CPAP-udlevering

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Dokumentet henvender sig til personale på Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet, der varetager behandling af patienter med søvnapnø.

Dokumentet beskriver information og undervisning, som gives i forbindelse med udlevering af CPAP-apparatur til patienter med søvnapnø. Informationen skal tage udgangspunkt i patientens behov og ressourcer, og skal følges op i forbindelse med de efterfølgende kontrolbesøg

Tilbage til top

Definitioner

AHI: Apnø-Hypopnø Indeks

CPAP: Continuous Positive Airway Pressure

ESS: Epworth Sleepiness Scale

SP: Sundhedsplatformen

Compliance:  Procentvis antal døgn med mindst 4 timers brug af behandlingen.

Telefonkontrol: Kontrol af behandlingen, hvor patienten har sendt SD-kort eller er tilkoblet telemedicin, har udfyldt ESS-skema og CPAP-kontrolspørgeskema til afdelingen og efterfølgende kontaktes telefonisk mhp. dialog om behandlingen.

Telemedicinsk CPAP-behandling: Telemedicinsk behandling er en digitalt understøttende sundhedsydelse leveret over afstand. Et modem i CPAP-maskinen gør det muligt at fjernmonitorere CPAP behandlingen. Data bliver sendt digitalt, og det er muligt at aflæse data og justere behandlingen over afstand. I stedet for ambulant kontrol kan patienten blive i eget hjem og kontrollen kan foregå telefonisk.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Patienter henvises til CPAP behandling fra primær sektor, hospitalsafdelinger mv. Når patienterne møder til undersøgelse for søvnapnø, skal de allerede her kort præsenteres for, hvad behandlingstilbuddet er, hvis der findes søvnapnø. Assistenter og bioanalytikere skal således have en generel viden om CPAP- behandling og starte motivationen for behandlingen.

 

Hvis undersøgelsen viser søvnapnø, indkaldes patienten til lægesamtale enten telefonisk eller ved fremmøde. Her skal patienten informeres om diagnose, prognose og skal motiveres og forklares rationalet bag behandlingsflowet: At patienten indkaldes til udlevering og forventes at være motiveret, tage ansvar og gå i gang med behandlingen med det samme.

 

Ved samtalen skal lægen være opmærksom på, om patienten ønsker behandlingen og om patienten vil investere tid og ressourcer i den første måned for at få behandlingen til at fungere. Hvis ikke patienten er motiveret for CPAP- behandlingen, oplyses om muligheden for afslutning af forløbet og genhenvisning via egen læge.

 

Når patienten møder til CPAP- udlevering hos sygeplejersken (i få tilfælde hos assistenten) forventes det, at patienten er motiveret til at påbegynde behandlingen efter grundig introduktion ved enten fælles eller individuel samtale.

 

Inden fremmøde oprettes patienten i programmet til telemedicinsk løsning.

 

Patienten informeres ved udleveringen om:

 

  • Hvordan behandlingen virker
  • At behandlingen kan kræve lang tilvænning og at tålmodighed er nødvendig.
  • Mulighed for fugterbehandling ved tørhed i næse, mund og svælg.
  • Regler ang. søvnapnø og kørsel. 
  • At patienten kan finde hyppigt stillede spørgsmål og videoer på vores hjemmeside
  • At de skal henvende sig til sygeplejerskerne ved evt. spørgsmål.
  • At apparatet bør medbringes som håndbagage ved flyrejser. og udleverer engelsk brev.
  • Forholdsregler i forbindelse med indlæggelse og narkose
  • Apparatets placering i hjemmet.
  • At tilbehør som maske, filtre og slanger med mere udleveres af hjælpemiddeldepotet.
  • Vigtigheden af at anvende CPAP over 4 timer per nat da det ellers ingen virkning har.

 

Demonstration og oplæring i brugen af CPAP-apparat

  • Afprøvning af maske. Hvis patienten har fri passage gennem næsen, vælges nasalmaske. Ved nedsat passage gennem næsen vælges fullfacemaske.
  • Instruktion i brug af apparatet.
  • Udlevering af manual på apparat og maske.
  • Patienten opfordres til at afprøve masken hjemme foran et spejl.
  • Patienten opfordres til at afprøve maskinen om dagen, for at vænne sig til den.
  • Patienten opfordres til at justere masken og afprøve maske og maskine liggende inden sengetid.
  • Instruktion i rengøring og vedligeholdelse af maskine filter, slange og maske.

 CPAP-maskinen er tilkoblet telemedicinsk løsning.

 

Det aftales, at patienten har ansvar for at kontakte afdelingen ved problemer, der gør at behandlingen ikke kan bruges, og der informeres om afslutning af forløbet, hvis behandlingen ikke bruges.

 

Der skrives udleveringsnotat og ydelseskodes i SP.

 

Der laves aftaleanmodning i SP. Ved kørselsforbud laves denne som haste.

 

Der sendes besked til Hjælpemiddeldepotet om hvilket udstyr, der er udleveret.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Klinikledelsen er ansvarlig for implementering.

Den enkelte medarbejder, der varetager CPAP-udlevering, er ansvarlig for at kende og følge instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag