evt. alternative behandlinger.
Hvor det er relevant, gå i dialog med patienten vedrørende:
- søvnvaner (regelmæssighed, tid i seng, total søvntid
- patientens dagligdag
- livsstil (rygning, motion og især vægtreduktion ved overvægt)
- trafiksikkerhed (kørsel, risiko for at falde i søvn i bilen)
- ESS-skema
- hygiejne i forhold til behandlingen (rengøring af masker, fugter, slange og maskine)
ASV-virkning:
ASV er i stand til at øge ventilationen under hypoventilation (+trykstøtte) og mindste hyperventilation (0 trykstøtte). ASV vurderer respirationen i perioder af ca. ½ -2 min. Herved fås en mere regelmæssig ventilation hvorved Cheyne-Stokes ventilation og de centrale apnøer oftest reduceres.
Hos patienter med obstruktiv søvnapnø kan trykstøtten medvirke til at respirationen lettes og behandlingen derved bedre tolereres. Ligeledes er det muligt at trykstøtten er med til at reducere antallet af rest-AHI ’er.
Udlevering:
Udleveringen kan foretages af læge eller sygeplejerske, som har kompetencer i behandling af søvnapnø med ASV. Det noteres, om patienten tager medicin, der kan være årsag til søvnapnø. - der er konstateret hjertesygdom og om EF er <45%. Der spørges ind til, om patienten har symptomer på hjertesygdom i form af ødemer eller vejrtrækningsbesvær, om der er konstateret hjertesygdom og om EF er <45%. I tvivlstilfælde foretages EKKO-kardiografi inden ASV-behandlingen påbegyndes. Ved øvrige tvivlsspørgsmål drøftes patienten med læge eller på tværfaglig konference.
Patienten er informeret om at de har fået telemedicinsk løsning, men at deres data ikke overvåges kontinuerligt. Vi kontrollerer som udgangspunkt data i forbindelse med patientens kontrolbesøg i afdelingen eller pr. telefon og vi er derfor ikke ansvarlige for at opfange ændringer eller episoder i den mellemliggende periode.
Indstillinger:
Centrale apnøer +/- Cheyne Stokes respiration:
EPAP: 4-10 cm vand; Trykstøtte: 2-15 cm vand; Max. Tryk 23 cm vand.
Obstruktiv søvnapnø:
EPAP: 4-15 cm vand; Trykstøtte: 2-10 cm vand; Max. Tryk 23 cm vand. Trilevel tændt, Auto F tændt, softstart fra
Kontrol:
Ca. én måned efter påbegyndt behandling:
Patienten har forud for kontrollen fået tilsendt CPAP/ASV-kontrol spørgeskema, samt ESS-skema, vægt og højde. Med udgangspunkt i skemaerne søges mulige gener afdækket og afhjulpet ved eksempelvis at tilbyde fugter, anden maske eller trykjustering. Der spørges til hvordan søvnen er om natten og om patienten er frisk om dagen.
AHI (Skal som hovedregel være under 10/time), lækage, 90/95 % EPAP tryk, trykstøtte/PDIFF.
Compliance vurderes som følger: God: Over 80%, Moderat: 50-80%, Ringe mindre end 50%
Hvor det er relevant, gå i dialog med patienten vedrørende:
- søvnvaner (regelmæssighed, tid i seng, total søvntid), livsstil (rygning, motion og især vægtreduktion ved overvægt), trafiksikkerhed (kørsel, risiko for at falde i søvn i bilen), øget søvnighed.
- hygiejne i forhold til behandlingen (rengøring af masker, fugter, slange og maskine)
Herefter årlig kontrol:
Kontrol ved sygeplejerske som beskrevet ved kontrol efter en måned. Desuden vurderes patienten mhp. EF<45 % ud fra foreliggende journaloplysninger, anamnese (Almindelig fysisk aktivitet medfører ikke følelse af udmattelse, dyspnø eller palpitationer), klinisk vurdering (perifere ødemer, vejrtrækningsbesvær?), EKG, blodprøver (BNP), ekkokardiografi foretages hos egen læge eller kardiolog. I tvivlstilfælde henvises til Ekkokardiografi.
I alle tvivlstilfælde konfereres med seniorlæge og/eller ved konference.
Det er vigtigt at pointere at anvendes ASV under 4 timer per nat, er der ingen dokumenteret effekt.
I SP noteres
I vurderingsskemaerne indtastes højde, vægt, ESS-skema, nykturi og aflæsning af ASV.
Standardnotat for ASV-kontrol med tilføjelser fra dialogen med patienten, samt resultat af aflæsning og ESS.
Der registreres ydelser jf. kodevejledningen (se bilag)
Der aftales tid for indkaldelse af patienten.
Der laves best/ord. til næste kontrol om 1 år.
Ved telefonkonsultation sendes eventuelt SD-kort retur med følgebrev fra SP.
Anbefales årlig kontrol af hjertekar risikofaktorer, EKG, blodprøver via egen læge.
Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af instruksen.
Den enkelte medarbejder, der arbejder med patienter i ASV-behandling, er ansvarlig for at kende og følge instruksen.
1: Randerath WJ, Nothofer G, Priegnitz C, Anduleit N, Treml M, Kehl V, Galetke
W. Long-term auto-servoventilation or constant positive pressure in heart
failure and coexisting central with obstructive sleep apnea. Chest. 2012
Aug;142(2):440-447. doi: 10.1378/chest.11-2089. PMID: 22281801.
2: Javaheri S, Brown LK, Randerath WJ. Positive airway pressure therapy with
adaptive servoventilation: part 1: operational algorithms. Chest. 2014
Aug;146(2):514-523. doi: 10.1378/chest.13-1776. PMID: 25091757.
3: Javaheri S, Brown LK, Randerath WJ. Clinical applications of adaptive
servoventilation devices: part 2. Chest. 2014 Sep;146(3):858-868. doi:
10.1378/chest.13-1778. PMID: 25180729.
ESS-skema: GLO_KNFA_DCSM_ESS_September2020.pdf
Miniguide til tilkobling af Löwenstein ASV til Prisma Cloud:
Bilag - Miniguide til tilkobling af Löwenstein ASV til Prisma Cloud.pdf
Patientvejledning til ASV-behandling:
RH_NEU_AFD_HNU_GLO_Soevnapnoe_og_behandling_med_ASV_Print.pdf